Blog Image

Regitze Tilma

Udvikling Middelfart

Taler Posted on 19 jun, 2019 09:26:13

byrådsmøde marts 2019

Udvikling
Middelfart – et dilemma

Venstre har kaldt Udvikling Middelfart for et dilemma. For på
den ene side, så er vi ikke i tvivl om, at der kan findes synergier i
samarbejdet mellem erhverv, turisme, handel og kommune, så vi kan få meget mere
ud af det, vi allerede gør.

Det kunne betyde øget handel i vores byer, så de ikke sygner
hen, flere turister, øget bosætning, der giver børn i skolerne, medarbejdere
til virksomheder i vækst og flere, der kan bidrage til kommunekassen.

På den anden side, så er tre millioner mange penge, der kunne
bruges på de velfærdsydelser, der i mange år har været under pres.

Et flertal i Venstre har, efter mange overvejelser, valgt at
investere i udvikling og i fremtiden. I Venstre lytter vi sædvanlig vis til
erhvervslivets ønsker og behov og alternativet ved at lade stå til, kunne være
endnu færre penge til velfærd, døde midtbyer og færre borgere og arbejdspladser
i kommunen.

Hvis vi mener denne ide kan gøre en forskel, så må vi også
gøre det helhjertet, så andre også kunne få lyst til at løbe med og bidrage til
udviklingen.

Vi lægger også vægt på, at finansieringen i 2019 ikke kommer
fra velfærdsområderne, og at vi i den fremtidige finansiering vil arbejde for
at finde pengene, hvor velfærdsområderne mindst mærker det, men får størst
glæde af samarbejdet.

Vi synes dog det er vigtigt at slå fast, at de tre
foreninger, der ”flytter sammen” skal sørge for at bevare deres identitet og
målsætning. Erhvervsrådet skal fortsat være erhvervslivets talerør.
Turistforeningen skal have fokus på turisme og Middelfart Handel skal arbejde
for vilkårene for handel i Middelfart by. Selv om ”overbygningen” er kommunal,
så bør foreningerne bevare deres selvstændighed og identitet, men med en
udførende og koordinerende muskel, der kan gøre en forskel.

Vi vil også gerne arbejde for, at Udvikling Middelfart får et
tæt samarbejde med foreningslivet i kommunen. Vi tror der kunne være mange
synergier at hente også her.

Sidst men ikke mindst, så foreslår vi en evaluering efter tre
år, så vi kan se, om vi får noget for pengene, og at vi ikke bare har sat en ny
stor organisation i gang.



Trafiksikkerhedsplanen i høring

Taler Posted on 19 jun, 2019 09:22:51

Indlæg til byrådsmøde i maj 2019

I budgetaftalen sidste år besluttede byrådet at få udarbejdet
en trafiksikkerhedsanlayse og en plan for arbejdet med trafiksikkerhed i
Middelfart kommune. Det har vi arbejdet videre med i Teknisk udvalg og arbejdet
er nu kommet så vidt, at det skal i offentlig høring.

Det gode budskab i planen er, at antallet af
tilskadekomne på vores veje er – og har været – støt faldende de seneste år.
Det har altså aldrig været mere sikkert at færdes på vores veje.

Derfor er jeg også blevet spurgt,
hvorfor vi overhovedet beskæftiger os med trafiksikkerhed.

Mit svar er i tre dele.

For det første fordi ét uheld er
ét for meget og har store menneskelige konsekvenser.

For det andet, fordi det er det
noget, der optager borgerne i kommunen temmelig meget. vi
aldrig før fået så mange henvendelser fra borgere, som er utrygge ved at færdes
i trafikken.

Som en del af trafiksikkerhedsanalysen
her spurgte vi borgerne, hvor de følte sig utrygge og fik mere end 200 svar.
Vi får samtidig løbende henvendelser om utrygge steder fra både land og by.

For det tredje, så ved vi, at
hvis dagen starter med frisk luft og lidt motion, så lærer man bedre i skolen.
Men desværre, så er vi inde i en udvikling, hvor færre og færre cykler i skole
– bl.a. pga utryghed i trafikken – den udvikling vil vi gerne have vendt.

Samtidig afslører statistikkerne, at selv om antallet af
tilskadekomne er faldet, har vi 5 steder, hvor der er sket så mange uheld, at
de betegnes som sorte pletter. I planen her kommer vi med forslag til at forbedre
trafiksikkerheden på de 4 veje og den ene strækning, det drejer sig om.

Trafiksikkerhedsplanen kommer også med forslag til,
hvordan vi systematisk kan arbejde med de mange henvendelser vi får ind fra
utrygge borgere og lokalsamfund, og sikre, at vi bruger de afsatte midler til
trafiksikkerhed bedst muligt.

Samtidig vil vi forsøge noget nyt, hvor lokalsamfundene
søsætter lokale trafiksikkerhedskampagner, mod at få mulighed for at prioritere
en mindre pose penge til lokale trafiksikkerhedstiltag.

Men der er flere nye ting i gang. For der er lagt et
stort arbejde i at få gjort trafiksikkerhedsplanen og det kommende arbejde med
trafiksikkerhed digitalt.

Det er derfor nu muligt at se alle oplysninger om
uheld, trafiktal og ønsker til forbedring af trafiksikkerheden, på hjemmesiden,
der hedder trafiksikkerhedsplan.middelfart.dk. Det er også her på hjemmesiden,
at man kan indberette evt. nye forslag til forbedringer.

Jeg vil også benytte lejligheden til at takke
lokaludvalgene, skolebestyrelserne og andre borgere for at have lagt et stort
arbejde i at få kortlagt de utrygge steder i kommunen. Jeres arbejde har givet
os et godt grundlag at lave planen ud fra.

Med disse ord vil jeg indstille, at forslag til
trafiksikkerhedsplan udsendes i offentlig høring.



Hvordan skal 1 mio. kr. til kultur- og foreningslivet fordeles?

Taler Posted on 05 jun, 2018 10:07:42

Fra byrådsmøde den 4. juni 2018

Byrådet afsatte i budget 2018 i mio. kr. til kultur- og
fritidsområdet og Børn, Kultur og Fritidsudvalget, fik til opgave at udmønte
beslutningen. Men efter at have set det endelige forslag har Venstre dog valgt
at løfte beslutningen til byrådet, da vi ikke genkender foreningernes ønsker i
forslaget og har nogle grundlæggende uenigheder i fordelingen.

Afskaf 25 års reglen
For det første er det foreslået, at man bevarer 25 års reglen, der betyder,
at leje af lokaler er væsentligt dyrere for foreninger med mange medlemmer over
25.

I Venstre er vores grundlæggende holdning, at dem, der kan
betale selv, skal betale selv. Vi så også gerne flere børn deltage i kultur- og
foreningslivet. Men 25 års reglen udgør en stor administrativ byrde, der bl.a.
gør det svært for foreningerne at lave budget for det kommende år. Samtidig kan det være en bremse for
foreningernes lyst til at skabe aktiviteter for voksne, fordi det koster flere penge
at leje en hal, hvis man har mange voksne medlemmer.

Det synes vi er uhensigtsmæssigt. Meget få foreninger har i
høringssvarene ønsket denne model og meget få foreninger bliver ramt hårdt på
økonomien af det.

Venstre ønsker at afskaffe 25 års reglen og forenkle
tilskudssystemet.

Hvad skal vi med en foreningskonsulent?
Et andet centralt element i forslaget er ønsket om en foreningskonsulent.
Konsulenten skal, ifølge forslaget, i to år sidde centralt i forvaltningen og
arbejde med udvikling af foreningerne.

Venstre ønsker ikke en foreningskonsulent, men ser hellere,
at pengene går direkte til foreningerne, som derved får flere penge til
udvikling og drift af den forening, som de kender bedst. Foreningerne vil have
så forskellige behov, at det ikke vil kunne dækkes centralt.

Det handler om at få pengene og beslutningerne så tæt på
borgerne som muligt.

Venstre foreslår derfor, at 25 ås reglen afskaffes, og at
der afsættes 0,7 mio. kr. til lokaletilskud, og at der afsættes 0,3 mio. kr. til
medlemstilskud.



