Blog Image

Regitze Tilma

Udvikling Middelfart

Taler Posted on 19 jun, 2019 09:26:13

byrådsmøde marts 2019

Udvikling
Middelfart – et dilemma

Venstre har kaldt Udvikling Middelfart for et dilemma. For på
den ene side, så er vi ikke i tvivl om, at der kan findes synergier i
samarbejdet mellem erhverv, turisme, handel og kommune, så vi kan få meget mere
ud af det, vi allerede gør.

Det kunne betyde øget handel i vores byer, så de ikke sygner
hen, flere turister, øget bosætning, der giver børn i skolerne, medarbejdere
til virksomheder i vækst og flere, der kan bidrage til kommunekassen.

På den anden side, så er tre millioner mange penge, der kunne
bruges på de velfærdsydelser, der i mange år har været under pres.

Et flertal i Venstre har, efter mange overvejelser, valgt at
investere i udvikling og i fremtiden. I Venstre lytter vi sædvanlig vis til
erhvervslivets ønsker og behov og alternativet ved at lade stå til, kunne være
endnu færre penge til velfærd, døde midtbyer og færre borgere og arbejdspladser
i kommunen.

Hvis vi mener denne ide kan gøre en forskel, så må vi også
gøre det helhjertet, så andre også kunne få lyst til at løbe med og bidrage til
udviklingen.

Vi lægger også vægt på, at finansieringen i 2019 ikke kommer
fra velfærdsområderne, og at vi i den fremtidige finansiering vil arbejde for
at finde pengene, hvor velfærdsområderne mindst mærker det, men får størst
glæde af samarbejdet.

Vi synes dog det er vigtigt at slå fast, at de tre
foreninger, der ”flytter sammen” skal sørge for at bevare deres identitet og
målsætning. Erhvervsrådet skal fortsat være erhvervslivets talerør.
Turistforeningen skal have fokus på turisme og Middelfart Handel skal arbejde
for vilkårene for handel i Middelfart by. Selv om ”overbygningen” er kommunal,
så bør foreningerne bevare deres selvstændighed og identitet, men med en
udførende og koordinerende muskel, der kan gøre en forskel.

Vi vil også gerne arbejde for, at Udvikling Middelfart får et
tæt samarbejde med foreningslivet i kommunen. Vi tror der kunne være mange
synergier at hente også her.

Sidst men ikke mindst, så foreslår vi en evaluering efter tre
år, så vi kan se, om vi får noget for pengene, og at vi ikke bare har sat en ny
stor organisation i gang.



Trafiksikkerhedsplanen i høring

Taler Posted on 19 jun, 2019 09:22:51

Indlæg til byrådsmøde i maj 2019

I budgetaftalen sidste år besluttede byrådet at få udarbejdet
en trafiksikkerhedsanlayse og en plan for arbejdet med trafiksikkerhed i
Middelfart kommune. Det har vi arbejdet videre med i Teknisk udvalg og arbejdet
er nu kommet så vidt, at det skal i offentlig høring.

Det gode budskab i planen er, at antallet af
tilskadekomne på vores veje er – og har været – støt faldende de seneste år.
Det har altså aldrig været mere sikkert at færdes på vores veje.

Derfor er jeg også blevet spurgt,
hvorfor vi overhovedet beskæftiger os med trafiksikkerhed.

Mit svar er i tre dele.

For det første fordi ét uheld er
ét for meget og har store menneskelige konsekvenser.

For det andet, fordi det er det
noget, der optager borgerne i kommunen temmelig meget. vi
aldrig før fået så mange henvendelser fra borgere, som er utrygge ved at færdes
i trafikken.

Som en del af trafiksikkerhedsanalysen
her spurgte vi borgerne, hvor de følte sig utrygge og fik mere end 200 svar.
Vi får samtidig løbende henvendelser om utrygge steder fra både land og by.

For det tredje, så ved vi, at
hvis dagen starter med frisk luft og lidt motion, så lærer man bedre i skolen.
Men desværre, så er vi inde i en udvikling, hvor færre og færre cykler i skole
– bl.a. pga utryghed i trafikken – den udvikling vil vi gerne have vendt.

Samtidig afslører statistikkerne, at selv om antallet af
tilskadekomne er faldet, har vi 5 steder, hvor der er sket så mange uheld, at
de betegnes som sorte pletter. I planen her kommer vi med forslag til at forbedre
trafiksikkerheden på de 4 veje og den ene strækning, det drejer sig om.

Trafiksikkerhedsplanen kommer også med forslag til,
hvordan vi systematisk kan arbejde med de mange henvendelser vi får ind fra
utrygge borgere og lokalsamfund, og sikre, at vi bruger de afsatte midler til
trafiksikkerhed bedst muligt.

Samtidig vil vi forsøge noget nyt, hvor lokalsamfundene
søsætter lokale trafiksikkerhedskampagner, mod at få mulighed for at prioritere
en mindre pose penge til lokale trafiksikkerhedstiltag.

Men der er flere nye ting i gang. For der er lagt et
stort arbejde i at få gjort trafiksikkerhedsplanen og det kommende arbejde med
trafiksikkerhed digitalt.

Det er derfor nu muligt at se alle oplysninger om
uheld, trafiktal og ønsker til forbedring af trafiksikkerheden, på hjemmesiden,
der hedder trafiksikkerhedsplan.middelfart.dk. Det er også her på hjemmesiden,
at man kan indberette evt. nye forslag til forbedringer.

Jeg vil også benytte lejligheden til at takke
lokaludvalgene, skolebestyrelserne og andre borgere for at have lagt et stort
arbejde i at få kortlagt de utrygge steder i kommunen. Jeres arbejde har givet
os et godt grundlag at lave planen ud fra.

Med disse ord vil jeg indstille, at forslag til
trafiksikkerhedsplan udsendes i offentlig høring.



nyhedsbrev januar 2019

Kort fortalt Posted on 19 jun, 2019 09:19:10

2019: mere end valg,
udvikling og bespareøvelser

Så vendt vi igen et kalenderblad og 2019 kom godt i gang med
adskillige nytårskure, nytårsparoler – og helt almindeligt arbejdsomt
byrådsarbejde.

Hørte man borgmesterens tale til nytårskuren, så skulle man
tro at træerne voksede ind i. Sandheden er, at udviklingen går i den rigtige
retning for Middelfart på mange parametre, men der er også adskillige store
udfordringer, som vi arbejder hårdt på at forbedre.

De pressede skoler
Vi ser det bl.a. på skoleområdet, der er presset til det yderste pga.
faldende børnetal og de løbende spareøvelser, der har været gennemført. Venstre
kom frem med forslaget om at flytte børnene fra Vestre skole til de øvrige
byskoler for at få penge flere penge til at styrke og drifte hele skoleområdet.
Samtidig kunne de 30 millioner, som skolen står til at skulle renoveres for,
bruges til noget andet til glæde for by og kommune.

