Regitze Tilma

Tale til byrådsmødet 9. aug 2021

Så er vi nået til sagen om Billeshavevej 40 i Strib eller Olielageret, som det også kaldes.

Det er en sag, der har givet anledning til megen debat og følelser, hvor også bekymringer, interesser og fremtidsplaner er blevet bragt i spil.

Olielageret har siden 2009 været kommuneplanlagt til almindelig by-bebyggelse i to etager, hvor tanken har været at fortsætte med det man kendte i Strib og slette fortidens spor.

Med denne lokalplan giver man mulighed for at benytte de historiske aftryk på området, som tankene fra en tid med oliekrise, jo er, i et nyt og for Strib helt ny type boligbyggeri.

Allerede i forhøringen var der stor opmærksomhed om projektet med underskriftsindsamlinger, spørgsmål og bekymringer.

Dem har byrådet forsøgt at håndtere i planprocessen med åbent hus arrangement, online dialogmøde, flere visualiseringer mm. Corona har været en hæmmende faktor for den direkte dialog.

Jeg må indrømme, at online dialogmødet, ikke gav den ønskede dialog, vi ellers plejer at få til sådanne møder, selv om gruppen bag underskriftsindsamlingen fik taletid og alle fik skriftlig spørgetid. Vi må konstatere, at denne online-metode ikke var optimal i forhold til en sag af denne type, og vi håber, at vi pga Corona-hensyn ikke behøver at gøre det sådan igen.

Efterfølgende fik gruppen dog mulighed for en direkte dialog med formanden for teknisk udvalg – altså mig-selv. Jeg synes, det var en rigtig god og oplysende dialog. Jeg var meget imponeret over deres forberedelse, og hvad de havde sat sig ind i.

Gruppens spørgsmål og bekymringer er der gået videre med og har b.la. ført til en undersøgelse af Bilag IV-arter på stedet, en vurdering af en mulig olieforurening, og at der i lokalplanen nu er præciseret, at der skal være et skovbryn, der skal bevares og passes på, ganske som området skal have bevaret træer af en vis bevaringsværdighed. Vision er, at området efter bebyggelsen skal leve op til sit navn: Skovhaven.

På samme måde, så udtrykker lokalplanen klart, at man ønsker at fremme biodiversitet både med skov, krat, genopretning af §3-søer mm.

Det er jo netop dét, at man ændrer bebyggelsesprocent fra max 2 etager til 6 etager og en række tæt-lav boliger gør, at man kan give plads til naturen og få luft til at bevæge sig i den.

Lokalplanen har været i høring, hvor der er indkommet 59 høringssvar, hvor der er udtrykt modstand og bekymring for bl.a. byggeriets højde, mulige indbliksgener, hensynet til naturen og landskabet, en mulig olieforurening og trafikale forhold.

Ang. Olieforureningen, så har Region Syddanmark, som er myndighed på forurenings-området, er ved at kortlægge Billeshavevej 40, så det er bestemmelserne i jordforureningsloven, der følges. Det betyder, at der ikke kan bygges før undersøgelserne er udført og der er taget hånd om en evt. forurening.

De mange høringssvar og deres bekymringer gør selvfølgelig indtryk. Hvis jeg lægger formandskasketten et øjeblik og udtaler mig på Venstres vegne, så vil jeg tillade mig at hæve blikket en lille smule og anlægge en helhedsbetragtning på Strib, der er præget af parcelhuse af forskellig karakter og tæt-lav byggeri.

Dette nye byggeri vil kunne supplere og variere området og gøre boligudbuddet mere mangfoldigt. Det er et ønske, vi har over hele kommunen, hvor vi arbejder på at tiltrække flere borgere, at have visioner for byudvikling og for at udvikle rammerne for det, folk efterspørger om det er generationsfællesskaber, tiny-houses eller velbevarede midtbyer. Det betyder, at nogle tiltag kan blive utraditionelle, udfordre grænser og holdninger. Det er nok tilfældet her.

Et helt centralt emne i de mange velskrevne og velforberedte høringssvar har netop været højden på byggeriet og de mulige konsekvenser for landskab og naboer.

Her, hvor fortid møder fremtid, vil vi nok altid støde ind i vurderinger og syns-ninger.  Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen af Strib vil gå i denne retning ind i Røjleskovs område, hvor der allerede er planer om udvidelse af veje- og idrætsanlæg, og hvor der er mulighed for mange flere boliger i forlængelse af byen, men tæt på naturen.

Man kan godt kalde det et dilemma, når flere og flere ønsker at bo bynært i anderledes og attraktive boliger, men også ønsker at bo tæt på naturen og fremme biodiversiteten – kunsten er at koble disse to ting og gøre begge muligt. Både Skovhaven her og ”Naturbyen” i Skrillinge er eksempler på dette.