Oplæg til debatmøde i Gamborg 1. nov 2017

Taler Posted on 01 nov, 2017 22:45:10

3 minutters oplæg:

Middelfart
Kommune 2027

Tak for invitationen til at komme i dag. Dejligt at se så
mange mennesker……

Jeg vil i dag gerne fortælle jer om min vision for Middelfart
Kommune om 10 år. Til det har jeg medbragt en tegning, der viser nogle af tankerne
– jeg når ikke omkring alle punkterne på 3 min, men man er velkommen til se med
at spørge ind til den senere.

Først og fremmest ser jeg om 10 år Middelfart Kommune med
over 40.000 indbyggere – vi har fået hentet de seneste års haltende bosætning
og har fået markedsført de mindre bysamfund, som sunde velfungerende
fællesskaber, centerbyerne som levende dynamiske pendlerbyer, der nyder godt af
halvtimes driften på det velfungerende S-togsnet over Fyn, og sidst men ikke
mindst, så er Middelfart by blevet en attraktiv handelsby, der summer af café
og kulturliv.

Det massive byggeri af togbane og motorvej, har, trods
byggerodet, været godt for Middelfarts erhverv. Der kommet flere nye store virksomheder
til, andre er vokset – alle nyder de godt af den borgerlige politik, der er
ført i kommunen siden valget i 2017, hvor kommunen blev ægte blå.

På tegningen kan vi se, at Venstres valgløfter om at skrue op
for trafiksikkerheden over hele kommunen er blevet indfriet – der er etableret
flere cykelstier langs de trafikerede veje. Og vi er godt på vej til at have et
sammenhængende stisystem, hvor særligt de sikre skoleveje har været prioriteret
sammen med en ny løsning på den kollektive trafik. Den er med nye typer busser
og bestillingssystemer baseret på deleøkonomiske principper blevet langt mere
fleksibel og sikrer bosætning på landet.

De mange nye, også yngre borgere stiller store krav til
kommunen som leverandør af service. Venstres ønsker om at satse på
kerneområderne har betydet, at borgerne er blevet væsentlige ambassadører for
ny bosætning. Fx er Børnehaven med den ekstra lange åbningstid, der blev ikke brugt i Middelfart, nu med succes
blevet etableret i Ejby.

Også satsningen på et stærkt foreningsliv har givet bonus. Opgradering
af haller som centrum for sports og kulturliv, nedsættelse af hallejen og en
vision for bredde og eliteidræt har betydet, at foreningerne og deres mange
frivillige har kunnet fokusere på deres sport og ikke kun på at tjene penge
hjem til driften. Det har givet et løft til foreningerne og skabt succes i flere
sportslige sammenhænge med flotte mesterskaber.

Kommunens satsning på det kreative, musikalske miljø, kombineret
med en innovativ tilgang i undervisningen har betydet flere musikalske
gennembrud for lokale bands, en spirende kreativ kerne af
iværksættervirksomheder og en iderigdom for nye tiltag i forenings- og
kulturliv. Dét har været med til at sætte Middelfart på turismelandkortet.

Og turisme er da også blevet et stort erhverv i Middelfart
anno 2027, hvor der er satset meget mere på de unikke vilkår for marsvin, den
aktive fritid og smukke tilgængelige natur – Dét sammen med en satsning på klima
og teknologi på et højt niveau har givet nye udviklingsmuligheder for Middelfart
Kommune.

Det var, hvad jeg nåede at fortælle om MIT billede af Middelfart
Kommune år 2027.

Tak for ordet.



Kun en tåbe frygter ikke de gamle!

Taler Posted on 12 okt, 2017 22:10:53

Faglig senior arrangement
3. okt.

Den anden dag fik vi et blad ind ad døren – det
er et blad til alle kommunalpolitikere med en masse aktuelle emner.

Det der i første omgang fangede min interesse da jeg
bladrede i gennem var denne overskrift:

Kun en tåbe
frygter ikke de gamle!

Den skriver om en række fakta:

1,1 mio.
ældre (over 65) – de skal stemme til kommunalvalget + pårørende
Højeste stemmeprocent (60-69 årige)– 86% (unge 22-29: 55%)

Ældre følger godt med i lokalpolitik (boet samme
sted mange år, engagerede, stor lokal viden)


Så en interessant gruppe mht antal af stemmer,


Både mht de ressourcer, der bruges på ældre området: –
men også de ressourcer, der ældre bidrager med som frivillig og aktører
i foreningslivet, hvor rigtig mange af de aktive ældre gør en stor indsats –
både for andre, men også for at holde sig selv i gang.

Jeg har altid undret mig over ordet ”ældre byrden” det
burde måske kaldes – ældre ressourcen – egen mor har så mange ting i gang, at
hun vel har mere travlt nu, end da hun var på arbejdsmarkedet.

Man ser i debatten, at man ofte glemmer ofte den
aktive, ressourcestærke ældre, der blot har brug for lidt service en gang i
mellem, men ellers kan selv.

Jeg har siddet i byrådet siden 2006 – i mange år
haft et godt samarbejde med ældrerådet og de senere år også frivilligcentret,
der er kommet til.

I mange år handlede det om besparelser – hvor gjorde
det mindst ondt. Og det har gjort ondt, og det har ikke altid været lige sjovt.

Men i år, har vi rent faktisk haft penge til at
rette op med og til at sætte i gode intentioner. fx. Mere rengøring og varm
aftensmad.

Varm mad – ældrerådets initiativ og mærkesag, der
blev gennemført med pilotprojekt og det hele, det er taget rigtig godt i mod

– vil gerne lige hejse et opmærksomhedsflag for de
ældre, der spiser varm frokost på plejecentrene: Er de blevet hørt? Har de et
alternativ? Vi skal ikke glemme nogen bare fordi, vi har fokus på nogle andre.
Det er en kommunalpolitikers fornemste opgave.

Mht Rengøring, så er vi rigtig glade for, at nivauet
bliver hævet, og der sættes penge af til et centralt kerneområde.

I Venstre ser vi dog gerne, at det bliver muligt, at
den ældre kan vælge om de ressourcer, man har fået tildelt bliver til mere
rengøring, hjælp til noget i hjemmet eller hvad man selv vælger. I Venstre kan
vi godt lidt tanken om, at der ER et frit valg, og noget at vælge imellem og,
at beslutningerne kommer så tæt på borgerne som muligt.

Venstre ser vi et stort potentiale i forebyggelse,
hvilket både gavner mennesket og økonomien.

Med forebyggelse tænker vi både på træning og
genoptræning, personlig involvering og tidlig opmærksomhed.

I den forbindelse synes vi, at det er en god ide med
fasttilknyttede læger på plejecentre, der kan skabe større tryghed og dialog
med personale og pårørende- og starte
den tidlige indsats, følge op og sætte ind.

Vi skal blive bedre
til at modtage ny-udskrevne patienter fra sygehusene, forløb, der evt. kunne involvere
private aktører, der kan noget, som kommunen ikke kan – og hvor den ældre (og
andre patienter) kan blive aktiveret og genoptrænet under professionelle
forhold og dermed afkorte sygdomsperioden væsentligt og hurtigere give den
involverede person livskvaliteten tilbage.

For det er jo i det,
det hele handler om – Livskvalitet. Derfor ser vi også fordelene i at blive længst
muligt i eget hjem – det betyder, så til gengæld, at vi skal kunne indrettes os
og turde investere i teknologiske løsninger og andre hjælpemidler, så man kan
klare sig selv til det ikke længere er muligt. Fx pga demens.

Det betyder også,
der bliver et behov for nye typer hjem – Hjem, der kan indrettes ældrevenligt,
med beliggenhed tæt på indkøb og aktiviteter og ikke mindst, hvor der er
mulighed for selskab, så ensomheden ikke sætter ind – og hvor trygheden kan
sikres.

Hvis jeg igen skal
drage paralleller til min egen mor, så bor hun i det, der tidligere ville blive
kaldt et sølvbryllupskvarter, men som nu mere er et seniorkvarter, hvor man
holder øje med hinanden, hjælper med de praktiske ting, følges til indkøb og
fitness og kommer til kaffe om formiddagen. Men vedligeholdet på sådan en villa
gør, at det nok ikke er hendes bolig om 5 år.

Vi kan godt se ideen i, at der
bliver etableret flere ældreboliger med tilknytning til plejecentrene, og at
der bygges flere “oldekoller” i oplandet. Det vil vi gerne støtte,
men vi ser også gerne, at der tages private initiativer – det behøver jo ikke
vente på kommunen i alle sager.

Med mange flere friske ældre, der
både vil og kan, så stiger behovet for aktiviteter og for mobilitet, der ligger
inden for skole- og arbejdstid.