Sådan et forslag kommer vi jo ikke med for sjov. Det ér
alvorligt og skolerne ér pressende. Men
der er ingen nemme løsninger. Antallet af ældre og helt små børn vokser – hvor
skal pengene tages fra? Det eneste, der
er at gøre, er at koncentrere sig om kerneområdet og få mest ud af den kage,
der er at skære af. Nogle gange må man sige det, der er upopulært for at skubbe
til en udvikling eller sætte nye tanker i gang.

Bæredygtig
byudvikling
Men byrådet har mange opgaver og skal udvikle hele kommunen. Derfor er vi i
gang med et ambitiøst projekt om bæredygtig byudvikling, hvor alle områder
kommer gennem en udviklingsproces med alle de borgere, der har lyst til at være
med. Jeg kan kun opfordre til at man deltager, når turen kommer til
lokalområdet. Der lægges ud med Strib, Gamborg/Roerslev, Brenderup og
Røjlehalvøen inden sommerferien.

Trafiksikkerhedsanalyse
I Teknisk udvalg har vi lyttet til borgernes interesser, der på mange
områder handler om trafiksikkerhed. Der er bl.a. indkommet 216 ønsker til
forbedringer. Vi kan nok ikke imødekomme alle ønsker, men vi er ved at lægge en
plan for gennemgang, seriøs behandling og prioritering af bekymringsstederne.
Meget handler nok i virkeligheden om adfærd. Det kommer der meget mere om.

Mød din politiker
Venstre har været meget optaget af at få byrådet tættere på borgerne. Vores
forslag om at flytte et par byrådsmøder ud af rådhuset er blevet taget rigtig
godt imod. Byrådsmøde i Gelsted blev en succes. Næste møde bliver 1. april på
Fjelsted-Harndrup skole.

Vi ser frem til et travlt 2019 med masser af liberale
dagsordner og to vigtig valg, der skal gennemføres. De har stor betydning for
den lokale velfærd og mulighederne for at løse de helt nære opgaver – bl.a. på
sundhedsområdet.



Ændret skolestruktur i Middelfart midtby?

Kort fortalt Posted on 22 jan, 2019 11:54:19

Venstre
i Middelfart ønsker en diskussion om mulighederne i at flytte eleverne fra
Vestre skole til de to andre byskoler: Østre Skole og Lillebæltsskolen.

Baggrunden
for vores forslag er skolernes pressede økonomi nu og de kommende 7-8 år, hvor
børnetallet er lavt. I en henvendelse til byrådet har
skolebestyrelsesformændene tydeligt fortalt om deres bekymring – den tager vi
alvorligt.

Venstre
ønsker at se på mulighederne og potentialerne ved en ny struktur og ser flere
fordele i at flytte eleverne fra Vestre Skole til Østre Skole og
Lillebæltsskolen:


En
flytning vil give en årlig driftsbesparelse på ca. 4,5 mio. kr., som kan blive
til gavn for driften af alle skoler i kommunen.


En
flytning vil betyde, at Østre Skole vil få 2 spor hele vejen op, mens
Lillebæltskolen vil få 3 spor på de fleste årgange.


En
samling af eleverne på to skoler vil give større mulighed for at rumme et bredt
spektrum af lærerkompetencer over fag og klassetrin og bedre muligheder for, at
lærere kan komme til at undervise i de fag, de er mest kvalificerede i – det
kan give større faglighed


En
flytning vil også forhindre, at eleverne i et par år skal have en skoledag midt
i et større renoveringsprojekt med de gener det giver i en i forvejen trængt
midtby, store maskiner, dårlige oversigtsforhold, trafiksikkerhed m.m.


De
sparede anlægsudgifter til renovering af Vestre Skole kan anvendes til mulige
tilpasninger på de to andre skoler, sikker skolevej m.m.


Da
skolerne, eleverne flyttes til, ikke er langt væk, bevares den vigtige lokale
forankring.

Venstre
ser flere spændende muligheder i bygningerne på Vestre Skole, med den gode
centrale placering. Der kunne f.eks. blive tale om en kombination af boliger,
spillested, kulturhus, foreningshus, hyggeligt gårdmiljø m.m. som ville blive
et spændende aktiv for den del af Middelfart by.



Hvordan skal 1 mio. kr. til kultur- og foreningslivet fordeles?

Taler Posted on 05 jun, 2018 10:07:42

Fra byrådsmøde den 4. juni 2018

Byrådet afsatte i budget 2018 i mio. kr. til kultur- og
fritidsområdet og Børn, Kultur og Fritidsudvalget, fik til opgave at udmønte
beslutningen. Men efter at have set det endelige forslag har Venstre dog valgt
at løfte beslutningen til byrådet, da vi ikke genkender foreningernes ønsker i
forslaget og har nogle grundlæggende uenigheder i fordelingen.

Afskaf 25 års reglen
For det første er det foreslået, at man bevarer 25 års reglen, der betyder,
at leje af lokaler er væsentligt dyrere for foreninger med mange medlemmer over
25.

I Venstre er vores grundlæggende holdning, at dem, der kan
betale selv, skal betale selv. Vi så også gerne flere børn deltage i kultur- og
foreningslivet. Men 25 års reglen udgør en stor administrativ byrde, der bl.a.
gør det svært for foreningerne at lave budget for det kommende år. Samtidig kan det være en bremse for
foreningernes lyst til at skabe aktiviteter for voksne, fordi det koster flere penge
at leje en hal, hvis man har mange voksne medlemmer.

Det synes vi er uhensigtsmæssigt. Meget få foreninger har i
høringssvarene ønsket denne model og meget få foreninger bliver ramt hårdt på
økonomien af det.

Venstre ønsker at afskaffe 25 års reglen og forenkle
tilskudssystemet.

Hvad skal vi med en foreningskonsulent?
Et andet centralt element i forslaget er ønsket om en foreningskonsulent.
Konsulenten skal, ifølge forslaget, i to år sidde centralt i forvaltningen og
arbejde med udvikling af foreningerne.

Venstre ønsker ikke en foreningskonsulent, men ser hellere,
at pengene går direkte til foreningerne, som derved får flere penge til
udvikling og drift af den forening, som de kender bedst. Foreningerne vil have
så forskellige behov, at det ikke vil kunne dækkes centralt.

Det handler om at få pengene og beslutningerne så tæt på
borgerne som muligt.

Venstre foreslår derfor, at 25 ås reglen afskaffes, og at
der afsættes 0,7 mio. kr. til lokaletilskud, og at der afsættes 0,3 mio. kr. til
medlemstilskud.



Godt nytår 2017

Diverse Posted on 31 dec, 2017 10:40:08

Nytårshilsen

Når jeg ser tilbage på 2017, så bærer det naturligvis præg
af kommunalvalget, men en masse andre gode ting springer i øjnene.

