Blog Image

Regitze Tilma

Der er brug for et stærkt Venstre

Læserbreve Posted on 17 nov, 2017 09:02:23

Venstre har gennem årene været konstruktiv opposition,
samarbejdet, været iderige og taget vores del af arbejdet for at gøre det
bedste for Middelfart Kommune. Vi har sikret, at borgerlige mærkesager blev
gennemført i bred enighed. Senest fjernelse af byggesagsgebyret. Vi har vores
andel i, at det går godt.

Vi vil hellere bidrage konstruktivt, trække i den rigtige
retning, få indflydelse og gennemføre reelle tiltag end at sidde med korslagte
arme, når der skal indgås kompromiser. Derfor har vi også været med til nogle
projekter, vi egentlig ikke synes var kommunale opgaver. Kun ved at deltage
kunne vi påvirke indholdet og få indflydelse.

Vi går helt naturligt efter borgmesterposten, hvor vi kan få
endnu større indflydelse. Vi står stadig for det brede samarbejde, fordi vi
tror på, at dét når vi længst med.

Men vi ønsker også forandringer. Forandringer, der bunder i
mange mange år med samme politiske styre. Det har aldrig været sundt for
virksomheder eller offentlig institutioner at have samme styre i alt for mange
år. En ny metode, en ny kultur, en ny vinkel på tingene – det er sundt og tiltrængt.

Mange siger, de ikke kan se forskel på partierne. Det er nok
fordi vores intentioner er de samme. Vi vil det bedste for borgerne. Men
metoderne kan være forskellige. Et eksempel: hele byrådet er enige om at give
en mio. kr. til foreningsområdet – Soc.dem. vil ansætte en centralt placeret
konsulent. Venstre vil have pengene ud til foreningerne at arbejde. Det ér
forskel.

Stem Venstre, hvis du vil være sikker på en borgerlig
tilgang til lokalpolitik, sund fornuft og samarbejde i Byrådet.



Er vi blevet for selvfede i Middelfart?

Læserbreve Posted on 23 okt, 2017 13:45:59

Over de
sidste måneder har jeg været på en ”har du noget på hjerte”-tur rundt i
kommunen. På min vej har jeg hørt om mangelfuld ældrepleje, en barske hverdag i
folkeskolen og problematisk transport til ungdomsuddannelserne. Men de mest
hjerteskærende historier har været om syge mennesker, der er fanget i et
umenneskeligt system, de ikke bliver raske eller får job af.

Der er altså
en anden side af de gode trivselsmålinger, de flotte jobtal, klimaindsatser og
ældrerådets klapsalver for varm aftensmad – og den kommer fra dem, der sjældent
bliver hørt i valgkampen, og kun en gang i mellem finder vej til avisernes
forsider.

Det skal vi
altså kunne gøre noget bedre i en velstillet kommune som Middelfart. Det er
nødvendigt, at vi prioriterer kerneområderne og glemmer æren i at klippe røde
snore – også når økonomien strammer.

Det var
derfor Venstre allerede i februar prøvede at starte diskussionen om
prioriteringer af kerneopgaver eller prestigeprojekter. Jeg kæmper for
potentialet, for velfærd og for at have hjertet med. Lad os redefinere
kommunens kerneområde og gøre dét bedre, vi ikke formår i dag. At koncentrere
sig om sin kerneopgave er god borgerlig politik.

Tak til alle
dem, der havde noget på hjerte og turde vise mig en anden side af Middelfart
kommune – det betyder noget for mig.



Et styrket foreningsliv

Læserbreve Posted on 21 okt, 2017 17:03:35

I Venstre tror vi meget på det frivillige initiativ,
styrken i det lokale fællesskab og værdien i ildsjælenes indsatser. Men vi tror
også på, at det er sundt at have en fælles retning og at dialog fremmer
forståelsen.

Derfor foreslår Venstre, at der skal bruges flere penge
på foreningerne i Middelfart Kommune. De skal dog ikke, som nogle partier
ønsker, gå til en frivillighedskonsulent, der sidder centralt i forvaltningen.
Nej de skal ud og arbejde i foreningerne og f.eks. indbygges i
tildelingsmodellen, der samtidig skal revurderes og gøres mere gennemskuelig. Den nuværende model er så bureaukratisk og kompleks, at
foreningerne ikke har overblik over, hvilke midler de får tildelt, og har svært
ved at lægge et budget.