Venstre stemmer derfor for lokalplanen i dag. Vi tror på, at projektet her kan blive en unik måde at bringe historie, genanvendelighed, natur og et mangfoldigt boligudbud til Strib.

Vi er trætte af, at høringsprocessen har været opfattet som værende med manglende dialog. Det er ikke dét, vi står for, men har i stedet forsøgt at imødekomme dialogen.

Vi ser ikke, at denne lokalplan vil danne præcedens for højderne i området, da de er baserede på en historisk placering og genbrug af olietankene.

Tak for ordet.

Venstre var ikke med i budget 2020. Vi blev derfor ikke inviteret til forhandlinger om at bruge overskuddet på 19,5 mio. kr. Men vi har naturligvis et bud på, hvad pengene skulle være brugt til.

Vores fokus er på foreninger, stærke lokalsamfund, trafiksikkerhed, mødesteder for unge, opgradering af fortove og legepladser og så at lægge planer for fremtidens erhvervsliv.

Vores tiltag bunder i et ønske om udvikling i hele kommunen, men også at støtte lokale initiativer og ideer, der får fællesskaber til at gro.

Venstres byrådsgruppe

Kære venstre- og andet godt folk. Tak fordi I havde lyst til at komme til Cathrinebjerg i dag og fejre Grundloven i dette fantastiske vejr.

Da Kredsen aflyste årets grundlovsarrangement, var jeg egentlig lidt ærgerlig.

Ærgerlig, fordi det er længe siden, vi sidst har fejret Grundloven. Sidst var faktisk i 2018, da der i 2019 var Folketingsvalg og Corona i 2020. Jeg var også lidt ærgerlig, fordi det jo plejer at være en rigtig hyggelig dag i godt selskab – det er meget længe siden, vi sidst har kunnet samles i en større forsamling.

Men ikke mindst ærgerlig fordi, der efter mere end et år med Corona – som har vendt op og ned på plejer og vores måde at leve på, er så meget at sig om lige netop Grundloven og de rettigheder, vi tidligere har taget for givet i hverdagen.

For sjældent har vi oplevet vores grundlovssikrede rettigheder sat så meget under pres som i det forgangne år.

Jeg tror, vi alle samme kan huske, hvor vi var den 11. marts sidste år. Det er sådan en af de skelsættende begivenheder, man husker som 9/11, eller for nogle måske månelandingen.

11. marts 2020 står klar i erindringen for mig, fordi det var første gang min frihed til at mødes med andre blev for alvor begrænset. ”Gå hjem og bliv hjemme”, blev der sagt. Og ud over dem, der i så alvorlig grad manglede toiletpapir fra butikken, at de nærmest kom op at slås, ja, så gik vi hjem og aflyste alt.

Jeg husker, at jeg gik fra Strib skole fra en generalforsamling i Strib i Bevægelse, fik hentet min datter, der med kort varsel var blevet sendt hjem fra efterskolen. Og så blev kalenderen ellers ryddet.

Aflysninger og udsættelser af møder, arrangementer, fester og begivenheder har været mere reglen end undtagelsen det seneste år.

Restriktioner på hvor mange, man må være samlet både inde og ude. Hvornår en fest må slutte, hvordan og hvor tæt man må sidde, samt påbud om at bære mundbind eller lignende i butikker og supermarkeder osv. osv. blev pludseligt helt almindeligt.

Havde nogen fortalt os, at dét ville blive hverdag i Danmark, så havde vi grinet højt og rystet på hovedet. Aldrig.

Men her er vi så. Til grundlovsmøde med max 50 deltagere. Med Corona pas, håndsprit og mundbind i lommen. Med en bevidsthed om, at nok har vi RET til at samles med hvem vi vil, at sige, hvad vi vil, og at hjemme, kan man gøre, hvad man vil. Men liiige i øjeblikket har vi ikke LOV.

Vores forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og privatlivets fred er sat på stand by. Grundloven har – for en tid – og vi ved ikke hvor længe – fået en parentes.

Jeg forstår godt, hvorfor det var nødvenligt at trække hårdt i nødbremsen dengang i marts 2020. Man vidste jo ikke, hvad man havde med at gøre og skrækhistorierne om overbebyrdede sygehuse og rekordmange dødsfald skræmte.

Men det tog lige som overhånd på et tidspunkt. Mette Frederiksen tonede gang på gang frem og formanede danskerne om at passe på sig selv og de andre, gøre sin pligt og blive hjemme. De mange frivillige, der legede Corona-politi, som var med over alt, og så alt på Facebook, til fødselsdagen og i haven og butikken, hvor man kunne stå for tæt, eller glemme sit mundbind, bakkede op – råbte op og udskammede enhver, der ikke gjorde, som der blev sagt. Mette F. havde jo talt, og ingen fik taletid til at sige imod. Epidemiloven var ret totalitær og det var Corona-politiets udskamning også.