Indvielsen af Rådhuset i Middelfart blev en festdag og de
tilhørende indsatser for byudvikling, der hvor rådhuse blev lukket, er der
brugt mange timer på. Samtidig ser vi planerne for Staurby Skov, Naturpark
Lillebælt og Middelfart Marina tage form.

Fælles for projekterne er, at de har en høj grad af
borgerinvolvering og frivillighed. Det vil vi se mere af. Et væsentligt element
i demokratiet er den frivillige indsats og ønsket om at præge sin verden. Det
gælder også, når vi taler om kommunens kerneopgaver: skoler, børnepasning,
ældrepleje, erhvervstiltag osv.

Et stort fokus for Venstre har netop været at sikre fokus på
kerneopgaverne, der ikke alle steder har levet op til forventningerne, og som
efter mange år med nødvendige besparelser behøver opmærksomhed og involvering
af dem, der bruger det hver dag.

Indtryk fra valgkampen gav et klart billede af, at den
virkelighed, vi ser som politikere ikke altid er den, brugerne ser. Vi byder et
velfærds-tjek velkomment.

Vi har meget at være stolte af i Middelfart Kommune,
noget der skal gøres mere ud af og nye tiltag skal fødes. Noget af det, vi i
Venstre ser frem til at tage fat på er trafiksikkerhedsanalysen, stiplanerne, sammensætningen
af en ny tilskudsmodel til foreningerne, styrkelse af nærdemokratiet og øget borgerinvolvering.
2018 bliver endnu et spændende år.

Rigtig godt nytår til alle.



Middelfart Kommune år 2027

Diverse Posted on 17 nov, 2017 09:27:49

Jeg har en vision for Middelfart Kommune om 10 år. Til det
har jeg tegnet en tegning, der viser nogle af tankerne.

In put til tegningen er kommet fra dialog med borgere fra
hele kommunen, politiske debatter, temamøder med lokale venstrefolk og besøg
hos Lokaludvalg, foreninger, erhvervsfolk og andre med fingeren på pulsen
i Middelfart Kommune.

Først og fremmest ser jeg om 10 år Middelfart Kommune med
over 40.000 indbyggere – vi har fået hentet de seneste års haltende bosætning
og har fået markedsført de mindre bysamfund som sunde velfungerende
fællesskaber, centerbyerne som dynamiske centre, der nyder godt af halvtimes
driften på det velfungernede S-togsnet over Fyn, og sidst men ikke mindst, så
er Middelfart by blevet en attraktiv handelsby, der summer af kultur og
cafeliv.

Infrastruktur
Ud over det fynsk S-togsnet, der er blevet muligt efter den nye banelinje er
kommet godt i gang, så bindes Middelfart Kommune sammen med omverdenen af en
sekssporet motorvej, og vi er kommet os over nogle års byggerod. Det massive
byggeri, har dog også været godt for Middelfarts erhverv. Der kommet flere nye små
og store virksomheder til, andre er vokset – alle nyder de godt af den
borgerlige politik, der er ført i kommunen siden valget i 2017, hvor der blev
skrevet historie og kommunen blev ægte blå.

Innovationskultur
For med borgmesterposten er Venstres ideer til at udvikle en
innovationskultur blevet omdannet til virkelige tiltag. Innovationsundervisningen på skolerne,
hvor man lærer at ideudvikle og udleve sin skabertrang er blevet mere end bare
en emneuge, det er blevet et undervisningskoncept. Den foretagsomhed, som
børnene har udviklet er ikke blot blevet til nye opfindelser og virksomheder,
men har også kunnet mærkes i foreningsliv og skoler. Der er kortere fra ide til
handling.

Iværksætteri
I 2027 fejrer Middelfart
Erhvervscenter igen, at vi er blevet
årets iværksætterkommune. Det innovative skolesyn, innovative miljøer for de
helt unge, inddragelse af virksomheder, et innovations væksthus med synergi til
Erhvervscentret, etablering af en klimahøjskole i samarbejde med Universiteter
og udenlandske virksomheder – og mange andre tiltag har skabt helt et
“økosystem” af virksomheder og uddannelsessteder, der støtter hinanden på tværs
og gør noget af det, som Middelfart er bedst til, nemlig at samarbejde og skabe
netværk.

Erhverv
Middelfarts erhvervsliv var i nogle år udfordret af manglen på kvalificeret
arbejdskraft. Men flere års bosætningstiltag, samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner, forbedret infrastruktur og optimering af rammevilkår,
har sammen med ændrede pendlervaner, dyrkelse af netværk og synergier,
udvikling af erhvervssamarbejdet mod Odense og fokus på Trekantområdets styrker, har gavnet erhvervslivet i Middelfart
Kommune, der endda har prøvet at ligge nr. 1 i DIs erhvervsmålinger et par
gange. Den stærke personlige dialog og hurtige sagsbehandling er stadig en
styrke.

Trafiksikkerhed
På tegningen kan vi se, at Venstres valgløfter om at skrue op for
trafiksikkerheden over hele kommunen er blevet indfriet – der er etableret
flere cykelstier langs de trafikerede veje, og vi er godt på vej til at have et
sammenhængende stisystem, hvor særligt de sikre skoleveje har været prioriteret
sammen med en ny løsning på den kollektive trafik. Den er sammen med nye typer
busser og bestillingssystemer baseret på deleøkonomiske principper blevet langt
mere fleksibel og sikrer bosætning på landet.

Service og
foreningsliv
De mange nye, også yngre borgere stiller store krav til kommunen som
leverandør af service. Børnehaven med den ekstra lange åbningstid blev ikke brugt i Middelfart, men da den
blev etableret i Ejby, blev det en succes.

Også satsningen på et stærkt foreningsliv har givet bonus.
Opgradering af haller som centrum for sports og kulturliv, nedsættelse af
hallejen og en vision for bredde og eliteidræt har betydet, at foreningerne og
deres mange frivillige har kunnet fokusere på deres sport og ikke kun på at
tjene penge hjem til driften. Det har givet et løft og sat Middelfart Kommune
på landkortet i flere sportslige sammenhænge og flotte mesterskaber.

Skoler
På kortet er der tegnet, det der skal forestille nogle glade børn i en skole –
de har netop haft undervisning baseret på en innovativ tankegang, der ikke bare
giver kloge unger, men også motiverer flere til at tage ansvar og få gode
ideer.

Her ses en glad dreng, han er det man tidligere ville kalde
”inkluderet” – Inklusion var den største udfordring for skolerne i 2017, men er
nu erstattet af en tidlig indsats, pædagoger i undervisningen og et styrket
forældresamarbejde.

Eleverne er lige nu på vej til kodning – altså undervisning
i it-teknologi – de skal jo rustes godt til arbejdsmarkedet.