Det lægger pres på løsninger på den
kollektive trafik og for rammerne for det frivillige arbejde. Derfor er der i
det seneste budget også lagt op til, at vi skal finde en placering af
frivilligcentret, hvor den giver værdi til mange, og en model for
samlingssteder over hele kommunen.

Der er ingen tvivl om, at det er
her værdien af stærke lokale fællesskaber kommer til udtryk – hvad enten man er
i land eller by.

Sammen er man stærk og – som jeg
startede med at citere: Kun
en tåbe frygter ikke de gamle – særligt ikke når de er i flok.J



Endelig vedtagelse af budget 2018

Taler Posted on 11 okt, 2017 09:22:47

Tale til anden budgetbehandling på byrådsmøde d. 9. okt. 2017

Budget 2018
blev et budget med en styrkelse af kerneopgaverne som det centrale emne som fx:

· Varm
aftensmad på plejecentrene

· Flere
pædagoger i børnehaverne

· Penge
til foreningerne

· Penge
til skolelærerne

· Penge
til udsatte børn og unge, handicap og psykiatri

Samtidig der
fundet penge til bl.a.

· skolerenoveringer,

· Opstart
af basis udstyr til Staurby skov

· Brohuset,

· bygningsvedligehold,

· byfornyelser

Ting,
der understøtter kommunens kerneopgaver og udvikler på arbejdet, der er godt i
gang.

Der er rigtig mange
positive ting at sige om budgettet for 2018, der er historisk fordi, det er det første budget i den nye Middelfart Kommunes historie, der er startet
med et overskud.

Det har betydet, at for første gang
handler talerne i dag ikke om, hvad vi IKKE har sparet på, men hvad vi rent
faktisk investerer i og har haft penge til at gøre noget ved.

Hvis jeg skal nævne to ting, Venstre er
særligt glad for – ud over penge til styrkelse af kerneopgaverne, så bliver det
for det første

Afskaffelse af byggesags-gebyret for erhverv – endda lige efter en positiv
DI-erhvervs måling viser, at byrådet i år gerne vil satse på et stærkt
erhvervsliv, der spiller godt sammen med bosætningsambitionerne.

Og for det andet:

Pengene til et innovationsmiljø for unge. Som vi ser som starten til en
innovationskultur, der gerne skulle udbredes flere steder i kommunen – vi
efterlyser dog stadig en masterplan for hele innovations- og iværksætterområdet,
så vi trækker i samme retning, hvad enten vi taler erhverv, foreningsliv eller
skoler.

Skal jeg nævne to ting, vi gerne have
set mere af, så var det for det første

Penge til en forsat opgradering af vores veje og stier – vi finder det dog
rimeligt, at vi først gennemgår vejene for at finde det rette niveau for
investeringen, men byrådet må ikke tro, at de ekstra 14 mio., der er brugt i
år, helt råder bod på mange års udsultning af området.

Og for det andet,

Selv om, vi er tilfredse med, at der er afsat penge til at starte en plan
for trafiksikkerhedsprojekter, der især har fokus på sikre skoleveje, så
stiller det jo helt klart en forventning om, at der følger penge med i
efterfølgende år.

Budgettet åbner på flere områder op for,
at udmøntningen af midlerne skal varetages af de ansvarlige fagudvalg. Altså så
har budgetforligt vist en intention, men det politiske indhold skal sættes i
udvalget.

Det betyder, at den konkrete fordeling
af fx midler til rengøring på ældre området er til diskussion – her arbejder vi
for at midlerne kan bruges til en valgfri klippekortsordning. Så der reelt er
noget at vælge imellem.

På samme måde skal det foregå, når det
drejer sig om midlerne til foreningerne – skal millionen, der er sat af bruges
til en central placeret konsulent, billigere halleje eller indgå i ny
tilskudsmodel? Det bliver en god diskussion, er jeg sikker på.

Også en mulig placering af et frivillighus
samt en bred dialog om behov og visioner for samlingssteder, så der støttes op
om stærke fællesskaber over hele kommenen, skal der arbejdes videre med.

Alt dette,
og mere til, gør vi samtidig med, at vi afdrager på gælden og derfor ikke
efterlader en større regning end højest nødvendigt til næste generation.

Afslutningsvis
vil vi gerne sig tak til forvaltningen for et solidt materiale at tage, til
alle, der har skrevet høringssvar og været aktive i dialogen, og sidst men ikke
mindst tak til partierne for et godt samarbejde.

Venstre godkender hermed endeligt budgettet for 2018 og
overslagsår.



skt. Hans talen 2017

Taler Posted on 25 jun, 2017 10:47:39

Tak for invitationen til at tale her i aften!

Nogle gange kan det være en lidt utaknemmelige opgave at holde en
Skt. Hanstale. Utaknemlig fordi den tale, som man har brygget sammen og har
gået og tænkt lidt over, har det med at blive væk i vinden, men også lidt
utaknemmelig, fordi det vi mødes om til Skt. Hans hurtigt bliver en gentagelse
fra sidste år.

For det traditionelle spørgsmål er jo hvad er det så, vi fejrer
til Skt. Hans? Der indgår jo både hedenske og kristne traditioner, der er
blandet godt med både danske og udenlandske vaner – forenet i den lyse danske
sommeraften.

Men bag alle de ting, så fejrer vi vel først og fremmest Skt.
Hans af den lidt triste årsag, at året vender, og at vi går mod mørkere tider. En
sådan vending kalder på en markering eller fejring.

For sådan er det jo altid med de store begivenheder i livet, de
kræver en markering, hvad enten det drejer sig om en fødsel, et bryllup eller
en afsluttet eksamen – det kræver alt sammen en fejring.

I gamle dage mente man, at det var farligt at befinde sig i en
overgang fra én tilstand til noget andet. Her var man nemlig i en slags
ingenmandsland. Og i “ingenmandsland” hersker mørkets magter.

Derfor måtte man gøre noget for at jage de mørke magter på
flugt: Vi kender godt tanken fra Nytårsaftens fyrværkeri. Og altså også fra
bålet ved Skt. Hans aften.

Meningen med bålet er at fastholde lyset og varmen og dermed
jage mørket og mørkets magter væk. Og det er her heksen kommer ind.

For heksen er netop et symbol på alt det onde og mørke og
farlige. Man kan sige, at heksen var en slags repræsentant for alt det onde og
truende – og der var noget betryggende i at sende det alt sammen med hende til
Bloksbjerg.

Nogle af de kendte hekse er fx Hexia de Trix, Snehvides onde
stedmor, Madam Mim og nogen kender måske også bøgerne om vildheksen Clara – de er
ikke alle sammen onde hekse og alle sammen er de opdigtede væsner, men selv om
vi ikke helt tror på hekse eller mørkets magter, så sniger der sig alligevel
lidt mørke og ondskab ind i vores hverdag.

I den senere tid har vi oplevet terroren i vore nabolande –
England og Frankrig, hvor angrebene har været møntet på vores frihed og
demokratiske måde at leve på.

Deres formål har været at skabe frygt i vores hverdag, knægte
vores glæde ved at være sammen og måden vi fejrer vores begivenheder.

Når nogen forsøger at hindre vores frihed, tage vores
traditioner som gidsel og få os til at ændre vaner på grund af frygt, så er det
ekstra vigtigt, at vi fortsætter med at mødes, holder fast i vores traditioner
og måden vi fejrer de store begivenheder i livet. Ellers har det mørke vundet.

Det gælder også i aften, hvor traditionerne blomstrer. Det er jo derfor vi
stadig fejrer Skt. Hans – vi vil gerne være sammen om en god tradition. Vi vil
gerne fejre de lange lyse nætter – de er her heldigvis lidt endnu. Og vi vil
gerne fejre, at når vi er sammen i et fællesskab, så er vi stærkere, end når vi
er alene.

Og netop det med fællesskabet og sammenholdet
er noget, vi kan skal sætte pris på i vores lille del af verdenen. Det er
frivillige kræfter, der har arrangeret denne aften. Det er fællesskabet i AKI,
der gør, at gymnastik og badminton og meget andet er et tilbud år efter år, og
det er de frivillige i FDF, der giver vores børn så mange unikke oplevelser.

Det er altid rart at mærke opbakningen
til et arrangement – særligt når en så traditionsrig aften som skt Hans må
flytte sig lidt for udviklingen.