Men det værste var nok, at vanen med at involvere så få som muligt i sine beslutninger bare fortsatte for statsministeren og det politiske system. Derfor blev jeg også for alvor rystet i min politiske grundvold af Mink-sagen.

Allerede ved de første udmeldinger begyndte jeg at tvivle på politikernes intentioner- på om jeg nu også hørte sandheden fra landets øverste beslutningstagere, om der var skjulte dagsordner bag beslutningerne. Og med dét begyndte tilliden til demokratiet som et folkestyre at vakle.

Dét er noget af det værste, der kan ske i et land, særligt i en krisetid. For mig var det en rigtig grim personlig oplevelse, som det tog mig lang tid at lægge bag mig.

Men jeg var stolt af at se landbruget og dets støtter stå sammen i en fredelig protest – Det er muligt, at de bliver færre og færre, og at de sjældent råber op. Men Landbrugs-Danmark ér der, og de har flere støtter end By-Danmark tror. Jeg håber, det er noteret!

En af de værste bagsider ved nedlukning af landet er jo nok, at forenings-Danmark blev sat på pause. En pause, som ikke helt er slut endnu. For genstarten er kun så småt i gang, og vi har ikke set konsekvenserne endnu. Idrætsforeningerne melder om faldende medlemstal, festivaler, der er store indtægtskilder er aflyste og ildsjælene har ikke kunne samles i meget lang tid.

Foreningerne er livsnerven i vores demokratiske samfund, dem, der er kittet i lokalområderne, dem, der skaber fællesskaber, livskvalitet og aktivitet. En genstart af foreningslivet er afgørende for fremtiden. Uden dem vil vi se stigende ensomhed, mindre sundhed, manglende demokratisk opdragelse og færre fællesskaber. Derfor sætter vi også politisk meget ind på, at foreningslivet kommer i gang igen.

I dag kan betegnes som en start.

Nu står vi så og nærmer os noget, der minder om samfundet post-Corona. Men jeg tror dog aldrig, det bliver helt som det var en gang. Forhåbentligt har vi også lært noget.

Lært noget om virus, opfindsomhed og om medmenneskelighed – for der var da også lyspunkter og skønne eksempler på folk, der hjalp hinanden og på fællessang i fjernsynet. Sammen hver for sig.

Et af de positive ord, der dukkede op i Corona tiden var ordet ”samfundssind”. Et godt ord og vel egentlig også en god betegnelse af en følelse, hvor man har lyst til at bidrage og tage ansvar for mere end sig selv.

Dét fik Corona heldigvis også vist. Mange gik foran for at hjælpe i test- og vaccinations-centrene, selv om de var gået på pension. Andre købte ind for udsatte borgere eller hjælp dem, der måtte isoleres. TAK til jer.

Jeg har en ide om, at den tillid, frihed og det ansvar, der står mellem Grundlovens linjer er det, vi nu har et ord for – nemlig samfundssind.

Men jeg håber også, at vi efter Corona-tiden har lært noget om demokrati og behovet for Grundlovens rettigheder til at sikre vores frihed på alle måder.

Konsekvenserne ved et land uden Grundloven er vidtrækkende, parenteserne, vi har set, kan heldigvis ophæves og forhåbentligt har vi ikke set det sidste til konsekvenserne af mink-sagen.

Inden længe, så går den kommunale valgkamp i gang. Det har været en udfordring at planlægge noget, for man kendte ikke til restriktioner, vaccinationsplaner eller påvirkningerne udefra.

Venstre i Middelfart har heldigvis været tidligt i gang og undervejs været samlet digitalt for at lægge planerne for valgkampen, der så småt er i gang.

Der er sket meget både lokalt og på nationalt plan, der vil påvirke vælgerne. Også vores politiske arbejde blev svære at udføre under pandemien, der centraliserede magten for en periode.

Men vi håber, og tror på, at vores hårde arbejde gennem mange år og det ansvar vi tager for udvikling i hele Middelfart Kommune, er blevet bemærket. For selv om det går godt i Middelfart, så kan vi gøre det bedre, mere åbent og mere involverende. Dét står vi for.

Tak fordi, I kom og fejrede Grundloven, der er med til at sikre, at friheden og tilliden kan vende tilbage til vores land.

Rigtig god sommer

Et år er der gået siden Corona lukkede Danmark for første gang og udfordrede vores hverdag. Hvad har vi lært på det år?