Den ene elev har en guitar i hånden, det har han fordi, han
bagefter skal til undervisning i musikskolen. For om 10 år er ventelisterne til
bl.a. guitar afskaffet, og Middelfarts satsning på det kreative, musikalske
miljø har betydet, at flere lokale bands er slået igennem, og lige nu brager
igennem internationalt. Dét har også været med til at sætte Middelfart på turismelandkortet.

Turisme og
udviklingsmuligheder
Og turisme er da også blevet et stort erhverv i Middelfart anno 2027, hvor
der er satset meget mere på de unikke vilkår for marsvin, den smukke natur og
den aktive fritid – Dét sammen med en satsning på klima og teknologi på et højt
niveau har givet nye udviklingsmuligheder for Middelfart Kommune.

Tilknytning af universitetet, etablering af en klimahøjskole
sammen med udviklingen af innovationsmiljøer helt ned i folkeskolen har betydet
en kulturændring, der har sat gang i et kreativt og nyskabende miljø, der
tiltrækker nye borgere, men også at flere bliver boende. Undervisning på
distancen er ikke længere ualmindeligt – det handler mere om, hvor man kan bo
godt og få udfordringer i fritiden.

Boliger og
fællesskaber
Derfor er der også bygget flere ungeboliger, fokuseret på aktiviteter og
miljøer for de nye kreative, men også krævende unge borgere i 20’erne. Samtidig
er der udstykket til boliger i de attraktive landsbyer, der har fællesskaber og
plads til det unikke som styrke, og der er satset på den tilgængelige natur.

I det hele taget, så har landsbyerne gennemgået et bygge og
renoveringsboom i 2027. De første tiltag på selvkørende biler betyder, at man
kan arbejde under transporten, så afstanden betyder nu mindre. Valget af bolig
afgøres mere af beliggenhed, serviceniveau, fritidsmuligheder og fællesskaber.

Ungemiljø
Middelfart Kommune har i år 2027 en voksende gruppe af unge, der har fundet
deres kreative fristed i musik og innovationsmiljøet. Etableringen af flere
attraktive boliger for unge, et trygt natteliv og rammer til at fremme de
kreative ideer har sammen med et lyttende byråd, der har involveret de unge og
givet dem plads til medbestemmelse betydet, at kommunen har fået en status som
den kreative by. Den attraktive beliggenhed, med gode pendlermuligheder gør det nemt, at være unge og på farten.


Ældre
Samtidig har flere og flere ældre ønsket at blive boende i nærmiljøet, men
i ældrevenlige boliger. De aktive seniorer er et stort aktiv for
lokalsamfundene. De er engagerede, samfundsbevidste, frivillige kræfter, der
gør en stor indsats for fællesskabet, der til gengæld giver selskab og en
hjælpende hånd. Oldekoller eller lignende seniorfællesskaber er tilbud i langt
de fleste landsbyer i 2027.

En gang talte man om rengøring en gang hver anden eller tredje
uge, nu klarer robotter det fysiske arbejde, så der i stedet er tid til omsorg.
Desuden er der indført ”lyttetid”, som er ekstra tid til lige det, den ældre
gerne vil have lavet – selv om det bare er en snak. Indsatser og investering i
den individuelle velfærd har vist sig, at være en god investering, da de ældre
og deres pårørende er mere tilfredse og mindre syge.

Det er altid svært at spå om fremtiden. Men øvelsen i at
tænke sig ud i fremtiden og kigge tilbage er sund, fordi man dermed ser ud over
de praktiske problemer og processer.

Men succes kommer ikke af sig selv. For at nå succeserne i
fremtiden skal der tænkes i borgerinddragelse og politiske processer, så vi
opnår den rette kombination af engagement og ejerskab med plads til politiske
visioner og ansvarlig økonomisk styring.

Velkommen tilbage til 2017 – lad os sammen nå målene for
fremtiden.

Se også visionstegningen her:



Der er brug for et stærkt Venstre

Læserbreve Posted on 17 nov, 2017 09:02:23

Venstre har gennem årene været konstruktiv opposition,
samarbejdet, været iderige og taget vores del af arbejdet for at gøre det
bedste for Middelfart Kommune. Vi har sikret, at borgerlige mærkesager blev
gennemført i bred enighed. Senest fjernelse af byggesagsgebyret. Vi har vores
andel i, at det går godt.

Vi vil hellere bidrage konstruktivt, trække i den rigtige
retning, få indflydelse og gennemføre reelle tiltag end at sidde med korslagte
arme, når der skal indgås kompromiser. Derfor har vi også været med til nogle
projekter, vi egentlig ikke synes var kommunale opgaver. Kun ved at deltage
kunne vi påvirke indholdet og få indflydelse.

Vi går helt naturligt efter borgmesterposten, hvor vi kan få
endnu større indflydelse. Vi står stadig for det brede samarbejde, fordi vi
tror på, at dét når vi længst med.

Men vi ønsker også forandringer. Forandringer, der bunder i
mange mange år med samme politiske styre. Det har aldrig været sundt for
virksomheder eller offentlig institutioner at have samme styre i alt for mange
år. En ny metode, en ny kultur, en ny vinkel på tingene – det er sundt og tiltrængt.

Mange siger, de ikke kan se forskel på partierne. Det er nok
fordi vores intentioner er de samme. Vi vil det bedste for borgerne. Men
metoderne kan være forskellige. Et eksempel: hele byrådet er enige om at give
en mio. kr. til foreningsområdet – Soc.dem. vil ansætte en centralt placeret
konsulent. Venstre vil have pengene ud til foreningerne at arbejde. Det ér
forskel.

Stem Venstre, hvis du vil være sikker på en borgerlig
tilgang til lokalpolitik, sund fornuft og samarbejde i Byrådet.



Oplæg til debatmøde i Gamborg 1. nov 2017

Taler Posted on 01 nov, 2017 22:45:10

3 minutters oplæg:

Middelfart
Kommune 2027

Tak for invitationen til at komme i dag. Dejligt at se så
mange mennesker……

Jeg vil i dag gerne fortælle jer om min vision for Middelfart
Kommune om 10 år. Til det har jeg medbragt en tegning, der viser nogle af tankerne
– jeg når ikke omkring alle punkterne på 3 min, men man er velkommen til se med
at spørge ind til den senere.

Først og fremmest ser jeg om 10 år Middelfart Kommune med
over 40.000 indbyggere – vi har fået hentet de seneste års haltende bosætning
og har fået markedsført de mindre bysamfund, som sunde velfungerende
fællesskaber, centerbyerne som levende dynamiske pendlerbyer, der nyder godt af
halvtimes driften på det velfungerende S-togsnet over Fyn, og sidst men ikke
mindst, så er Middelfart by blevet en attraktiv handelsby, der summer af café
og kulturliv.