Den nyasfalterede banesti er bestemt
et plus for området og har også været med til at løfte Sandgraven, så vi
forhåbentlig kan gå mere tørskoede i fremtiden – Lad os håbe, at den nu også er
klimasikret.

Lad mig slutte denne tale med at
sende heksen, det mørke og bekymringerne til Bloksbjerg og ønske jer alle en
rigtig god sommer.



Grundlovstale 2017

Taler Posted on 05 jun, 2017 21:54:39

Over hele landet holder vi Grundlovsmøder i
dag for at fejre den lov, der er grundlæggende for Danmark.

Det er en historisk dag, fordi den lov, der
trådte i kraft den 5. juni 1849 er mere end blot en lov – den er værdisættende
og er grundlaget for det samfund, vores forfædre har bygget op, og som vi er
med til at udvikle og værne om.

I hverdagen er ikke mange bevidste om,
hvordan Grundloven og dens paragraffer påvirker vores samfund eller vores
hverdag. Og det er vel egentlig godt nok? Grundloven er blevet en naturlighed,
en selvfølge, et vilkår vi lever med.

Men det er netop derfor, vi en dag som i
dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven og dens rettigheder ikke er en
selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.

Vi ser det måske tydeligst, når nogen truer
de friheder, vi har og forsøger at påvirke vores demokrati. Og det sker
desværre alt for ofte.

Terror
forsøger at få demokratiet til at vakle
Vi har set det så sent som lørdag, hvor London igen blev angrebet
i et dobbelt terrorangreb, hvor uskyldige mennesker måtte dø, fordi en gruppe
mennesker ikke tror på det samme som os, og tager en stor religion som gidsel for at prøve at undertrykke vores
livsglæde og frihed – alene for at få magt.

Pressen er naturligvis massivt
til stede i London lige nu og en af øjenvidneberetningerne, der har fundet vej
til TV2 er fra danskeren Niels
Jakob.

Han befandt sig
på en sportsbar tæt på London Bridge for at se Champions League finalen. Her
blev gæsterne i baren blev bedt om at holde sig inden døre pga. et mulig terror
angreb, og han fortæller hvordan der udbrød en spontan fællessang blandt
gæsterne, der alle stemte i med Oasis sangen “Don’t look back in
anger” – den samme sang, der blev brugt af folk i Manchester, da de for nylig
blev ramt af terror i forbindelse med en koncert.

”At synge sangen om ikke at se tilbage, på det der er sket, men kun se frem ad,
gav enorm følelse af sammenhold og løftede den trykkede stemning til en følelse
af usårlighed. Jeg gik tryg hjem den aften – på trods af alt, der foregik.”
Fortæller Niels Jakob fra London.

Spekulationerne
går lige nu på, hvordan terroren vil påvirke det britiske valg, og man kan ikke
lade være med at tænke, at der også var terror i Frankrig lige op til deres
valg. Heldigvis gav det ikke Marine Le Pen større medvind – men signalet er
klart – nogen forsøger at spille med på den demokratiske bane med et meget
aggressivt spil.

Læren, vi kan tage med fra
øjenvidneberetningen her og mange andre fortællinger er vel, at vi skal fortsætte
med at holde demokratiet levende ved vores aktive deltagelse i debatter,
forsamlinger, partier og protester – også selv om vi udsættes for terror og
trusler fra folk, der ikke bryder sig om frihed og demokrati.

Vi skal fortsætte med at deltage i foreningslivet, i
debatterne, i møderne. For her findes kernen til verden, som VI ønsker den.

Kommunalvalg
2017 og kerneopgaverne

I år er det også et valgår i Danmark, godt
nok ikke til Folketinget, der nok får noget større opmærksomhed internationalt
end valg til byråd og regioner, men valget er stadig demokratiets fornemste
opgave. Dér hvor folket får stemme, som man siger.

Det kommende valg har allerede fyldt meget
for byrødder og kandidater i et stykke tid, mens det nok knap er i tankerne hos
den almindelige borger.

Har man særlige interesser, så ved man
godt, at det er nu man skal få en politiker til at love noget eller få et parti
til at tage ens sag op.

I Middelfart kommune går det som bekendt
godt – snart står et nyt rådhus klar i Middelfart midt by, Staurby Skov er ved
at blive omdannet til bynær natur, der er brugt millioner på Klimabyen og
planerne for en ny marina er ved at være klar. Skønne tiltag for både borgere
og turister, men alt sammen noget, der koster penge.
Ikke bare i anlæg, men også på driften.

Den selv samme drift, som vi år efter år
har været nødt til at skære i for at få budgetterne til at hænge sammen. For
hvert prestigeprojekt, der bliver færdigt følger en ikke så synlig driftsomkostning,
der altid kommer før antallet af skolelærere, pædagoger og sosuer.

Kigger vi på niveauet for Middelfarts
ældrepleje og børnepasning, så ligger den i den absolut laveste ende. På stort
set alle parametre ligger Middelfart servicemæssigt under middel, og det synes
vi ikke er godt nok.

Derfor har sat gang i en debat om, hvad vi
bruger vores driftskroner på. Det handler om at prioritere, og om at finde
tilbage til kommunens kerneopgaver – hvad er vores virkelige opgaver – er det prestigeopgaver
eller kernevelfærd?

Rettigheder
giver også pligter
Et valgår er altid lidt specielt. Og uden at vi måske tænker
nærmere over det, er det Grundloven, der sikrer os, at et valg kan foregå. Uden
ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, eller foreningsfrihed var det svært at
afvikle et frit valg.

I jagten på at finde de gode kandidater har
jeg snakket med rigtig mange mennesker. Og selv om jeg nok ikke behøver at sige
det til jer, der sidder her – for hvis I ikke interesserede jer for demokrati
og lidt for politik, så var I her ikke.

Alligevel vil jeg gerne sige, at jeg er
overrasket over, hvor lidt det lokale demokrati interesserer folk. Man skal
helt der ud, hvor folks hverdag bliver påvirket, før de gider løfte sig fra
stolen og gøre noget. Det er der nok nogle andre, der tager sig af, tænker de.

Eller måske tænker de, at jeg har nok at
gøre lige her i min egen del af verden. Det er her jeg kan gøre en forskel. De fleste glemmer dog, at med rettigheder, er
der også pligter. En pligt til at involvere sig, en pligt til at stemme og en
pligt til at tage stilling.

Det er vel dét et valg handler om. Både de
demokratiske valg, som byrådsvalget er, men også de små og store valg, du
træffer gennem tiden – hvem skal passe mit barn, hvor skal mine børn gå i skole
og hvilket plejehjem skal min mor være på, når det ikke går længere?

Gennem mine snart 12 år i kommunalpolitik
har jeg været overrasket over, hvor ofte, jeg har skullet forsvare det frie
valg og kæmpe for, at beslutningerne blev taget så tæt på borgerne som muligt –
indsigt og indflydelse på ens egen hverdag er altså ikke så naturlige, som de
burde være.

Lige præcis her er der en grundlæggende
forskel på de store partier – nogle vil gerne centralisere og beslutte, hvad
der er bedst for borgerne, andre arbejder for decentralisering og noget at
vælge mellem. Man kunne sige, at i Middelfart forsøger vi at afskaffe
enevælden!

Det er måske nok en detalje i det store
demokratiske billede, og en meget lille brik i snakken om Grundloven, men ikke
desto mindre vigtig i hverdagen.

Og som jeg startede med at sige: ”I
hverdagen er ikke mange bevidste om, hvordan Grundloven og dens paragraffer
påvirker vores samfund eller vores hverdag. Men det er netop derfor, vi en dag
som i dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven og dens rettigheder ikke er
en selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.”

Tak fordi I er mødt op i dag for at bruge
jeres forsamlingsfrihed, så jeg kan bruge min ytringsfrihed til at minde os
alle sammen om, hvorfor, vi egentlig har fri på en mandag – altså udover, at
det også er PinseJ

Tak for ordet.



Anden behandling af budget 2017

Taler Posted on 10 okt, 2016 22:30:38

Tale til byrådsmøde d. 10. oktober 2016

Budget 2017
blev et budget med bred enighed om, hvad man gerne ville fjerne fra
direktionens oplæg, og der vi i dag blive fremhævet en del af de samme ting, er
jeg sikker på. For budget 2017 indeholder en del positive takter, som de fleste
i Byrådet vil være med til, men til gengæld er der nok noget indhold, der
vægtes højere af nogle partier, end andre.