Jeg har bl.a. lært,

• at online kan bruges til alt fra vinsmagning og mødregruppe-hygge til debatter og byrådsmøder
• at fællesskaber skal passes, ellers falder motivationen til at yde en indsats for sammenholdet eller sagen
• at jeg er et meget socialt menneske, der ikke trives uden at blive inspireret af eller møde andre mennesker
• at det nok er sundt at have weekender helt uden planer
• at vi skal værne om den politiske tillid, vi har nydt godt af i mange år og har klaret krisen med – mink sagen rystede min politiske grundvold
• at krisen har fået det bedste (sammenhold og hensyn) og det værste (Corona-politi, shaming og Facebook tilsvining) frem i folk.
• At dem, der ser mulighederne og ikke begrænsningerne, når verden tager en drejning, er utrolig seje
• at vi som samfund har fået gjort noget kollektivt stort, og at vi kan mere end vi tror, når vi arbejder sammen (og hermed en tak til alle, der arbejder som uundværligt front-personale, der har fået samfundet til at fungere på trods)

Hvad har du lært?

Min amerikanske veninde, som jeg har skrevet med siden 5. klasse (den gang hed det pennevenner) skrev til mig og sagde noget helt rigtigt:

“Det er nemmere at læse om historiske begivenheder, end at være en del af dem”

Jeg tror, hun har helt ret.

Det er tid til at ændre vores tilgang til velfærd.

Venstres vision er, at borgerne ikke bare skal tættere på beslutningerne, de skal være med i beslutningerne, bidrage og tage ansvar.

Det gør vi ved at styrke dialogen, involvere borgerne i prioriteringerne og rammerne og ikke mindst i, hvordan vi måler kvaliteten i vores velfærd.

Vores pointe er, at velfærd ikke er noget kommunen giver, men noget, vi løser i fællesskab.

I Middelfart har vi længe øvet os på borgerinddragelse. Men det har oftest været på store projekter, anlæg og fysiske ting. Ikke så meget i hverdagen, i velfærdsydelserne eller prioriterings-processerne.

Det er vigtigt for os, at der stadig er et politisk ansvar. Så det er ikke en øvelse i at tørre ansvaret af på flere, men en øvelse i at få værdier, nærhed og fleksibilitet ind i velfærdsområderne, på at få borgerne tættere på hverdagens beslutninger og i at få kvalitet i kernevelfærden.

Hvad er kvalitet i velfærd?
Hvad er egentlig kvalitet i velfærd? Er det antal medarbejdere? Uddannelse? Og hvordan måler vi det?  I sagen om Else på plejehjemmet var der på et tidspunkt tre veluddannede hjælpere omkring hende – alligevel talte vi ikke om kvalitet. Der skal altså noget andet til.

I Middelfart har vi lavet et velfærdstjek på rigtig mange områder, der egentligt viser pæn tilfredshed, de fleste steder, men hvorfor tegnes der så et billede af dårlig kommunal service? Hvorfor vælger et stigende antal forældre privatskolen til, og hvorfor er der størst venteliste til det private friplejehjem?

Tillid og rammer til fleksibilitet
Den kommunale velfærd kan og skal være lige så god som den private, men det sker kun, hvis vi formår at involvere borgerne, også i de små ting, hvis vi giver vores velfærd en værdi og en retning – ikke et tal, der skal kontrolleres, og hvis vi med tillid til borgere og personale sørger for rammer, der giver fleksibilitet og plads til individuelle hensyn.

Hvordan?
Det lyder jo alt sammen meget godt, og meget liberalt. Det kan vi godt støtte op om. Men hvordan kan det så lade sig gøre i virkeligheden? Hvad kræver det?

En ”lad os da prøve det af”- mentalitet
Hvis udviklingen af velfærden skal ændres, så må vi se på den offentlige kultur, inddragende og ansvarsgivende processer, der starter før der er et problem. Det kræver en større brug af teknologiske løsninger, der kan indsamle data, viden og tendenser, der kan være basis for bedre politiske beslutninger, men også, at man som kommune tør eksperimentere noget mere, kan tænke på tværs af siloer i administrationen og flytte viden fra kontoret og ud på gulvet. Vi kan kalde det en nærhedsreform, baseret på en ”lad os da prøve det af”- mentalitet. Den vil vi gerne fremme.

Værdi og retning i den nye politikerrolle
Og så kræver det sikkert også en ny politikerrolle, hvor politikerne (både lokalt og nationalt) skal se mere på værdier og retning og mindre på system, målinger og kontrol. Fremtidens politiker kommer sikkert til at skulle bevæge sig meget mere udenfor Rådhuset for komme i direkte dialog med borgerne og lokalsamfundet.

Fra borger til medborger
Fra borgernes side kræver det, at man accepterer en større forskellighed i løsninger og service – for den tildeles efter behov. Desuden, at man selv tager større ansvar for sit eget liv – at man bliver ”medborger” og ikke bare ”borger”, der lader sig servicere. Det er nødvendigt at aflive krævementaliteten og blive mere involverende – man kunne starte med at skabe plejehjemsbestyrelser.

En fælles opgave
Venstre ønsker i større grad at ansvarliggøre og delagtiggøre borgerne om vores fælles velfærdsopgave. Det gør vi med dialog, medbestemmelse og involvering. Ved at give nærhed og værdi til opgaverne og sætte borgerne før systemet.