Det massive byggeri af togbane og motorvej, har, trods
byggerodet, været godt for Middelfarts erhverv. Der kommet flere nye store virksomheder
til, andre er vokset – alle nyder de godt af den borgerlige politik, der er
ført i kommunen siden valget i 2017, hvor kommunen blev ægte blå.

På tegningen kan vi se, at Venstres valgløfter om at skrue op
for trafiksikkerheden over hele kommunen er blevet indfriet – der er etableret
flere cykelstier langs de trafikerede veje. Og vi er godt på vej til at have et
sammenhængende stisystem, hvor særligt de sikre skoleveje har været prioriteret
sammen med en ny løsning på den kollektive trafik. Den er med nye typer busser
og bestillingssystemer baseret på deleøkonomiske principper blevet langt mere
fleksibel og sikrer bosætning på landet.

De mange nye, også yngre borgere stiller store krav til
kommunen som leverandør af service. Venstres ønsker om at satse på
kerneområderne har betydet, at borgerne er blevet væsentlige ambassadører for
ny bosætning. Fx er Børnehaven med den ekstra lange åbningstid, der blev ikke brugt i Middelfart, nu med succes
blevet etableret i Ejby.

Også satsningen på et stærkt foreningsliv har givet bonus. Opgradering
af haller som centrum for sports og kulturliv, nedsættelse af hallejen og en
vision for bredde og eliteidræt har betydet, at foreningerne og deres mange
frivillige har kunnet fokusere på deres sport og ikke kun på at tjene penge
hjem til driften. Det har givet et løft til foreningerne og skabt succes i flere
sportslige sammenhænge med flotte mesterskaber.

Kommunens satsning på det kreative, musikalske miljø, kombineret
med en innovativ tilgang i undervisningen har betydet flere musikalske
gennembrud for lokale bands, en spirende kreativ kerne af
iværksættervirksomheder og en iderigdom for nye tiltag i forenings- og
kulturliv. Dét har været med til at sætte Middelfart på turismelandkortet.

Og turisme er da også blevet et stort erhverv i Middelfart
anno 2027, hvor der er satset meget mere på de unikke vilkår for marsvin, den
aktive fritid og smukke tilgængelige natur – Dét sammen med en satsning på klima
og teknologi på et højt niveau har givet nye udviklingsmuligheder for Middelfart
Kommune.

Det var, hvad jeg nåede at fortælle om MIT billede af Middelfart
Kommune år 2027.

Tak for ordet.



Er vi blevet for selvfede i Middelfart?

Læserbreve Posted on 23 okt, 2017 13:45:59

Over de
sidste måneder har jeg været på en ”har du noget på hjerte”-tur rundt i
kommunen. På min vej har jeg hørt om mangelfuld ældrepleje, en barske hverdag i
folkeskolen og problematisk transport til ungdomsuddannelserne. Men de mest
hjerteskærende historier har været om syge mennesker, der er fanget i et
umenneskeligt system, de ikke bliver raske eller får job af.

Der er altså
en anden side af de gode trivselsmålinger, de flotte jobtal, klimaindsatser og
ældrerådets klapsalver for varm aftensmad – og den kommer fra dem, der sjældent
bliver hørt i valgkampen, og kun en gang i mellem finder vej til avisernes
forsider.

Det skal vi
altså kunne gøre noget bedre i en velstillet kommune som Middelfart. Det er
nødvendigt, at vi prioriterer kerneområderne og glemmer æren i at klippe røde
snore – også når økonomien strammer.

Det var
derfor Venstre allerede i februar prøvede at starte diskussionen om
prioriteringer af kerneopgaver eller prestigeprojekter. Jeg kæmper for
potentialet, for velfærd og for at have hjertet med. Lad os redefinere
kommunens kerneområde og gøre dét bedre, vi ikke formår i dag. At koncentrere
sig om sin kerneopgave er god borgerlig politik.

Tak til alle
dem, der havde noget på hjerte og turde vise mig en anden side af Middelfart
kommune – det betyder noget for mig.



Et styrket foreningsliv

Læserbreve Posted on 21 okt, 2017 17:03:35

I Venstre tror vi meget på det frivillige initiativ,
styrken i det lokale fællesskab og værdien i ildsjælenes indsatser. Men vi tror
også på, at det er sundt at have en fælles retning og at dialog fremmer
forståelsen.

Derfor foreslår Venstre, at der skal bruges flere penge
på foreningerne i Middelfart Kommune. De skal dog ikke, som nogle partier
ønsker, gå til en frivillighedskonsulent, der sidder centralt i forvaltningen.
Nej de skal ud og arbejde i foreningerne og f.eks. indbygges i
tildelingsmodellen, der samtidig skal revurderes og gøres mere gennemskuelig. Den nuværende model er så bureaukratisk og kompleks, at
foreningerne ikke har overblik over, hvilke midler de får tildelt, og har svært
ved at lægge et budget.

Vi ønsker, at det nuværende puljeræs skal afskaffes og erstattes
af indsatser eller et generelt øget tilskud, så foreningerne selv kan tage
udviklingsinitiativer op – gerne i et samarbejde.

Samtidig ønsker vi en stærkere dialog. Mange foreninger sidder
med de samme udfordringer, men føler sig alene med dem. Derfor ønsker vi en
udvikling hen imod mere dialog – både foreningerne imellem og mellem
politikerne og foreningerne, så behov kan komme op til overfladen, inden de
bliver til problemer. Udarbejdelsen af en egentlig idrætspolitik, hvor
bevægelse i skoler og certificering i daginstitutioner også kunne være basis
for at finde den fælles retning og fremme forståelsen mellem foreningsliv og
politik.



Kun en tåbe frygter ikke de gamle!

Taler Posted on 12 okt, 2017 22:10:53

Faglig senior arrangement
3. okt.

Den anden dag fik vi et blad ind ad døren – det
er et blad til alle kommunalpolitikere med en masse aktuelle emner.

Det der i første omgang fangede min interesse da jeg
bladrede i gennem var denne overskrift:

Kun en tåbe
frygter ikke de gamle!

Den skriver om en række fakta:

1,1 mio.
ældre (over 65) – de skal stemme til kommunalvalget + pårørende
Højeste stemmeprocent (60-69 årige)– 86% (unge 22-29: 55%)

Ældre følger godt med i lokalpolitik (boet samme
sted mange år, engagerede, stor lokal viden)


Så en interessant gruppe mht antal af stemmer,


Både mht de ressourcer, der bruges på ældre området: –
men også de ressourcer, der ældre bidrager med som frivillig og aktører
i foreningslivet, hvor rigtig mange af de aktive ældre gør en stor indsats –
både for andre, men også for at holde sig selv i gang.

Jeg har altid undret mig over ordet ”ældre byrden” det
burde måske kaldes – ældre ressourcen – egen mor har så mange ting i gang, at
hun vel har mere travlt nu, end da hun var på arbejdsmarkedet.