Til gengæld,
er der nok noget indhold, der vægtes højre af nogle partier, end andre.

Fx så er
Byrådet glad for frivillige, og har bevaret pulje til støtte af frivillige
aktiviteter – det synes vi også er en god ide. Men kan da godt undre os over,
at man ikke har ønsket at bygge Staurby skov op om brugen af frivillige og den
indsats, som de allerede har tilbudt. I stedet for blot at kaste flere penge
efter driften.

Vi synes
heller ikke, at man i tilstrækkeliggrad har søgt at udnytte de mulige synergier
mellem Hindsgavl og Staurby Skov. Her er noget at gøre endnu og med stor
sandsynlighed penge at spare, som kan bruges til meget andet.

Men det er
dog ikke et punkt, der har fyldt så meget hos os, at vi ikke vil være med til
det meget gode, der er i budgettet – men vi skal ikke undlade at bringe emnet
på igen når Staurby Skov er kommet godt i gang.

For generelt
er vi glade for mange ting:

·
For
det første at vi fik fjernet de værste besparelser på skoleområdet – faktisk lykkes det næsten at halvere de planlagte
besparelser.
Men ideen om at ”udvikle” sig ud af besparelserne ved at gøre ting på en anden
måde, synes vi dog er ganske konstruktiv. Vi ønsker ikke at besparelserne skal
skygge for de gode intentioner, som forslagene indeholder, og vi vægter de
lokale forskelle højt. Så det står nu skolerne frit for at bruge forslagene til
at få mere for pengene.
For os var det vigtigere at få fjernet besparelserne på skolerne end at
nedbringe ventelisterne på musikskolen. Her måtte vi prioritere.

·
Vi
er også glade for den styrkede virksomhedsindsats,
som budgettet giver – fx penge til erhvervscentrets arbejde med
produktionsvirksomheder, pulje til innovation- og iværksætterkraft og pulje til
landdistrikter, der bringer muligheder for arbejdspladser og innovation med sig.
Vi havde naturligvis også gerne set en fjernelse af byggesagsgebyret, men med
den flotte placering, vi fik i endnu en erhvervsvenlighedsundersøgelse kunne dét
ikke få opbakning. Men vedholdenhed, gentagelse og timing fik afskaffet
dækningsafgiften, så vi arbejder vi videre med det. For skal vi holde de fine
placeringer, så skal der arbejdes på alle fronter.

·
Her
spiller de mange Turistfremmende
aktiviteter som opgradering af strande, Marina-udbygning og mere synlighed
gennem Visit Middelfart, en rolle i at styrke vores erhvervslighed og vores
image.

·
Men
for Venstre er ikke mindst de mange gode bosætningstiltag
en del af kernen i dette budget
: Vi har bevaret normering i børnehaverne, bevaret
klubberne ved de mindre skoler, bevaret tilbud om ekstra lang åbningstid i Nysgerium,
bevaret Føns børnehave, sat millioner af til områdefornyelse i Ejby og ombygning
af Vestfyns hallen, og vi har udvidet den i forvejen ambitiøse
skolerenoveringsplan. Alt sammen tiltag, der forbedrer vilkår og muligheder for
de borgere, der i forvejen bor her, men som også er med til at gøre kommunen
attraktiv for nye borgere. – Dét er også vigtigt for vores erhvervsliv, der
flere steder mangler arbejdskraft.

·
Skal
vi fremhæve et par ting, vi er særligt glade for i budgettet, så er det ud over
skoleområdet, opnormeringen på sagsbehandlerne på børneområdet samt handicap-
og psykiatri området og et fokus på forebyggelse.

·
Desuden
er vi glade for, at der igen i år er brugt konkurrenceudsættelse
– her kaldet ”ny aftale om hjælpemidler og kommunikation” for at prøve kommunens
eget tilbud af og sikre, at vi er lige så effektive som andre i branchen.

Alt dette,
og mere til, gør vi samtidig med, at vi afdrager på gælden og ikke efterlader
en større regning end højest nødvendigt til næste generation.

Afslutningsvis
vil vi gerne sig tak til forvaltningen for et solidt materiale at tage
udgangspunkt i, og tak til partierne for et godt samarbejde. Vi godkender
hermed endeligt budgettet for 2017.



Den forkerte løsning til Banestien

Taler Posted on 07 sep, 2016 22:32:39

Indlæg på byrådsmødet den 5. sep. 2016

Først skal jeg lige sige, at jeg nu udtaler mig på egne
vegne. Venstres byrådsgruppe kan stemme som de vil.

Normalt ville jeg ikke have spor imod at sige ja tak til, at
Byrådet bruger 2-3 mio. kr. på udvikling i mit lokalområde. Jeg har heller ikke
imod, at der sker noget på banestien mellem Middelfart og Vejlby, hvor stien
allerede ligger der.

Men jeg må reagere når jeg synes, Byrådet misbruger en unik
mulighed for etablering af et velafprøvet koncept, der har været til glæde og
gavn for både heste, cyklister, gående, inlinere og andre motionister på bl.a.bryrupbane-stien mellem Horsens og
Silkeborg.

Den løsning, der etableres nu er delux delux modellen med
dobbeltrettet cykelsti og ridespor ved siden af – MEN, der er bare ingen
stående klapsalver fra hverken Staurby skovudvalget eller fra lokale borgere.
Kun de involverede brugerrepræsentanterne har syntes, dette var den rette
løsning, men jeg synes, de har overset et par ting, som jeg har gjort både
forvaltning, udvalg og økonomiudvalg opmærksom på.

For det første synes jeg , at rytterne snyder sig selv. Godt nok får de nu adgang til
Staurby skov, men med denne løsning får de
også en væsentlig kortere strækning med ridesti, i forhold til, hvad de har nu,
og reelt afskåret dem selv fra at fortsætte ad banestien efter Røjle, hvor det
ikke er muligt at fortsætte i et ridespor.

Det er der mange, jeg har talt med, der ikke er tilfredse
med. Jeg synes egentlig, det er manglende perspektiv fra udvalgets side.Istiplanen
skeæner vi mellem cykelstier og rekreative stier. Havde Banestien været tænkt
som en cykelsti, så havde den ligget i et andet udvalg. Det er muligt, at I har
lyttet til brugergruppen, men det er jo netop udvalget, der skal sikre det
overordnede syn på banestien og ikke bare lave en lille lokal løsning.

Og så undrer det mig i øvrigt, at hvis heste og cykler ikke
kan tåle at møde hinanden, hvordan vil de så overhovedet komme hen til
banestien for at bruge den.

For det andet er det at skyde langt over mål at fuld-asfaltere stien – som en lokal
cykellist sagde til mig den anden dag: ”en dobbeltrettet cykelsti vil vi da
meget hellere have ved Bogensevej – der vil den da blive brugt som netop
cykelsti! På banestien er jeg da ude efter en naturoplevelse.”

Og det er måske her misforståelserne starter – taler vi om
en cykelsti eller om en natursti. Jeg taler for det sidste, som I nok kan høre
og ærgrer mig over, at man med dette spilder en chance. Havde man så bare
samlet de to spor efter Røjle, så kunne det måske give lidt mening.

Jeg har tænkt meget over det. Og godt nok stemte jeg ok til
løsningen i Økonomiudvalget, for der var jo et flertal alligevel, men jeg har
bare fået så mange undrende kommentarer og hovedrysten som reaktion over
forslaget her, siden da, at jeg bliver nødt til at sig nej tak. Jeg kan ikke
stemme for det her forslag.



Grundlovstale 2016

Taler Posted on 05 jun, 2016 17:18:58

Tale på Venstre i Middelfartkredsens Grundlovsmøde 2016

Vi må ikke tage Grundloven for givet

Over hele landet holder vi Grundlovsmøder i dag for at fejre den lov, der er grundlæggende for Danmark.

Det er en historisk dag, fordi den lov, der trådte i kraft den 5. juni 1849 er mere end blot en lov – Den er værdisættende og er grundlaget for det samfund, vores forfædre har bygget op og som vi er med til at udvikle og værne om.

Derfor er det også vigtig, på netop en dag som i dag at understrege, hvor vigtigt det er, at nye generationer forstår, at de får overdraget en vigtig gave og op-gave fra tidligere generationer. Nemlig at udvikle Danmark med respekt for Grundloven.

Jeg læste i avisen den anden dag en så kaldt vox pop – altså hvor journalisten har spurgt tilfældige mennesker på gaden. Journalisten spurgte: hvad betyder Grundlovsdag for dig?

