Det er tid til at ændre vores tilgang til velfærd.

Venstres vision er, at borgerne ikke bare skal tættere på beslutningerne, de skal være med i beslutningerne, bidrage og tage ansvar.

Det gør vi ved at styrke dialogen, involvere borgerne i prioriteringerne og rammerne og ikke mindst i, hvordan vi måler kvaliteten i vores velfærd.

Vores pointe er, at velfærd ikke er noget kommunen giver, men noget, vi løser i fællesskab.

I Middelfart har vi længe øvet os på borgerinddragelse. Men det har oftest været på store projekter, anlæg og fysiske ting. Ikke så meget i hverdagen, i velfærdsydelserne eller prioriterings-processerne.

Det er vigtigt for os, at der stadig er et politisk ansvar. Så det er ikke en øvelse i at tørre ansvaret af på flere, men en øvelse i at få værdier, nærhed og fleksibilitet ind i velfærdsområderne, på at få borgerne tættere på hverdagens beslutninger og i at få kvalitet i kernevelfærden.

Hvad er kvalitet i velfærd?
Hvad er egentlig kvalitet i velfærd? Er det antal medarbejdere? Uddannelse? Og hvordan måler vi det?  I sagen om Else på plejehjemmet var der på et tidspunkt tre veluddannede hjælpere omkring hende – alligevel talte vi ikke om kvalitet. Der skal altså noget andet til.

I Middelfart har vi lavet et velfærdstjek på rigtig mange områder, der egentligt viser pæn tilfredshed, de fleste steder, men hvorfor tegnes der så et billede af dårlig kommunal service? Hvorfor vælger et stigende antal forældre privatskolen til, og hvorfor er der størst venteliste til det private friplejehjem?

Tillid og rammer til fleksibilitet
Den kommunale velfærd kan og skal være lige så god som den private, men det sker kun, hvis vi formår at involvere borgerne, også i de små ting, hvis vi giver vores velfærd en værdi og en retning – ikke et tal, der skal kontrolleres, og hvis vi med tillid til borgere og personale sørger for rammer, der giver fleksibilitet og plads til individuelle hensyn.

Hvordan?
Det lyder jo alt sammen meget godt, og meget liberalt. Det kan vi godt støtte op om. Men hvordan kan det så lade sig gøre i virkeligheden? Hvad kræver det?

En ”lad os da prøve det af”- mentalitet
Hvis udviklingen af velfærden skal ændres, så må vi se på den offentlige kultur, inddragende og ansvarsgivende processer, der starter før der er et problem. Det kræver en større brug af teknologiske løsninger, der kan indsamle data, viden og tendenser, der kan være basis for bedre politiske beslutninger, men også, at man som kommune tør eksperimentere noget mere, kan tænke på tværs af siloer i administrationen og flytte viden fra kontoret og ud på gulvet. Vi kan kalde det en nærhedsreform, baseret på en ”lad os da prøve det af”- mentalitet. Den vil vi gerne fremme.

Værdi og retning i den nye politikerrolle
Og så kræver det sikkert også en ny politikerrolle, hvor politikerne (både lokalt og nationalt) skal se mere på værdier og retning og mindre på system, målinger og kontrol. Fremtidens politiker kommer sikkert til at skulle bevæge sig meget mere udenfor Rådhuset for komme i direkte dialog med borgerne og lokalsamfundet.

Fra borger til medborger
Fra borgernes side kræver det, at man accepterer en større forskellighed i løsninger og service – for den tildeles efter behov. Desuden, at man selv tager større ansvar for sit eget liv – at man bliver ”medborger” og ikke bare ”borger”, der lader sig servicere. Det er nødvendigt at aflive krævementaliteten og blive mere involverende – man kunne starte med at skabe plejehjemsbestyrelser.

En fælles opgave
Venstre ønsker i større grad at ansvarliggøre og delagtiggøre borgerne om vores fælles velfærdsopgave. Det gør vi med dialog, medbestemmelse og involvering. Ved at give nærhed og værdi til opgaverne og sætte borgerne før systemet.

Det er tid til forbedring.

Venstre Middelfart

Klik på videoen for større billede