Man ser i debatten, at man ofte glemmer ofte den
aktive, ressourcestærke ældre, der blot har brug for lidt service en gang i
mellem, men ellers kan selv.

Jeg har siddet i byrådet siden 2006 – i mange år
haft et godt samarbejde med ældrerådet og de senere år også frivilligcentret,
der er kommet til.

I mange år handlede det om besparelser – hvor gjorde
det mindst ondt. Og det har gjort ondt, og det har ikke altid været lige sjovt.

Men i år, har vi rent faktisk haft penge til at
rette op med og til at sætte i gode intentioner. fx. Mere rengøring og varm
aftensmad.

Varm mad – ældrerådets initiativ og mærkesag, der
blev gennemført med pilotprojekt og det hele, det er taget rigtig godt i mod

– vil gerne lige hejse et opmærksomhedsflag for de
ældre, der spiser varm frokost på plejecentrene: Er de blevet hørt? Har de et
alternativ? Vi skal ikke glemme nogen bare fordi, vi har fokus på nogle andre.
Det er en kommunalpolitikers fornemste opgave.

Mht Rengøring, så er vi rigtig glade for, at nivauet
bliver hævet, og der sættes penge af til et centralt kerneområde.

I Venstre ser vi dog gerne, at det bliver muligt, at
den ældre kan vælge om de ressourcer, man har fået tildelt bliver til mere
rengøring, hjælp til noget i hjemmet eller hvad man selv vælger. I Venstre kan
vi godt lidt tanken om, at der ER et frit valg, og noget at vælge imellem og,
at beslutningerne kommer så tæt på borgerne som muligt.

Venstre ser vi et stort potentiale i forebyggelse,
hvilket både gavner mennesket og økonomien.

Med forebyggelse tænker vi både på træning og
genoptræning, personlig involvering og tidlig opmærksomhed.

I den forbindelse synes vi, at det er en god ide med
fasttilknyttede læger på plejecentre, der kan skabe større tryghed og dialog
med personale og pårørende- og starte
den tidlige indsats, følge op og sætte ind.

Vi skal blive bedre
til at modtage ny-udskrevne patienter fra sygehusene, forløb, der evt. kunne involvere
private aktører, der kan noget, som kommunen ikke kan – og hvor den ældre (og
andre patienter) kan blive aktiveret og genoptrænet under professionelle
forhold og dermed afkorte sygdomsperioden væsentligt og hurtigere give den
involverede person livskvaliteten tilbage.

For det er jo i det,
det hele handler om – Livskvalitet. Derfor ser vi også fordelene i at blive længst
muligt i eget hjem – det betyder, så til gengæld, at vi skal kunne indrettes os
og turde investere i teknologiske løsninger og andre hjælpemidler, så man kan
klare sig selv til det ikke længere er muligt. Fx pga demens.

Det betyder også,
der bliver et behov for nye typer hjem – Hjem, der kan indrettes ældrevenligt,
med beliggenhed tæt på indkøb og aktiviteter og ikke mindst, hvor der er
mulighed for selskab, så ensomheden ikke sætter ind – og hvor trygheden kan
sikres.

Hvis jeg igen skal
drage paralleller til min egen mor, så bor hun i det, der tidligere ville blive
kaldt et sølvbryllupskvarter, men som nu mere er et seniorkvarter, hvor man
holder øje med hinanden, hjælper med de praktiske ting, følges til indkøb og
fitness og kommer til kaffe om formiddagen. Men vedligeholdet på sådan en villa
gør, at det nok ikke er hendes bolig om 5 år.

Vi kan godt se ideen i, at der
bliver etableret flere ældreboliger med tilknytning til plejecentrene, og at
der bygges flere “oldekoller” i oplandet. Det vil vi gerne støtte,
men vi ser også gerne, at der tages private initiativer – det behøver jo ikke
vente på kommunen i alle sager.

Med mange flere friske ældre, der
både vil og kan, så stiger behovet for aktiviteter og for mobilitet, der ligger
inden for skole- og arbejdstid.

Det lægger pres på løsninger på den
kollektive trafik og for rammerne for det frivillige arbejde. Derfor er der i
det seneste budget også lagt op til, at vi skal finde en placering af
frivilligcentret, hvor den giver værdi til mange, og en model for
samlingssteder over hele kommunen.

Der er ingen tvivl om, at det er
her værdien af stærke lokale fællesskaber kommer til udtryk – hvad enten man er
i land eller by.

Sammen er man stærk og – som jeg
startede med at citere: Kun
en tåbe frygter ikke de gamle – særligt ikke når de er i flok.J



Endelig vedtagelse af budget 2018

Taler Posted on 11 okt, 2017 09:22:47

Tale til anden budgetbehandling på byrådsmøde d. 9. okt. 2017

Budget 2018
blev et budget med en styrkelse af kerneopgaverne som det centrale emne som fx:

· Varm
aftensmad på plejecentrene

· Flere
pædagoger i børnehaverne

· Penge
til foreningerne

· Penge
til skolelærerne

· Penge
til udsatte børn og unge, handicap og psykiatri

Samtidig der
fundet penge til bl.a.

· skolerenoveringer,

· Opstart
af basis udstyr til Staurby skov

· Brohuset,

· bygningsvedligehold,

· byfornyelser

Ting,
der understøtter kommunens kerneopgaver og udvikler på arbejdet, der er godt i
gang.

Der er rigtig mange
positive ting at sige om budgettet for 2018, der er historisk fordi, det er det første budget i den nye Middelfart Kommunes historie, der er startet
med et overskud.

Det har betydet, at for første gang
handler talerne i dag ikke om, hvad vi IKKE har sparet på, men hvad vi rent
faktisk investerer i og har haft penge til at gøre noget ved.

Hvis jeg skal nævne to ting, Venstre er
særligt glad for – ud over penge til styrkelse af kerneopgaverne, så bliver det
for det første

Afskaffelse af byggesags-gebyret for erhverv – endda lige efter en positiv
DI-erhvervs måling viser, at byrådet i år gerne vil satse på et stærkt
erhvervsliv, der spiller godt sammen med bosætningsambitionerne.

Og for det andet:

Pengene til et innovationsmiljø for unge. Som vi ser som starten til en
innovationskultur, der gerne skulle udbredes flere steder i kommunen – vi
efterlyser dog stadig en masterplan for hele innovations- og iværksætterområdet,
så vi trækker i samme retning, hvad enten vi taler erhverv, foreningsliv eller
skoler.

Skal jeg nævne to ting, vi gerne have
set mere af, så var det for det første

Penge til en forsat opgradering af vores veje og stier – vi finder det dog
rimeligt, at vi først gennemgår vejene for at finde det rette niveau for
investeringen, men byrådet må ikke tro, at de ekstra 14 mio., der er brugt i
år, helt råder bod på mange års udsultning af området.