Vi ønsker, at det nuværende puljeræs skal afskaffes og erstattes
af indsatser eller et generelt øget tilskud, så foreningerne selv kan tage
udviklingsinitiativer op – gerne i et samarbejde.

Samtidig ønsker vi en stærkere dialog. Mange foreninger sidder
med de samme udfordringer, men føler sig alene med dem. Derfor ønsker vi en
udvikling hen imod mere dialog – både foreningerne imellem og mellem
politikerne og foreningerne, så behov kan komme op til overfladen, inden de
bliver til problemer. Udarbejdelsen af en egentlig idrætspolitik, hvor
bevægelse i skoler og certificering i daginstitutioner også kunne være basis
for at finde den fælles retning og fremme forståelsen mellem foreningsliv og
politik.



V peger på nordlig togføring

Læserbreve Posted on 30 aug, 2016 22:41:47

Læserbrev til bl.a. Fyens Stiftstidende 30. aug. 2016

Det er en samlet byrådsgruppe fra Venstre, der peger på den
nordlige linjeføring af de tre muligheder, Vejdirektoratet skitserer. Vores
konklusion er, at den nordlige linjeføring samlet set giver en mindre
påvirkning af erhvervsliv og færrest konsekvenser for bosætningsområderne.

Overordnet set, er vi ikke fortalere for at bruge omkring 4
mia. kr. for blot at hente seks minutter over Fyn. Vores mål er at bevare de
lokale togstationer og fremtidssikre infrastrukturen i denne del af landet. Det
kan ske ved at opgradere det, vi allerede har fx med vige- og krydsspor og
fortsættelsen af det ekstra motorvejsspor over Fyn.

For Venstre er det dog vigtigt, at de borgere og samfund,
der berøres af en ny togføring får den hjælp og kompensation, de skal have,
hvis projektet realiseres. Vi opfordrer til, at man finder en hurtig afklaring,
da en langvarig proces skaber unødig utryghed.

Venstres Byrådsgruppe

Regitze Tilma, Niels Bebe, Kaj Piilgaard, Kim Lund, Bo Juul
Nielsen og Christian Kromann



Bevar et effektivt sygehus

Læserbreve Posted on 11 jan, 2016 22:59:33

Læserbrev bragt i Fyens Stiftstidende 10. januar 2016

Regionen har netop udsendt et sparekatalog. Et sparekatalog,
hvor der som konsekvens skal tages nogle beslutninger, der kan komme til at
berøre mange borgere i Syddanmark. For det er ikke ligegyldigt, hvordan vores
sygehuse drives, eller hvor de er placeret.

I Middelfart har vi et højt specialiseret og meget velfungerende
rygcenter, der er anerkendt over hele landet. Det modtager omkring 34.000
patienter pr. år. Det blev oprettet i
2009 bl.a. pga. den centrale placering i Regionen og de gode adgangsforholdtil
Middelfart. Oprettelsen kostede omkring
44 mio. kr. i
ombygning, inventar, renovering og installation af MR-scanner. Samme
omkostninger må man påregne, hvis rygcentret skal flyttes et andet sted hen.

Skal
man spare skal det være på driften, da man må forvente det samme antal patienter.
Så det er også vigtigt at kigge på synergier og driftsomkostninger. Også her
har en placering i Middelfart fordele, da der i dag er flere synergier i
samarbejdet mellem smertecentret i Middelfart og med psykiatrisk afdeling i
Middelfart. Driftsomkostningerne vil stige uden dette samarbejde.

Når
man lægger alle argumenterne sammen: den centrale placering, med parkeringsmuligheder,
motorvej og togstation tæt på, den store oprettelsesomkostning, de økonomiske driftsfordele
i det lokale samarbejde og det høje faglige niveau, der ikke nødvendigvis
flytter med, så håber jeg, politikerne i Regionen vil tænke sig rigtig godt om
inden den store beslutning skal tages. Vi skal kunne se fornuften i
beslutningen og en reel besparelse.