Det er tid til forbedring.

Venstre Middelfart

Læserbrev i Fyens stiftstidende nov. 2020

I P4 den 3. november, siger Johannes Lundsfryd, at en udrulning af fjernvarme til Strib er besluttet af et enigt byråd. Dette er ikke korrekt. Byrådet har nikket til, at vi vil undersøge mulighederne og hjælpe projektet på vej, hvis borgerne ønsker det. Men det er vigtigt for Venstre, at der er et frit valg på et oplyst grundlag.

Desuden konkluderer Johannes Lundsfryd, at fjernvarmeløsningen er den bedste for både samfundsøkonomi og klima. Det synes vi er for alt for tidlig at konkludere.

For det første, så er projektforslaget for fjernvarme endnu ikke udfærdiget, og derfor kan der endnu ikke drages den konklusion, at et valg af fjernvarme er den samfundsmæssige økonomisk bedste løsning. Det kan vi kun forvente, at det er.

For det andet, kan man ikke uden videre konkludere, at fjernvarme er den bedste løsning for klimaet. For ved et valg af en varmepumpeløsning, vil der slet ikke være tale om partikeludledning til skade for klimaet. Det vil skulle indgå i et større regnskab og her er antallet af tilsluttede naturligvis en del af regnestykket. Fjernvarme-projektet kræver, at halvdelen af området tilslutter sig for, at det kan betale sig.

En eventuel byråds-beslutning om udrulning af fjernvarme har den afledte konsekvens, at de borgere, der satser på en varmepumpe, ikke vil kunne opnå tilskud hertil. Men samtidig, så er der også kun et lille vindue for at opnå tilskud til fjernvarmen.

Skal man have del i fjernvarmetilskuddet, så skal byrådet give mulighed for det med en

beslutning i februar 2021. Det er er om meget kort tid, og kan betyde en del økonomisk for den enkelte husstand.

Derfor kan vi kun opfordre til, at borgerne i de områder i Strib og Middelfart, der skal have udfaset deres gasfyr, får taget en beslutning eller sat sig ind i mulighederne inden så længe, mens der stadig er et frit valg.

Karin Riishede, medlem af økonomiudvalget for Venstre og Regitze Tilma, Borgmesterkandidat for Venstre

1. Demokratiet og dets politikere lever af dialog og involvering, hvilket er to ting, der er i de seneste måneder, har været sat under pres af Corona-pandemien. Politisk har vi derfor lært, hvor vigtige borgermøder, dialogmøder, byråds-debatter osv. er for den demokratiske proces, og hvor vigtige de er for et godt resultat. Tiltag på Facebook, online møder, telefondialog og skriftlighed har kunnet gøre noget, men kan bare ikke helt erstatte dialog og personligt fremmøde i længere tid. Vi savner at møde borgerne face to face. For det er her det sker.
2. Under en krise koncentreres kommunikationen på ganske få hænder. Det er en naturlig udløber af behovet for ensartet kommunikation og centralisering af viden. Men det har konsekvensen, at kommunikationen i det lange løb bliver ensidig, da journalister og andre har meget få kilder og ingen andre har indsigten til at kunne være kritiske. Læren er, at man kan centralisere kommunikationen et kort stykke tid, men derefter er der et stort behov for åbenhed og involvering af flere parter.
3. Selv om det er krisetid, så kører verden videre, og der er løbende sager på den politiske dagsorden. Her her vi lært, at trods en anderledes hverdag, så skal man som politiker være vågen. Det går ikke, at nødvendige processer ændres eller forceres, at vigtige oplysninger tilbageholdes, at noget listes igennem i forvirringen over uprøvede online-byrådsmøder, eller hvad man nu kan forestille sig. Så lokalpolitikerne er altså stadig på arbejde og holder øje med penge og processer, selv om man måske ikke ser så meget til dem ude i virkeligheden.
4. En vigtig læring af Corona-krisen er hvor ansvarlige, omstillingsparate og effektive kommunens medarbejdere er. Det har været imponerende at se, hvor stor en indsats, der er lagt i at løse de udfordringer, der er opstået og kreativiteten i at finde på nye måder at indfri de krav og forventninger, der løbende er kommet. Læren må være, at når vi løfter i flok, tænker på tværs og bruger hinandens kompetencer, så kan vi nå langt.

Tale til byrådsmøde juni 2020

Effektiviseringer har generelt et dårligt ry. Mest fordi de oftest bliver set som en anden måde at spare på. Men hvis vi skal kunne opretholde den gode velfærd for borgerne, så er der et behov for at gentænke og udvikle måden, vi løser de kommunale opgaver på.

Derfor er arbejdet med løbende effektiviseringer vigtig. Vi skal finde ud af, hvordan vi opnår den samme eller måske bedre service for de samme penge. fx ved at styrke den teknologiske udvikling.