Og for det andet,

Selv om, vi er tilfredse med, at der er afsat penge til at starte en plan
for trafiksikkerhedsprojekter, der især har fokus på sikre skoleveje, så
stiller det jo helt klart en forventning om, at der følger penge med i
efterfølgende år.

Budgettet åbner på flere områder op for,
at udmøntningen af midlerne skal varetages af de ansvarlige fagudvalg. Altså så
har budgetforligt vist en intention, men det politiske indhold skal sættes i
udvalget.

Det betyder, at den konkrete fordeling
af fx midler til rengøring på ældre området er til diskussion – her arbejder vi
for at midlerne kan bruges til en valgfri klippekortsordning. Så der reelt er
noget at vælge imellem.

På samme måde skal det foregå, når det
drejer sig om midlerne til foreningerne – skal millionen, der er sat af bruges
til en central placeret konsulent, billigere halleje eller indgå i ny
tilskudsmodel? Det bliver en god diskussion, er jeg sikker på.

Også en mulig placering af et frivillighus
samt en bred dialog om behov og visioner for samlingssteder, så der støttes op
om stærke fællesskaber over hele kommenen, skal der arbejdes videre med.

Alt dette,
og mere til, gør vi samtidig med, at vi afdrager på gælden og derfor ikke
efterlader en større regning end højest nødvendigt til næste generation.

Afslutningsvis
vil vi gerne sig tak til forvaltningen for et solidt materiale at tage, til
alle, der har skrevet høringssvar og været aktive i dialogen, og sidst men ikke
mindst tak til partierne for et godt samarbejde.

Venstre godkender hermed endeligt budgettet for 2018 og
overslagsår.



skt. Hans talen 2017

Taler Posted on 25 jun, 2017 10:47:39

Tak for invitationen til at tale her i aften!

Nogle gange kan det være en lidt utaknemmelige opgave at holde en
Skt. Hanstale. Utaknemlig fordi den tale, som man har brygget sammen og har
gået og tænkt lidt over, har det med at blive væk i vinden, men også lidt
utaknemmelig, fordi det vi mødes om til Skt. Hans hurtigt bliver en gentagelse
fra sidste år.

For det traditionelle spørgsmål er jo hvad er det så, vi fejrer
til Skt. Hans? Der indgår jo både hedenske og kristne traditioner, der er
blandet godt med både danske og udenlandske vaner – forenet i den lyse danske
sommeraften.

Men bag alle de ting, så fejrer vi vel først og fremmest Skt.
Hans af den lidt triste årsag, at året vender, og at vi går mod mørkere tider. En
sådan vending kalder på en markering eller fejring.

For sådan er det jo altid med de store begivenheder i livet, de
kræver en markering, hvad enten det drejer sig om en fødsel, et bryllup eller
en afsluttet eksamen – det kræver alt sammen en fejring.

I gamle dage mente man, at det var farligt at befinde sig i en
overgang fra én tilstand til noget andet. Her var man nemlig i en slags
ingenmandsland. Og i “ingenmandsland” hersker mørkets magter.

Derfor måtte man gøre noget for at jage de mørke magter på
flugt: Vi kender godt tanken fra Nytårsaftens fyrværkeri. Og altså også fra
bålet ved Skt. Hans aften.

Meningen med bålet er at fastholde lyset og varmen og dermed
jage mørket og mørkets magter væk. Og det er her heksen kommer ind.

For heksen er netop et symbol på alt det onde og mørke og
farlige. Man kan sige, at heksen var en slags repræsentant for alt det onde og
truende – og der var noget betryggende i at sende det alt sammen med hende til
Bloksbjerg.

Nogle af de kendte hekse er fx Hexia de Trix, Snehvides onde
stedmor, Madam Mim og nogen kender måske også bøgerne om vildheksen Clara – de er
ikke alle sammen onde hekse og alle sammen er de opdigtede væsner, men selv om
vi ikke helt tror på hekse eller mørkets magter, så sniger der sig alligevel
lidt mørke og ondskab ind i vores hverdag.

I den senere tid har vi oplevet terroren i vore nabolande –
England og Frankrig, hvor angrebene har været møntet på vores frihed og
demokratiske måde at leve på.

Deres formål har været at skabe frygt i vores hverdag, knægte
vores glæde ved at være sammen og måden vi fejrer vores begivenheder.

Når nogen forsøger at hindre vores frihed, tage vores
traditioner som gidsel og få os til at ændre vaner på grund af frygt, så er det
ekstra vigtigt, at vi fortsætter med at mødes, holder fast i vores traditioner
og måden vi fejrer de store begivenheder i livet. Ellers har det mørke vundet.

Det gælder også i aften, hvor traditionerne blomstrer. Det er jo derfor vi
stadig fejrer Skt. Hans – vi vil gerne være sammen om en god tradition. Vi vil
gerne fejre de lange lyse nætter – de er her heldigvis lidt endnu. Og vi vil
gerne fejre, at når vi er sammen i et fællesskab, så er vi stærkere, end når vi
er alene.

Og netop det med fællesskabet og sammenholdet
er noget, vi kan skal sætte pris på i vores lille del af verdenen. Det er
frivillige kræfter, der har arrangeret denne aften. Det er fællesskabet i AKI,
der gør, at gymnastik og badminton og meget andet er et tilbud år efter år, og
det er de frivillige i FDF, der giver vores børn så mange unikke oplevelser.

Det er altid rart at mærke opbakningen
til et arrangement – særligt når en så traditionsrig aften som skt Hans må
flytte sig lidt for udviklingen.

Den nyasfalterede banesti er bestemt
et plus for området og har også været med til at løfte Sandgraven, så vi
forhåbentlig kan gå mere tørskoede i fremtiden – Lad os håbe, at den nu også er
klimasikret.

Lad mig slutte denne tale med at
sende heksen, det mørke og bekymringerne til Bloksbjerg og ønske jer alle en
rigtig god sommer.



Grundlovstale 2017

Taler Posted on 05 jun, 2017 21:54:39

Over hele landet holder vi Grundlovsmøder i
dag for at fejre den lov, der er grundlæggende for Danmark.

Det er en historisk dag, fordi den lov, der
trådte i kraft den 5. juni 1849 er mere end blot en lov – den er værdisættende
og er grundlaget for det samfund, vores forfædre har bygget op, og som vi er
med til at udvikle og værne om.

I hverdagen er ikke mange bevidste om,
hvordan Grundloven og dens paragraffer påvirker vores samfund eller vores
hverdag. Og det er vel egentlig godt nok? Grundloven er blevet en naturlighed,
en selvfølge, et vilkår vi lever med.

Men det er netop derfor, vi en dag som i
dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven og dens rettigheder ikke er en
selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.