Regitze Tilma, borgmesterkandidat Venstre i Middelfart



Tal skolereformen op

Læserbreve Posted on 24 okt, 2015 14:47:56

Bragt som Synspunkt i Fyens Stiftstidende 24. oktober 2015

Endnu en artikel, der giver
skolereformen skylden for alt ondt bliver delt på Facebook. Jeg mener bare ikke,
at det er skolereformen og de længere dage, de kære børn bliver syge af, men
der i mod forandringerne, de mange nye krav, og især de mange forskelligt-rettede
signaler, børnene hører om skolen og deres hverdag.

Det er ikke for at forklejne
forældrene eller børnenes problemer, for de er reelle nok og skal tages
seriøst, men jeg mener, at fingrene peger den forkerte vej.

Skolereformen er baseret på de
bedste erfaringer og visionære ideer for at få den bedste skole for vores børn,
så det kan blive til noget – og nogen. Ambitionerne er høje på alles vegne.
Alle skal lære så meget, som de kan.

Blandede signaler stresser
Reformen fik ikke en ønskestart –
lærerne ville ikke være med, men blev tvunget til det. Allerede her blev der
talt dårligt om reformen, indholdet og konsekvenserne. Signalerne blev blandet
og alle blev lidt forvirrede. Er dette nu godt eller skidt? Hvem har ret, og
hvad betyder det for lige netop mig?

Disse signaler opfanger børnene
også, og hvis deres forældre ikke bakker op, men i stedet begynder ”det er også
synd-” indstillingen og trækker ”det må være reformens skyld-” kortet, så gør
man bare ondt værre og gør børnene endnu mere forvirrede.

Det betyder altså noget, hvordan
vi taler om reformen. Gør vi børnene usikre på deres loyalitet over for skolen og
bagtaler vi den autoritet, der bestemmer over deres dag, så har vi lagt vejen
til stressede, usikre og i sidste ende syge børn.
Det er dét, jeg mener, er det
reelle problem. Ikke de lange skoledage, ikke forandringerne eller de mange nye
krav.

Forandringer og krav en del af hverdagen
Så hvis man skal gøre noget for
de børn, der helt reelt er syge, så tror jeg hverken det handler om at undgå
forandringer eller større krav – for er der noget, man ikke kan undgå i dagens
Danmark, så er det forandringer og krav. Faktisk er netop håndteringen af disse
to ting væsentlige for at kunne begå sig i livet. Men vi kan gøre noget ved
vores egen tale om skolen. Kan vi lade være med at tale ned til forandringerne
og de krav, der følger med, og i stedet se perspektiverne, visionen og have
tillid til, at vores børn godt kan tåle det og kun har godt af at lære mere.
Kan vi det, så har vi hjulpet vores børn rigtigt godt på vej.

Egne erfaringer
Jeg lægger selv tre børn til
reformen og har derfor erfaringen på både indskoling, mellemtrin og udskoling
fra både før og efter reformen. Børnene selv er ikke i tvivl – ”Vi lærer meget
mere”, ”Vi har da ikke en lang skoledag.”” Jeg kan sagtens nå til sport og
lektierne når jeg for det meste i skolen”, siger de tre meget aktive børn, jeg
har der hjemme.

Efter mange gode snakke med børnene, egne observationer, gennemlæsning
af diverse analyser og en masse debat er jeg ikke i tvivl – reformen er en
fordel for børnene og giver dem en masse gode ting. Det er der heldigvis også
en masse andre forældre, der også synes. Der er noget, der skal arbejdes med,
ja. Men mest så handler det om, at vi skal tale folkeskolen og reformen op – den er kommet for at blive.

Læs den på www.mitfyn.dk: http://www.mitfyn.dk/article/629812



Positivt budget med mangler

Læserbreve Posted on 30 aug, 2015 15:37:45

Budgetforhandlingerne går nu ind i en afgørende fase.
Høringssvarene er netop afleveret til gennemlæsning og den kommende uge er
booket til dialogmøder og forhandlinger.

I venstre ser vi optimistisk på budgettet for 2016, der
indeholder besparelser på omkring 10 mio. kr. Direktionens forslag ser ikke
helt skævt ud, men der er naturligvis nogle punkter, Venstre ønsker ændret.