Den første svarede: At jeg havde fri, hvis det altså ikke var en søndag, og så er det vist også fars dag.

Den anden svarede: Det plejer at give en ekstra fridag. Og så er det jo der, hvor vi indførte Grundloven, men det er mest for de ældre.

Den tredje svarede: Det plejer at betyde, at jeg har fri, så jeg kan deltage i grundlovsmøder, i år skal jeg så godt nok til fødselsdag.

Af de forskellige udsagn hører vi, at Grundloven, eller i hvert fald ikke grundlovsdag, fylder så meget i danskernes bevidsthed.

I hverdagen er ikke mange bevidste om, hvordan Grundloven og dens paragraffer påvirker vores samfund eller vores hverdag. Og det er vel egentlig godt nok? Grundloven er blevet en naturlighed, en selvfølge, et vilkår, vi lever med. Efter 167 år slår Grundloven stadig til og sikrer os de mest grundlæggende rettigheder.

Men det er netop derfor, vi en dag som i dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven ikke er en selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.

Vi skal fortsætte med at holde demokratiet levende ved vores aktive deltagelse i debatter, forsamlinger, partier og protester – også selv om vi udsættes for terror og trusler fra folk, der ikke bryder sig om frihed og demokrati.

Vi skal fortsætte med at deltage i foreningslivet, i debatterne, i møderne. For her findes kernen i det danske samfund, vores kultur og identitet.


Terror må ikke stoppe os

Da Paris blev ramt af terror i november sidste år blev jeg bedt om at tale til en mindehøjtidelighed på Torvet i Middelfart.

Her citerede jeg Madonna fra en koncert, hun havde overvejet at aflyse, hun sagde:

”Hvorfor er jeg her, hvor jeg danser og har det sjovt, når folk græder over tabet af deres kære? Jeg har besluttet at fortsætte koncerten som planlagt for det er præcis, hvad disse mennesker ønsker at stoppe. De ønsker at få os til at holde op med det sjove. De ønsker at lukke munden på os. Men det kan vi ikke lade dem gøre. Vi vil aldrig lade dem stoppe os. Derfor fortsætter jeg.” (citat slut)

Mit budskab i talen var, at kan vi lide den verden, vi lever i, så skal vi fortsætte med at samles, at spille musik, at gå på cafe og deltage aktivt i demokratiet. Ellers vinder fanatikerne, forbryderne, terroristerne, der tager en stor religion som gidsel og prøver at undertrykke vores livsglæde og frihed alene for at få magt.

Men selv om terrorens grimme ansigt viser sig og spreder frygt, så synes vi dog stadig, at vi lever i et fredeligt hjørne af verden, hvor alle: både mænd og kvinder, rige og dem, der ikke har så meget lever med lige rettigheder.

For vi kender det alle sammen. Har man været spejder, aktiv i fodboldklubben eller grundejerforeningen – ja, så er vores rettigheder trængt igennem.

Også når vi fejrer Grundloven, fejrer vi det ved at mødes og benytte os af de friheder, som vi fik cementeret med Grundloven: Forsamlingsfriheden. Ytringsfriheden. Vi mødes, taler og synger for at skønne på demokratiets grundfæstning og de frihedsrettigheder, der fulgte med.

Det danske demokrati i dag er anderledes, end det Frederik d. 7. skrev under på. Men vi fik angivet rammen. Og inden for den har demokratiet udviklet sig – og med tiden sat sig i alle led i samfundet. En udvikling, vi kan være stolte af og skal fortsætte med at forsvare. Grundloven er ikke kun for de ældre, som ham i vox poppen sagde, men en gave der skal passes på.

Og her er vi så tilbage ved min tidligere pointe – bruger og forsvarer vi ikke vores demokratiske rettigheder, så smuldre de for øjnene af os.

I dagens Danmark ser vi faktisk en af de andre vigtige Grundlovssikrede rettigheder smuldre for øjnene af os hver eneste dag. Og det endda med Folketingets og Byrådets velsignelse.

Ejendomsrettens ukrænkelighed

Jeg tænker på ejendomsrettens ukrænkelighed. Randzoner, planlov, beskyttelseslinjer, …. Og vores lokalt vedtagne stiplaner, som har været efterspurgt af mange, meget længe.

Alle bøjer de en lille smule ejendomsrettens ukrænkelighed. Mange af lovene giver rigtig god mening og er en klar fordel for almenvældet, mens andre hviler på mere spinkle grundlag.

Venstre i Middelfart har i processen omkring stier i kommunen og især omkring planerne for en sti på det gamle jernbanespor fra Middelfart til Bogense og Odense, talt for lodsejernes rettigheder.

Mange af de mennesker, der er flyttet på landet har ønsket fred og ro og har købt ejendom og jord i den tro, at her var mulighederne for at leve det liv, de ønskede.

På den modsatte side står så ønsket om, at så mange som muligt skal få adgang til vores smukke natur, opleve glæden ved at have højt til himlen, friheden og fuglefløjt.

Undersøgelser har vist, at nærheden til naturen er en af de vigtigste årsager til, at folk flytter på landet. Med den stigende urbanisering i Danmark, så er det naturligvis også en del af Byrådets arbejde at få tilflyttere på landet og at give lokalområderne muligheder for at udvikle sig og gøre sig selv attraktive.

Derfor er det en vigtig balancegang, både at sikre ejendomsretten og at give borgere og lokalområder mulighed for udvikling, for begge dele er vigtigt.

Min pointe er, at det aldrig må blive så selvfølgeligt for os at disponere over andres jord, at vi har glemt de grundlæggende rettigheder, vores land er bygget på. Ejendomsretten er en grundlovssikret rettighed, og vi skal vælge med omhu, hvor vi knægter den.

Lad mig slutte med at sige tak til arrangørerne for muligheden for at samles og for det fine fremmøde – tak fordi I er med til at fejre Grundloven og benytte jer af forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og gøre dagen til noget særligt.

Tak for ordet.



Tale til mindearrangement for ofrene i Paris

Taler Posted on 17 nov, 2015 21:38:54

Tale til mindearrangement for ofrene for terror i Paris nov. 2015

Først tak til de ungdomspolitiske partier i Middelfart
for initiativet i dag og tak til jer alle sammen, der er mødt frem, her på
en helt almindelig tirsdag, der ganske som fredag i sidste uge var en helt almindelig
fredag, da den begyndte.

En restaurant. En fodboldkamp. En koncert. En helt
almindelig fredag aften, hvor man med lyst til livet, til at more sig lidt og
få en oplevelse, pludselig havnede i et mareridt og i rammerne for en krig.

Paris, kærlighedens
by, en af Europas centrale storbyer blev pludselig angrebet af en voldsom
terrorhandling – en af de værste i Europa i nyere tid. Og med News, Facebook og
Twitter stod terroren pludselig midt i vores stuer og skræmte os med sin
voldsomhed, tilfældighed og uforklarlighed.

I dag mindes vi de
døde og tænker på deres familier. Vi sørger, men vi gør det sammen og vi
fortsætter vores liv, som det var før. Og det er et af de budskaber, jeg gerne
vil give videre i dag.

Vi skal forsætte
som før, fortsætte med at more os, tage på café, til koncert og på restaurant.
For ellers vinder det onde.

Som Madonna sagde til en koncert i Stokholm lørdag aften:

”Hvorfor er jeg
her, mens jeg danser og har det sjovt, når folk græder over tabet af deres
kære? Jeg holdt fast i min beslutning om at fortsætte koncerten som planlagt
for det er præcis, hvad disse mennesker ønsker at stoppe. De ønsker at få os
til at holde op med det sjove. De ønsker at lukke munden på os. Men det kan vi ikke
lade dem gøre. Vi vil aldrig lade dem stoppe os. Derfor fortsætter jeg.”

Det kan virke hårdt, her midt i sorgen og minderne at
bede jer grine og have det sjovt, men jeg mener det alvorligt.

Det er ikke længere nok, at vi blot viser solidaritet
ved at sætte lys i vinduerne og dele budskaber med #´s eller tricolour.

Det her er anderledes end efter angrebet mod bladet Charlie
Hebdo. Forskellen er, at dengang gik angrebene målrettet efter symboler:
tegnere, der havde fornærmet dem og jøderne, de har et historisk had til. Det
var rettet mod ytringsfriheden og var en slags hævnaktion.