Vi ser det måske tydeligst, når nogen truer
de friheder, vi har og forsøger at påvirke vores demokrati. Og det sker
desværre alt for ofte.

Terror
forsøger at få demokratiet til at vakle
Vi har set det så sent som lørdag, hvor London igen blev angrebet
i et dobbelt terrorangreb, hvor uskyldige mennesker måtte dø, fordi en gruppe
mennesker ikke tror på det samme som os, og tager en stor religion som gidsel for at prøve at undertrykke vores
livsglæde og frihed – alene for at få magt.

Pressen er naturligvis massivt
til stede i London lige nu og en af øjenvidneberetningerne, der har fundet vej
til TV2 er fra danskeren Niels
Jakob.

Han befandt sig
på en sportsbar tæt på London Bridge for at se Champions League finalen. Her
blev gæsterne i baren blev bedt om at holde sig inden døre pga. et mulig terror
angreb, og han fortæller hvordan der udbrød en spontan fællessang blandt
gæsterne, der alle stemte i med Oasis sangen “Don’t look back in
anger” – den samme sang, der blev brugt af folk i Manchester, da de for nylig
blev ramt af terror i forbindelse med en koncert.

”At synge sangen om ikke at se tilbage, på det der er sket, men kun se frem ad,
gav enorm følelse af sammenhold og løftede den trykkede stemning til en følelse
af usårlighed. Jeg gik tryg hjem den aften – på trods af alt, der foregik.”
Fortæller Niels Jakob fra London.

Spekulationerne
går lige nu på, hvordan terroren vil påvirke det britiske valg, og man kan ikke
lade være med at tænke, at der også var terror i Frankrig lige op til deres
valg. Heldigvis gav det ikke Marine Le Pen større medvind – men signalet er
klart – nogen forsøger at spille med på den demokratiske bane med et meget
aggressivt spil.

Læren, vi kan tage med fra
øjenvidneberetningen her og mange andre fortællinger er vel, at vi skal fortsætte
med at holde demokratiet levende ved vores aktive deltagelse i debatter,
forsamlinger, partier og protester – også selv om vi udsættes for terror og
trusler fra folk, der ikke bryder sig om frihed og demokrati.

Vi skal fortsætte med at deltage i foreningslivet, i
debatterne, i møderne. For her findes kernen til verden, som VI ønsker den.

Kommunalvalg
2017 og kerneopgaverne

I år er det også et valgår i Danmark, godt
nok ikke til Folketinget, der nok får noget større opmærksomhed internationalt
end valg til byråd og regioner, men valget er stadig demokratiets fornemste
opgave. Dér hvor folket får stemme, som man siger.

Det kommende valg har allerede fyldt meget
for byrødder og kandidater i et stykke tid, mens det nok knap er i tankerne hos
den almindelige borger.

Har man særlige interesser, så ved man
godt, at det er nu man skal få en politiker til at love noget eller få et parti
til at tage ens sag op.

I Middelfart kommune går det som bekendt
godt – snart står et nyt rådhus klar i Middelfart midt by, Staurby Skov er ved
at blive omdannet til bynær natur, der er brugt millioner på Klimabyen og
planerne for en ny marina er ved at være klar. Skønne tiltag for både borgere
og turister, men alt sammen noget, der koster penge.
Ikke bare i anlæg, men også på driften.

Den selv samme drift, som vi år efter år
har været nødt til at skære i for at få budgetterne til at hænge sammen. For
hvert prestigeprojekt, der bliver færdigt følger en ikke så synlig driftsomkostning,
der altid kommer før antallet af skolelærere, pædagoger og sosuer.

Kigger vi på niveauet for Middelfarts
ældrepleje og børnepasning, så ligger den i den absolut laveste ende. På stort
set alle parametre ligger Middelfart servicemæssigt under middel, og det synes
vi ikke er godt nok.

Derfor har sat gang i en debat om, hvad vi
bruger vores driftskroner på. Det handler om at prioritere, og om at finde
tilbage til kommunens kerneopgaver – hvad er vores virkelige opgaver – er det prestigeopgaver
eller kernevelfærd?

Rettigheder
giver også pligter
Et valgår er altid lidt specielt. Og uden at vi måske tænker
nærmere over det, er det Grundloven, der sikrer os, at et valg kan foregå. Uden
ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, eller foreningsfrihed var det svært at
afvikle et frit valg.

I jagten på at finde de gode kandidater har
jeg snakket med rigtig mange mennesker. Og selv om jeg nok ikke behøver at sige
det til jer, der sidder her – for hvis I ikke interesserede jer for demokrati
og lidt for politik, så var I her ikke.

Alligevel vil jeg gerne sige, at jeg er
overrasket over, hvor lidt det lokale demokrati interesserer folk. Man skal
helt der ud, hvor folks hverdag bliver påvirket, før de gider løfte sig fra
stolen og gøre noget. Det er der nok nogle andre, der tager sig af, tænker de.

Eller måske tænker de, at jeg har nok at
gøre lige her i min egen del af verden. Det er her jeg kan gøre en forskel. De fleste glemmer dog, at med rettigheder, er
der også pligter. En pligt til at involvere sig, en pligt til at stemme og en
pligt til at tage stilling.

Det er vel dét et valg handler om. Både de
demokratiske valg, som byrådsvalget er, men også de små og store valg, du
træffer gennem tiden – hvem skal passe mit barn, hvor skal mine børn gå i skole
og hvilket plejehjem skal min mor være på, når det ikke går længere?

Gennem mine snart 12 år i kommunalpolitik
har jeg været overrasket over, hvor ofte, jeg har skullet forsvare det frie
valg og kæmpe for, at beslutningerne blev taget så tæt på borgerne som muligt –
indsigt og indflydelse på ens egen hverdag er altså ikke så naturlige, som de
burde være.

Lige præcis her er der en grundlæggende
forskel på de store partier – nogle vil gerne centralisere og beslutte, hvad
der er bedst for borgerne, andre arbejder for decentralisering og noget at
vælge mellem. Man kunne sige, at i Middelfart forsøger vi at afskaffe
enevælden!

Det er måske nok en detalje i det store
demokratiske billede, og en meget lille brik i snakken om Grundloven, men ikke
desto mindre vigtig i hverdagen.

Og som jeg startede med at sige: ”I
hverdagen er ikke mange bevidste om, hvordan Grundloven og dens paragraffer
påvirker vores samfund eller vores hverdag. Men det er netop derfor, vi en dag
som i dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven og dens rettigheder ikke er
en selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.”

Tak fordi I er mødt op i dag for at bruge
jeres forsamlingsfrihed, så jeg kan bruge min ytringsfrihed til at minde os
alle sammen om, hvorfor, vi egentlig har fri på en mandag – altså udover, at
det også er PinseJ

Tak for ordet.



« ForrigeNæste »