Erhvervsvilkår
Vi synes bl.a. at der mangler et noget større perspektiv på kommunens
erhvervsvilkår. Venstre ønsker, at vi afvikler den sidste del af
dækningsafgiften, og at vi får afskaffet byggesagsgebyrerne, så vi kan give de
bedste forhold for virksomhederne i Middelfart Kommune, der igen skulle give
grundlag for øget bosætning og udvikling. Det har længe været en mærkesag for
Venstre, og med økonomiens nuværende tilstand, så er det nu også realistisk
mulig prioritering.
Samtidig ønsker vi at øge fokus på entreprenørskab i folkeskolerne, så vi kan
få kickstartet de unges naturlige interesse for at skabe og sætte i værk, til
glæde for skoler, foreninger, virksomheder og Danmark for fremtiden.

Skoleområdet
Et andet fokuspunkt i budgetforhandlingerne ligger netop på skoleområdet,
hvor vi ikke ser så positivt på direktionens forslag om at flytte elever fra
heldagsklasserne til almenområdet. Inden vi tager mere af den samme medicin,
som vi hidtil har taget, så ønsker vi at få analyseret specialområdet og
Videncentrets rolle og effekt. Vi er bekymret for den udvikling, der betyder,
at selv om vi i en årrække har inkluderet flere og flere børn , så bruger vi en
stadig større andel af skoleområdets budget på specialområdet. Det var ikke
meningen. Det er væsentligt, at vi her finder den rette model, der rammer
rigtigt i forholdt til både børn og økonomi, ellers afvikler vi folkeskolen.

Venstre går positivt ind i til forhandlingerne med
intentionen om at sætte vigtige liberale fingreaftryk.



Opbakning til lille skole

Læserbreve Posted on 05 feb, 2015 20:45:38

Bragt i Fyens Stiftstidende 14. januar 2015

Efter sommerferien starter en 0. klasse med ni elever på
Fjelsted-Harndrup skole. I sig selv er en lille klasse ikke et problem, da
samarbejde på tværs af årgange og de individuelle læringsmål for eleverne giver
den faglige udfordring og de sociale kvaliteter, der skal til, så børn kan
trives og lære det de skal. Kvaliteten i det arbejde, der gøres på
Fjelsted-Harndrup skole har jeg ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved.

At halvdelen af en årgang vælger en anden skole til ser vi også andre steder.
F.eks. på Vestre skole, hvor 22 ud af 41 mulige har valgt distriktsskolen til i
0. kl. næste år.

Et fravalg af folkeskolen kan der være mange grunde til. En større bevidsthed
om skolernes forskellighed, indhold og profil, samt et øget fokus på
vigtigheden af uddannelse kan spille ind sammen med de seneste års debat om
folkeskolen: er det bedst med store eller små skoler, hvad er kvalitet, hvor
store må klasserne være? Og ikke mindst
så har folkeskolereformen, hvis indhold nogle forældre er skeptiske over for,
haft en betydning i forældrenes valg.
Men det er jo godt, der er noget at vælge imellem.

Fjelsted-Harndrup skole har fuld opbakning til at fortsætte det gode arbejde så
længe børnene trives, har kvalitet i undervisningen og den lokale opbakning
eksisterer.



Fremtidens skole

Læserbreve Posted on 14 nov, 2013 14:53:59

Bragt i MelfarPosten og Ugeavisen Vestfyn uge 46

Skolereformen,
der jo blev vedtaget for blot nogle måneder siden, kan roligt betegnes som en
af de største omvæltninger i Folkeskolen i nyere tid. En af de vigtigste
opgaver for det nye byråd bliver at gøre reformen til en succes. Og det har
bare at blive godt, for jeg også lægger børn til. Men hvad bedre for en
politiker, end at føle de beslutninger, der tages på egen krop.

Jeg
ser mange muligheder i reformen, hvor der kan blive plads til nye aktører,
fagkombinationer og kreativitet i undervisningen. I den sammenhæng ser jeg
temaerne om den åbne skole og mere bevægelse som klare incitamenter til at invitere
fagfolk, musikskole, klubber, lokalsamfund, kulturen, kommunen osv. ind. Men
det handler også om at tage ud af skolen. Her kunne jeg godt se formålet med at
genindføre lejrskoletilskuddet, som jo blev sparet væk for nogle år siden. Det
kunne både understøtte tankerne om styrket fremmedsprog, åbenhed og
erhvervskendskab.