Nu gå de efter alle. Efter dem, der lever livet og deler
deres humør. De er denne gang gået efter livsglæden, vores ret til at samles og
friheden til at gå derhen vi vil uden at frygte noget.

Kan vi lide den verden, vi lever i i dag, så skal vi
fortsætte med at samles, at spille musik, at gå på cafe og deltage aktivt i
demokratiet. Ellers vinder fanatikerne, forbryderne, terroristerne, der tager
en stor religion som gidsel og prøver at undertrykke vores livsglæde og frihed.

Så tak fordi I er her i dag, tak fordi I deltager,
viser jeres støtte og lever livet. Med jeres handlinger og fællesskab viser I, at
vi ikke vil holde mund, ikke vil leve i mørke og ikke er til at stoppe.

Tak fordi I kom.



Effektiviseringer budget 2016 og fremad

Taler Posted on 01 jul, 2015 22:41:59

Indlæg på byrådsmødet 22. juni 2015

Angående effektiviseringer for
budget 2016 og fremad, så hæfter Venstre sig ved, at effektiviseringskataloget i år bærer præg af at være noget mere
effektiviserende og at tænke noget mere langsigtet end tidligere. Det giver
mulighed for at finde de rette løsninger og tænke effektivitet frem for
egentlige besparelser.

Tid til at finde rette løsninger
Vi glæder os over, at der er fundet tid til at respektere
skolernes store arbejde med reformen, så skoler og dagtilbud har fået tid til
at finde de rette løsninger angående det administrative samarbejde, så man kan
bevare en stærk ledelse også på det pædagogiske område, og samtidig styrke
kvaliteten og kontinuiteten på det administrative område.

Lokalt tværgående samarbejde
I det hele taget, har vi nu en fornemmelse af, at tankerne
omkring det, der lidt misvisende tidligere er blevet kaldt for centre, nu er rettet til, så
man i stedet fokuserer på fordelene i det tværgående samarbejde. Vi er især
tilfredse med det lokale fokus, der er grundlaget for samarbejdsformen.

Det sure og det søde
Der er naturligvis både gode og mindre gode ting i forliget
– det gode er bl.a. at besparelsen på nattevagten er taget helt væk og det
mindre gode ligger bl.a. i nogle store konsekvenser for daginstitutionerne,
hvor fællesledelse og lukning af en institution er nødvendige onder som følge
af det faldende børnetal. Samtidig er mere tvungen ferie i kommunes dagtilbud
og SFO heller ikke Venstres kop te.

Reel konkurrenceudsættelse
Sidst men ikke mindst, så er Venstre godt tilfreds med, at
rengøringsområdet nu gennemgår en slags konkurrenceudsættelse. Det sker jo, når
man sammenligner kommunens rengøringsbudget og samlede indsats med andre
sammenlignelige størrelser og dermed stiller samme krav til sin egen rengøring,
som man ville til en hver anden udbyder. Det er reelt det, der er sket her, selv om det ikke har været i udbud – for effektiviserings-beløbet er jo ikke taget ud af den blå luft.

I Venstre ønsker vi ikke at udlicitere for en hver pris. Men vi vil stille krav
til egne kompetencer, ledelse og organisering, som til sammenlignelige private
udbydere, så vi kan få den optimale og mest effektive rengøring for borgernes
penge.

Med denne foreslåede løsning får vi mest for pengene. Vi sikrer arbejdspladser,
leverancesikkerhed og et stort fokus på rengøringsenhedens rolle i forhold til
jobcentret. Samtidig sparer vi 1 million kr. i udbudsmaterialer, der i stedet
kan hentes på bundlinjen i effektiviseringskataloget.

Så med både det sure og det søde kan Venstre godkende effektiviseringsforslaget.



Reorganisering af Skrillingeskolen

Taler Posted on 01 jul, 2015 21:40:16

Indlæg på byrådsmøde 22. juni 2015

Lige siden kommunesammenlægningen, hvor Skrillingeskolen blev
en kommunal institution, har stedet skilt sig ud. Det var ikke blot et meget
specielt sted med noget helt særlige børn som kun få egentlig kendte noget til.
Det var også et sted med en meget kompliceret økonomi, der i de første
opbrudsår efter kommunalreformen kostede virkelig mange penge at håndtere.
Efterhånden fandt man balancen, men skolen måtte, lige som alle andre skoler i
kommunen, se sig skåret i budgetterne, igen og igen og igen.

Efter næsten 10 år med salami-metoden og skiftende vilkår
for specialområdet, så er der nu taget fat omkring nældens rod.
Skrillingeskolen skal effektiviseres – dvs struktureres og tilpasses den nye
virkelighed og det reelle børnetal.

Med assistance udefra har man fundet en model, der både
tilpasser takster og tildelingsnøgle, harmoniserer i forhold til folkeskolen,
effektiviserer m2’erne og hylder principperne om ”så tæt på normalområdet som
muligt”.

Det betyder naturligvis, at der er en del kameler at sluge,
men også, at skolen nu behandles som resten af skoleområdet fremover. Faktisk
tror jeg, at det er den største forandring – at Skrillingeskolen nu skal se sig
som en del af Middelfarts folkeskole, hvor den indgår som en del af den store
løsning – på både godt og ondt.

Ja, på godt og ondt for alle. For selv om dette handler om
Skrillingeskolens budget, så vil beslutningerne her kunne få konsekvenser for
de øvrige skoler i kommunen. For når Skrillingskolens tilbud forandres, så
forventes der flere elev på C-sporet, og hvis kriterierne for C-sporet også
strammes, så kunne man forvente, at flere af dem, der i dag går på C-sporet, fremover bliver i folkeskolernes almindelige
klasser. Denne mulige udvikling nikker vi så også til i dag. Det må vi være bevidste om.

Men Venstre vil tænde den gule advarselslampe og efterspørge en analyse af
inklusions-området. For det er vigtigt, at vi gør det rigtige for både
skrillingeskolebørnene, c-sporbørnene og for folkeskolebørnene, så alle lærer
så meget som de kan og finder sig til rette i egnede fællesskaber.

Så med det in mente, så kan venstre godt stemme for reorganiseringen
af Skrillingskolen – del 2.



Grundlovstale 2015

Taler Posted on 07 jun, 2015 22:25:35

Tale til Venstre i Middelfart kredsens grundlovsmøde på Indslev bryggeri

Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Det er en fornøjelse at få lov til at fejre vores Grundlov, sammen med så mange fremmødte.

Vi fejrer i dag grundlovens fødselsdag. I modsætning til andre lande fik Danmark sin frie forfatning i fred og fordragelighed. Og det er egentlig en fascinerende historie.

Den 21. marts 1848 gik flere tusind mennesker i procession mod Christiansborg. Nationalbankdirektør og formand for Københavns borgerrepræsentation Lauritz Hvidt gik ind på Christiansborg.

Efter en nogen ventetid, åbnedes omsider slotsporten, og Hvidt meddelte kongens svar: ”Ministeriet er opløst!”

Den enorme forsamling udbrød: ”Konge leve!” Og så tog alle hjem for at spise.

Så fredeligt og vel typisk dansk, foregik revolutionen i København i 1848, hvor enevælden faldt og året efter fik Danmark sin frie forfatning, Grundloven.

Denne fælles historie skal vi altid huske. Den bragte os de grundlæggende frihedsrettigheder som trykkefrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ikke mindst ejendomsret, som lande over hele verden kigger langt efter og som vi ofte tager for givet i dagligdagen.

Samtidig bragte Grundloven os folkestyret med frie valg og lige og almindelig valgret – for mænd altså. Mænd med ejendom og orden i økonomien.

Der skulle gå 60 år før kvinder fik adgang til at deltage i lokale valg, hvor de kvindelige kommunalpolitikeres seriøse arbejde senere bandede vejen ind i Rigsdagen. Derfor kan vi i dag fejre 100 året for kvinders valgret til Folketinget. 100 året for, at mænd og kvinder blev stillet lige i politiske sammenhænge.

Alligevel skulle der gå næsten 100 år før vi fik en kvindelig statsminister og altså mere end 100 år før kvinderne fik øje på den indflydelse, de går glip af med deres fravær.

Middelfart Kommune

I Middelfart kommune er kun 16 % af byrådet kvinder. På landsplan er der i gennemsnit 29 % kvinder i byrådene, i Folketinget er der 38 % kvinder – hvorfor er der denne forskel?