Men også på, hvordan vi med målrettede investeringer kan løfte indtægtsgrundlaget, så der flere penge at arbejde med. Ved at se på udviklingen i et længere perspektiv end blot et enkelt budgetår, er der mulighed for at arbejde konstruktivt, lægge planer og sikre kvaliteten.

Ser vi på de forslag direktionen er kommet med, så indeholder de netop teknologisk udvikling og digitalisering, men også projekter, hvor man tænker drifts-reducerende, tværgående og med nye organiseringer – her set med nye øjne på borgerservice, biblioteker og ejendomscenter.

Der er ingen tvivl om, at det forslag, vi har haft det sværest med, er forslaget om ejendomscentret.

Her vil vi gerne have indført en evaluering om to år, hvor der kigges på om det er lykkes at reducere m2’erne, og hvad det har betydet for personalet og de institutioner, man har taget pengene og opgaver fra, for at kunne realisere denne centralisering af opgaver, økonomi og personale.

Kan vi få det med, så stemmer Venstre også for forslaget.

Tale til Byrådsmøde 4. maj 2020

Venstre er også gået med i denne millionaftale, der giver luft til velfærd og grobund for lokale arbejdspladser.

Venstres tilgang til forhandlingerne har været, at vi i denne meget særlige situation skal åbne op for støttekronerne, der både sigter på den meget korte bane, men også på længere sigt giver mening. Vi har derfor arbejdet for at

• Få lokale arbejdspladser fordelt på flere forskellige brancher og geografi
• Sikre velfærd og vækst på den lange bane
• Hjælpe turisme, handel og kulturliv tilbage på sporet
• Støtte lokale fællesskaber og attraktive byer
• Fremme grøn og teknologisk omstilling, der tjener sig hjem på den lidt længere bane.

Helt ekstraordinært er vi klar til at optage gæld, til en fornuftig rente, for at sætte initiativerne i gang og sikre os den nødvendige likviditet.

For vi ved, at der vil være en regning på den anden side af Corona, særligt på beskæftigelses- og social og sundhedsområdet, som vi skal være forberedte på.

Venstre søger derfor gennem disse tiltag, effektiviseringer og ansvarlighed at få det bedste ud af situationen sammen med det samarbejdende byråd.

Vi sender en tak til forvaltning og Byrådets partier for samarbejde og en konstruktiv tilgang.

Kommentar til en artikel i Fyens om Venstres holdninger og tilgang til ændringer på turismeområdet. Vi har tidligere kritiseret måden den nye turistchef blev ansat.

En styrkelse af turismeområdet. Venstre har været med i processen omkring styrkelsen af turismeerhvervet i Middelfart. Vores tilgang har været, at der er behov for en her-og-nu indsats, men også for en langsigtet strategi.

Beslutningen, som økonomiudvalget tog tidligere på ugen, har flere konsekvenser.

For det første, at vi samler Visit Middelfart, Meeting Lillebælt og Destination Lillebælt i én organisation med pondus og kræfter til at løfte den store opgave, der ligger i kølvandet på Corona-krisen.

For det andet, at Middelfart melder sig ind i Destination Fyn. Vi støtter beslutningen, fordi vi kan se potentialet i et samlet Fyn på denne front, og fordi vi samtidig prioriterer samarbejdet omkring Lillebælt og Naturpark Lillebælt højt.

Derudover vil vi styrke en gentænkning af konference- og kursusindsatsen og på den helt korte bane hjælpe med at styrke indsatsen for ferie og oplevelser for danske turister i sommeren 2020..

Turisme er et hovederhverv i Middelfart Kommune og er dét sted på Fyn, hvor der i sidste sæson overnattede flest på hoteller, campingpladser osv. Derfor kan det også mærkes ekstra hårdt, når Corona-krisen rammer.

Med dette og flere andre tiltag arbejder Venstre hårdt for at støtte op om et vigtigt erhverv med mange selvstændige.

https://fyens.dk/artikel/skal-forl%C3%B8se-potentiale-den-fynske-kommune-med-flest-overnattende-turister-er-nu-med-i-destination-fyn?fbclid=IwAR1Wqs-BtAqu4qcF69aXoNtOvyBMV7_xXfvxp5jodYLnyx-uOaMK1rsBZu4

Tale på byrådsmøde d. 30. marts 2020

Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 udstikker retningen for arbejdet med trafiksikkerhed de kommende år og den udgør, så at sige køreplanen for, hvordan vi vil gøre vejene endnu mere trafiksikre, end de i forvejen er.

For jeg vil godt indlede med at sige, at det positive budskab i planen er, at antallet af tilskadekomne på vores veje har været støt faldende de seneste år. Det er jo godt at se, at tidligere års trafiksikkerhedsarbejde har båret frugt.