Reformen
stiller også krav til skolernes fysiske rammer – både inde og ude. Skolerenoveringer
er allerede godt i gang, og der er planlagt istandsættelser i både Båring, Nr. Åby
og Brenderup de kommende år. Vi skal fortsat investere i renoveringer af
skolerne over hele kommunen.

Processen
omkring den nye folkeskole er i fuld gang. Det er afgørende, at vi arbejder
sammen, arbejder hurtigt, at alle ideer inddrages og lokale forhold inkluderes,
så vi får skabt den bedste skole for vores børn.



Dialogen, der blev væk

Læserbreve Posted on 23 okt, 2013 22:33:59

For omkring et års tid siden havde jeg fornøjelsen af at
indlede et møde for kommunens foreninger. Et møde, hvor foreninger og
politikere var mødt talstærkt op, og hvor engagementet og entusiasmen var stor.
Et møde, der fortjente en gentagelse.
Trods gode intentioner er der ikke blevet
inviteret til flere møder. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, og derfor var jeg
også fortaler for at sætte flere penge af til foreningslivet i årets
budgetforlig.
Nogle af disse penge ser jeg gerne brugt til en stærkt forbedret
dialog mellem foreningsliv og politikere. For det er i samarbejdet og dialogen,
der kan skabes de nødvendige prioriteringer og indsatser, så initiativerne og
pengene bliver brugt så målrettede som muligt. Jeg ikke i tvivl om, at hver en
krone brugt på foreningerne kommer mange fold igen.
Jeg arbejder derfor for, at der støttes op om
foreningslivets vilkår og muligheder, og at der etableres en stærk dialog med
et godt samarbejde.



Kommunerne gør os lykkelige

Læserbreve Posted on 15 okt, 2013 08:59:09

Kommunerne gør danskerne lykkelige – det konkluderer et nyt
forskningsresultat, der konstaterer, at et velfungerende lokaldemokrati, giver
danskerne stor indflydelse på deres eget liv, og det er med til at gøre os
lykkelige.

Så når stemmeboksene åbner den 19. nov. og danskernes ultimative
demokratiske magt skal udøves, eller når der vælges medlemmer til håndbold-bestyrelsen,
forældre til klasserådet eller der er håndsoprækning i børnehaven, så er det
med til at gøre os lykkelige. Vi får medbestemmelse og deltager aktivt i vores
liv.

Samtidig viser undersøgelsen, at det smitter. Folk, der bor i et
lokalområde, hvor der er mange aktive, generelt er lykkeligere, selv om de ikke
selv har deltaget i aktiviteterne.

Min konklusion må være, at det nytter at
engagere sig, at det betyder noget at have et aktivt lokalsamfund og det
betaler sig at stemme. Så stem og bliv lykkelig – det smitter.

Kilde: Danske Kommuner no. 26 2013 – der fortæller om undersøgelsen foretaget af Institut for lykkeforskning



Dialogen, der blev væk

Læserbreve Posted on 15 okt, 2013 08:50:04

For omkring et års tid siden havde jeg fornøjelsen af at indlede et møde for kommunens foreninger. Et møde, hvor foreninger og politikere var mødt talstærkt op, og hvor engagementet og entusiasmen var stor. Et møde, der fortjente en gentagelse. Trods gode intentioner er der ikke blevet inviteret til flere møder. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, og derfor var jeg også fortaler for at sætte flere penge af til foreningslivet i årets budgetforlig. Nogle af disse penge ser jeg gerne brugt til en stærkt forbedret dialog mellem foreningsliv og politikere. For det er i samarbejdet og dialogen, der kan skabes de nødvendige prioriteringer og indsatser, så initiativerne og pengene bliver brugt så målrettede som muligt. Jeg ikke i tvivl om, at hver en krone brugt på foreningerne kommer mange fold igen. Jeg arbejder derfor for, at der støttes op om foreningslivets vilkår og muligheder, og at der etableres en stærk dialog med et godt samarbejde.



Længere åbent i børnehaverne

Læserbreve Posted on 11 aug, 2013 15:59:58

Se også artikel i Fynes stigtstidende 10. august 2013

Venstre i Middelfart vil gøre livet nemmere for børnefamilier, hvor forældrene pendler langt til arbejde. Venstre foreslår, at forlænge åbningstiden i en række af kommunens børnehaver, for at give pendlerne bedre og mere fleksible forhold og gøre bosætningskommunen, Middelfart endnu mere attraktiv.