En række forskere har forsøgt at forklare dette. De peger bl.a. på de lokale partiforeningers rekrutteringspraksis, vælgernes mindre tilbøjelighed til at stemme på kvinder ved de kommunale valg og de dårlige arbejdsbetingelser for kommunalpolitisk arbejde, som nogle mulige forklaringer på den lave kvinderepræsentation i byrådene.

Især problematikken i det såkaldte tredobbelte karrieresystem- altså hvor kvinder skal passe hjem, erhvervsarbejde og en politisk karriere, ses som en stor barriere, der i første omgang helt stopper kvinder i at stille op til valg.

At der er 38 % kvinder, der er valgt til Folketinget, kan støtte denne teori. Folketingsmedlemmer er fuldtidslønnede og kan fokusere på en karriere inden for politik. Byrådsarbejdet er lavtlønnet, hvis man tæller timer, og fordrer derfor, at der skaffes en anden indtægt. Samtidig kræver det en ganske solid opbakning hjemmefra- uanset om det er manden eller kvinden, der vælger det politiske arbejde til.

At byrådsmedlemmer har en tæt kontakt til arbejdsmarkedet er en fordel, og jeg ønsker heller ikke fuldtidspolitikere i byrådet. Men det er uden tvivl med til at mindske antallet af kvinder i lokalpolitik.

Samtidig tror jeg, at mange kvinder ikke har lyst til at sætte sig selv i en situation, hvor de kan kræves svar om alt, også komplicerede økonomiske regnskaber og personligt svære beslutninger. Mange kvinder jeg kender, bekender aldrig politisk kulør og starter aldrig en politisk diskussion, da de ikke vil være åbent uenige med nogen. Det kræver tid og mod at danne sig en holdning og argumentere for den offentlig.

At kvinder er underrepræsenterede i det danske demokrati er et dilemma og et demokratisk problem,

Hvorfor er det gået så galt i Middelfart?

Ved kommunalvalget i 2013 var der 21 opstillede kvinder på partiernes lister – kun 4 blev valgt. Dette var næsten en halvering i forhold til valget før. Bemærkelsesværdigt er det, at Social demokraternes 11 mand store byrådsgruppe er helt renset for kvinder.

Af de 4 valgte kvinder, så er 3 blevet gruppeformænd – her kunne man så konkludere, at de kvinder, der vælges, også er dem, der vil noget mere og derfor giver sig lige lidt mere end de andre? Men skal der virkelig så meget til, for at kvinder får chancen for at sidde med ved bordet?

Jeg mener, det er et demokratisk problem, vi må forholde os til og arbejde med ud fra mange forskellige parametre. Og jeg vil gøre mit til, at vi får flere kvinder på opstillingslisten til næste valg. For bruger og forsvarer vi ikke vores demokratiske rettigheder, så smuldre de for øjnene af os.

I dagens Danmark ser vi faktisk en af de vigtigste Grundlovssikrede rettigheder smuldre for øjnene af os hver eneste dag. Og det endda med Folketingets og Byrådets velsignelse.

Ejendomsrettens ukrænkelighed

Jeg tænker på ejendomsrettens ukrænkelighed. Randzoner, planlov, beskyttelseslinjer, …. Og vores lokalt vedtagne stiplaner, som har været efterspurgt af mange, meget længe.

Alle bøjer de en lille smule ejendomsrettens ukrænkelighed. Mange af lovene giver rigtig god mening og er en klar fordel for almenvældet, mens andre hviler på spinkle grundlag.

Venstre i Middelfart har i processen omkring stier i kommunen og især omkring planerne for en sti på det gamle jernbanespor fra Middelfart til Bogense og Odense, talt for lodsejernes rettigheder.

Mange af de mennesker, der er flyttet på landet har ønsket fred og ro og har købt ejendom og jord i den tro, at her var mulighederne for at leve det liv, de ønskede.

På den modsatte side står så ønsket om, at så mange som muligt skal få adgang til vores smukke natur, opleve glæden ved at have højt til himlen, friheden og fuglefløjt.

Undersøgelser har vist, at nærheden til naturen er en af de vigtigste årsager til, at folk flytter på landet. Med den stigende urbanisering i Danmark, så er det naturligvis også en del af Byrådets arbejde at få tilflyttere på landet og at give lokalområderne muligheder for at udvikle sig og gøre sig selv attraktive.

Derfor er det en vigtig balancegang, både at sikre ejendomsretten og at give borgere og lokalområder mulighed for udvikling, for begge dele er vigtigt.

Min pointe er, at det aldrig må blive så selvfølgeligt for os at disponere over andres jord, at vi har glemt de grundlæggende rettigheder, vores land er bygget på. Ejendomsretten er en grundlovssikret rettighed, og vi skal vælge med omhu, hvor vi knægter den.

Så når vi i dag fejrer Grundloven, den stilfærdige danske måde, den blev til virkelighed på og glæder os over, de rettigheder og den frihed den har givet os, så bør Grundlovsdag være den dag, hvor vi minder hinanden om, at dette ikke kan tages for givet.

Historien og demokratiet skal holdes levende ved vores aktive deltagelse i debatter, forsamlinger, partier og protester ved, at vi i hverdagen tænker over vores rettigheder og bruger dem ansvarligt.

Ytringsfriheden

Godt nok har vi ikke en nationaldag i Danmark, som man kender det fra mange andre lande. Andre lande fejrer deres uafhængighed, revolutioner eller gen-foreninger. Det gør vi ikke, og der er langt fra den danske historie til franskmændenes storm på Bastillen, amerikanernes Uafhængighedserklæring og tyskernes markering af genforeningen.

Men til gengæld fejrer vi Grundlovsdag. Uden genopførelse af historiske slag, militærparader eller fyrværkeri. Vi fejrer det ved, at mødes og benytte os af de friheder, som vi fik cementeret med Grundloven: Forsamlingsfriheden. Ytringsfriheden. Vi mødes, taler og synger for at skønne på demokratiets grundfæstning og de frihedsrettigheder, der fulgte med.

Det danske demokrati i dag er anderledes, end det Frederik d. 7. skrev under på. Men det angav rammen. Og inden for den har det udviklet sig – og sat sig i alle led i samfundet.

Vi kender det alle sammen. Har man været spejder, aktiv i fodboldklubben eller grundejerforeningen – ja, så er vores demokrati trængt igennem.

Vi ser det på de sociale medier, hvor talestrømmen aldrig står stille og en hver politiker med respekt for sig selv er til stede.

Hér kommer vi tæt på hinanden, kigger ind i hinandens liv og hverdag, følger festen, brylluppet, barnedåben og begravelsen samtidig med, at vi følger holdningstilkendegivelserne, markedsføringen og de politiske kampagner. Uden ytringsfriheden ville vores liv se meget anderledes ud.

Alle de grundlovssikrede rettigheder er vigtige. Men ytringsfriheden er den mest kostbare rettighed, vi har. For har vi ikke ret til frit at meddele vore tanker til andre, har vi ikke ret til at diskutere og kritisere, ja, så er ingen af de øvrige frihedsrettigheder i virkeligheden meget værd.

Med friheden kommer dog også et ansvar. Et ansvar for at deltage aktivt i de demokratiske processer og at respektere andres holdninger.

Du er kun få klik væk fra at dele dine holdninger om et emne eller en person, som du aldrig behøver at se i øjnene. Det er et stort ansvar at kunne det, og nogen kan åbenlyst heller ikke håndtere det – og det er en skam.

For ytringsfriheden brugt rigtigt er med til at sikre fremskridt og udvikling i samfundet.

Ytringsfriheden er friheden til at komme med nye tanker og idéer, der kan bringe os fremad. Tanker og idéer, der måske oven i købet provokerer – og dermed sætter gang i en ny udvikling.

Gennem denne proces bliver gamle sandheder hele tiden udfordret af ny viden, nye teorier, nye måder at se tingene på – og vi udvikler os som mennesker og samfund. Derfor er ytringsfriheden så afgørende og værd at kæmpe for.

Lad mig slutte med en opfordring til at deltage i demokratiet, der i disse valgkampdage lever i allerbedste velgående.

Om du er mand eller kvinde, så husk på: Man kan få demokratiet til at smuldre, hvis man ikke forstår, at man er en del af den.

Og man kan ikke forvente reelle frihedsrettigheder, hvis man ikke passer på dem i hverdagens handlinger.

Tak for ordet.



Næste »