Men selv om antallet af tilskadekomne er faldet, så har vi steder, hvor der er sket så mange uheld, at de betagnes som såkaldt ’sorte pletter’. Dem er der 5 af i Middelfart kommune og det er 5 for mange.

Trafiksikkerhedsplanen indeholder derfor konkrete løsninger, så vi kan få forbedret trafiksikkerheden på de sorte pletter – det drejer sig om en strækning og tre kryds i Middelfart og et kryds i Brenderup. De fleste er der allerede fundet finansiering til.

Udover at undgå deciderede skader i trafikken, så er oplevelsen af tryghed når man færdes i trafikken også et parameter, der er vigtig for mange. Derfor indeholder trafiksikkerhedsplanen en model for håndtering af de mange ønsker om bedre tryghed i trafikken.

Ønskerne har vi fået ind fra borgere både på et tidligt tidspunkt i planlægningen, men også i den høring af planen, der har været.

Trafiksikkerhedsplanen indeholder en model for, hvordan vi systematisk vil arbejde med de mange henvendelser, vi får, og hvordan vi får dem prioriteret i Teknisk Udvalg. På den måde sikrer vi, at vi bruger de afsatte midler til trafiksikkerhed bedst muligt, så vi får mest mulig tryghed for pengene.

Et sidste, men også vigtigt element i trafiksikkerhedsplanen er indførelse af en særlig pulje til gennemførelse af målrettede lokale trafiksikkerhedskampagner i samarbejde med f.eks. lokaludvalg og grundejerforeninger.

Det er en helt ny måde at gribe trafiksikkerhedsarbejdet an på. Den er baseret på tankegangen om, at man har lettere ved at ændre usikker adfærd i trafikken, hvis det er det lokale fællesskab, der opfordrer til det, i stedet for f.eks. en national kampagne.

Den lokale indsats kan også indeholde mindre anlægsarbejder, der kan forbedre trafiksikkerheden, hertil vil vi f.eks. kunne søge fonde og andre eksterne puljer til at støtte om denne nye måde at arbejde med trafiksikkerhed på.

Teknisk Udvalg ser frem til denne nye måde at arbejde med trafiksikkerhed på indstiller, at Byrådet vedtager trafiksikkerhedsplan.

Skulle du have lyst til at vide mere om bl.a. trafiktællinger, forslag til forbedringer og lokale uheldsstatistikker eller vil du indrapportere en farlig lokalitet, så er der meget viden at hente på hjemmesiden www.trafiksikkerhedsplan.middelfart.dk

Sag nr. 300 – Forslag Lokalplan 197 og kommuneplantillæg nr. 16 for et solcelleanlæg på Vanghavevej vest for Nr. Aaby

Et vigtigt element i den grønne omstilling af vores samfund er, at en større og større del af vores energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder.

Særligt solceller er der blevet udviklet meget på de senere år, og vi ser nu ansøgninger til forholdsvis store anlæg.

I denne konkrete sag er det Better Energy, der ønsker at opføre et anlæg på ca. 25 ha lige nord for motorvejen mellem Roerslev og Nørre Aaby. Anlægget skulle kunne produceret hvad der svarer til det årlige strømforbrug i godt 4.000 husstande.

Solceller er måske ikke lige så indgribende som vindmøller, men selvfølgelig betyder det noget, om man er nabo til en solcellepark eller til en kornmark. I lokalplanen er der derfor taget udvidede hensyn til de nærmeste naboer og omgivelserne i øvrigt, blandt andet i forhold til krav om afskærmende beplantning.

Der har været en indledende runde hos de nærmeste naboer og som en del af den videre proces indstiller Teknisk Udvalg, at lokalplanforslag og kommuneplantillæg sendes i en 8 ugers offentlig høring fra 1. april.

Samtidig skeler vi til, om der skulle nå at komme nationale anbefalinger om grønomstilling, nabohensyn og udvikling i landdistrikter.

Oplæg til møde for delebils-interesserede med Middelfart Sparekasse som vært i februar 2020

Jeg har lovet som en indledning til dette møde at sige noget om, hvad Middelfart Kommune kan bidrage med i denne forbindelse og lidt om, hvad vi allerede gør for transport.

MFK med en række forpligtelser i forhold til offentlig transport.  Her er vi heldige at have en central tog-bane lige gennem kommunen. Den suppleres med busser til og fra lokalsamfundene – men fælles for mange af de offentlige løsninger er jo, at transportmidlet går fra et sted du ikke er til et sted du ikke skal hen. Videre transport derfra.

Derfor suppleres tog og busserne med Teletaxa eller fra i mandags flextur/plustur – et helt oplæg for sig selv, men det er buskørsel on demand fra din adresse og til fx en station eller en privat adresse.