Venstre ønsker at forlæng åbningstiden i tre til fire udvalgte børnehaver i kommunen med to timer, fra de nuværende 50 timer til 52 timer om ugen. Det skal fortsat være forældrene, der bestemmer, hvor de ekstra timer skal ligge, gennem indflydelsen i børnehavernes bestyrelser.

Venstre tager ønsket med til budgetforhandlingerne.



Venstre bryder loven!

Læserbreve Posted on 04 dec, 2012 19:27:48

På byrådsmødet den 3. dec. valgte alle fem byrådsmedlemmer fra Venstre at stemme nej til den endelige vedtagelse af vandhandleplanerne. Det gør vi velvidende, at hvis resten af Byrådet var fulgt med, så ville Middelfart kommune bryde loven.

Det er blevet kaldet populisme og en misforståelse, men vi kalder det at følge sund fornuft, en ren samvittighed og mod til at sige fra.

Almindeligvis, så vedtager man ikke forslag, man véd indeholder tiltag, der er helt umulige eller direkte økonomisk uforsvarlige. Men det er netop det resten af byrådet har gjort her.

Fra flere partier lød det, at der ikke var meget fornuft i tiltaget om at fritlægge 1820 m vandløb, der bl.a. skal under motorvejen to steder, forbi gasledninger og åbnes til 25 meters bredde fordi den nogle steder ligger 3 – 4 m dybt. Når det så hverken ville give mere natur eller give en større naturoplevelse, og samtidig ville være en stor økonomisk mundfuld, så er det ikke et tiltag, der bør gennemføres. Alligevel sætter man det på handleplanen og håber , at man får en dialog, og regner med, at pengene slipper op eller at regeringen besinder sig, så det ikke bliver til noget alligevel. Er det virkelig sådan man vil sætte millioner af skatteborgernes penge på spil? For når først man har vedtaget handleplanen, så gælder den jo.

Venstre foreslog, at man kunne stemme handleplanen i gennem uden det ufornuftige tiltag, for der er meget andet godt i handleplanerne. Dem er vi som sådan ikke i mod. Men der skal være fornuft og miljø for pengene – det må selv en miljøminister kunne forstå.

N.B. I øvrigt så har Natur- og miljøklagenævnet netop erklæret vandhandleplanerne for ugyldige og bestemt at hele beslutningsprocessen skal gå om.

Niels Bebe, Kaj Piilgaard Nielsen, Ulla Bertelsen, Bo Juul Nielsen og Regitze Tilma, Byrådsmedlemmer Venstre



Uambitiøst hr. Lundsfryd

Læserbreve Posted on 14 jul, 2012 11:58:23

Johannes Lundsfryd foreslår på vegne af soc.dem., at skatten i Middelfart skal stige. Men logikken halter, Lundsfryd mener åbenbart, at når nu vi har fået skattelettelser af (S-SF) regeringen, så er vi nok villige til at betale noget mere i kommuneskat. Det mener jeg, er meget uambitiøst af Lundsfryd og af socialdemokraterne.

For det første, så tordnede især Lundsfryd over skattelettelserne, da de blev gennemført af den forrige regering, nu er lettelserne ”sukker”, der skal få andre ubehageligheder til at glide ned. Mon ikke denne regering, ligesom den forrige, ser skattelettelserne som et boost til privatøkonomien, lysten til at arbejde osv. Ikke som en sukkermad for øgede kommunale skatteindtægter. Det hænger ikke helt sammen, Lundsfryd.

For det andet, så er skattestigninger, i min bog, den aller sidste udvej. Nødløsningen, når alle andre muligheder er prøvet. Jeg synes, det er uambitiøst, at Lundsfryd og soc.dem., allerede nu trækker i nødbremsen og er villige til at hæve skatten. Vel er det ikke særligt rare ting på spareprogrammet i år. Venstre ønsker heller ikke minimumstimetal til de mindste elever eller nednormeringer på børnehaverne, men vi har før fundet løsninger, på problemer, der var større. Og det har før set værre ud.

Jeg håber, Lundsfryds forslag, er en del af en mindre regnvejrs-depression, og at soc.dem. ser lysere på tingene, når de har været på en god lang ferie.



Næste »