1. Demokratiet og dets politikere lever af dialog og involvering, hvilket er to ting, der er i de seneste måneder, har været sat under pres af Corona-pandemien. Politisk har vi derfor lært, hvor vigtige borgermøder, dialogmøder, byråds-debatter osv. er for den demokratiske proces, og hvor vigtige de er for et godt resultat. Tiltag på Facebook, online møder, telefondialog og skriftlighed har kunnet gøre noget, men kan bare ikke helt erstatte dialog og personligt fremmøde i længere tid. Vi savner at møde borgerne face to face. For det er her det sker.
  2. Under en krise koncentreres kommunikationen på ganske få hænder. Det er en naturlig udløber af behovet for ensartet kommunikation og centralisering af viden. Men det har konsekvensen, at kommunikationen i det lange løb bliver ensidig, da journalister og andre har meget få kilder og ingen andre har indsigten til at kunne være kritiske. Læren er, at man kan centralisere kommunikationen et kort stykke tid, men derefter er der et stort behov for åbenhed og involvering af flere parter.
  3. Selv om det er krisetid, så kører verden videre, og der er løbende sager på den politiske dagsorden. Her her vi lært, at trods en anderledes hverdag, så skal man som politiker være vågen. Det går ikke, at nødvendige processer ændres eller forceres, at vigtige oplysninger tilbageholdes, at noget listes igennem i forvirringen over uprøvede online-byrådsmøder, eller hvad man nu kan forestille sig. Så lokalpolitikerne er altså stadig på arbejde og holder øje med penge og processer, selv om man måske ikke ser så meget til dem ude i virkeligheden.
  4. En vigtig læring af Corona-krisen er hvor ansvarlige, omstillingsparate og effektive kommunens medarbejdere er. Det har været imponerende at se, hvor stor en indsats, der er lagt i at løse de udfordringer, der er opstået og kreativiteten i at finde på nye måder at indfri de krav og forventninger, der løbende er kommet. Læren må være, at når vi løfter i flok, tænker på tværs og bruger hinandens kompetencer, så kan vi nå langt.