Men vi ved også godt, at vi ikke kan dække alle behov. Derfor har vi også sat gang i et samkørsels-projekt – KørMed, hvor vi i forskellige målgrupper har forsøgt at promovere samkørsel. Altså dem, der har en bil og skal køre til et bestemt sted – kan de tage flere med i bilen?

Derfor synes vi også, at iden om (el-)delebiler i Middelfart som Elsebeth kom med, ligger helt i tråd med kommunes ønsker og tiltag, så det vil vi gerne være med til at hjælpe i gang.

Vi synes ikke det skal være et kommunalt projekt. Det skal kunne fungere selvstændigt, men vi vil gerne understøtte en proces – og hvis det er nødvendigt og muligt, at lægge nogle timer i en bil, så det løber rundt til en start

Men hvad kan vi så gøre for at hjælpe? I dag lytte til ønsker og behov og hvordan kan vi støtte.

Glæder mig egentlig også til at høre nærmere fra Bent om lidt, der fortæller om at køre elbil og fra Anker fra Aura Energi om, hvordan en delebil-ordning fungerer.

Giver nu ordet til Bent, men vender tilbage for at høre om behov, ønsker fra jer – og forsøge at samle noget til en konklusion på aftenen og et videre skridt.

Note: Middelfart blev på Klimafolkemødet i sep. 2020 kåret til årets el-bil kommune.

På byrådsmødet i februar valgte byrådet at sætte priserne ned på udvalgte byggegrund i Kommunen.

Venstre er enige i, at priserne på de udvalgte grunde skal sættes ned, selv om erfaringer fra andre kommuner viser, at det ikke kun handler om prisniveau, når der skal sælges grunde. Derfor er det også nødvendigt, at vi sætter ind flere steder.

Fra Venstres side arbejder vi for, at man afprøver flere initiativer for at sætte gang i salget af grunde. Det handler bl.a. om:

Øget og mere målrettet markedsføring og bedre pasning af områderne, så de fremstår attraktive, når køberne kigger forbi.

Men også gode forhold for de lokale institutioner er vigtigt for et salg af grunde. Her kunne et større fokus på den sikre skolevej og øget mobilitet i landområderne være vigtige indsatser, når det handler om salg af byggegrunde og øget bosætning i hele kommunen.

Derfor kan prisnedsættelser på grundpriser ikke stå alene.

Tale på Byrådsmøde februar 2020

Så kom lokalplanen for Kulgrunden endelig til vedtagelse hos Byrådet. Nogle har ventet den med længsel, andre har frygtet den.

Det er da også en lokalplan, der har krævet opmærksomhed – og stadig gør det. Med sin meget centrale placering i Middelfart by, med sin omdiskuterede højde og form, så kan og skal den give debat og den skal tænkes godt i gennem.

Fra Venstres side har det været vigtigt, at et så markant byggeri, der på den ene side afslutter midtbyen, men på den anden side også begynder et helt nyt og spændende område, løser sin opgave og ikke skiller midtbyen og den kommende bydel ad.

Vi synes, at der med den større aftrapning af de enkelte bygningskroppe er sikret langt mere luft og gennemsigtighed end vi tidligere har set. Vi ser det også som en fordel, at bygningshøjden er reduceret med knap 3 meter.

Vi har også insisteret på, at alle skulle kunne bevæge sig rundt om bygningerne langs havnen, og ser da også, at der er tage hensyn til dette med sikring af en minimum 5 meter bred promenade langs vandet.

Vi har desuden givet adgangsforholdene ekstra opmærksomhed, da trafikafviklingen i et af de mest trafikerede områder i byen er ret væsentlig.

Vi vurderer, at flytningen af den eksisterende indkørsel vil give en bedre trafikafvikling i området end nu, men vi ønsker, at man i udviklingen af det bagvedliggende havneområde overvejer om en ny vejadgang væk fra bymidten kunne optimere forholdene på sigt.

Det har samtidig været vigtigt for Venstre, at parkering omkring Kulgrunden og mulighederne for parkering for dem, der skal handle i byen ikke forringes. Derfor har vi været skeptiske overfor udgravningen af havnebassinet. Det er for os afgørende, at der findes alternative offentlige parkeringspladser, tæt på bymidten inden for de næste par år.

Der har været lidt diskussion om, der skulle forlanges bopælspligt. Vi har fået oplyst, at ud af de 25 lejligheder, der er solgt, vurderer kun én køber, at han vil vente med at flytte ind til om et par år. Resten flytter ind med det samme og aktiverer dermed bopælspligten. Samme tendens har vi set for boligerne i både det nye og det gamle byggeri på Havnegade. Vi er derfor ikke så bekymrede for udsigten til tomme boliger, men til gode skatteborgere.

En skelsættende lokalplan har fundet sin form. Det bliver stort, det bliver markant, det bliver historisk og den vil sætte sit præg på Middelfart by og ikke mindst på rådhussalen, der jo som konsekvens mister en del af den flotte udsigt…