Faglig senior arrangement
3. okt.

Den anden dag fik vi et blad ind ad døren – det
er et blad til alle kommunalpolitikere med en masse aktuelle emner.

Det der i første omgang fangede min interesse da jeg
bladrede i gennem var denne overskrift:

Kun en tåbe
frygter ikke de gamle!

Den skriver om en række fakta:

1,1 mio.
ældre (over 65) – de skal stemme til kommunalvalget + pårørende
Højeste stemmeprocent (60-69 årige)– 86% (unge 22-29: 55%)

Ældre følger godt med i lokalpolitik (boet samme
sted mange år, engagerede, stor lokal viden)


Så en interessant gruppe mht antal af stemmer,


Både mht de ressourcer, der bruges på ældre området: –
men også de ressourcer, der ældre bidrager med som frivillig og aktører
i foreningslivet, hvor rigtig mange af de aktive ældre gør en stor indsats –
både for andre, men også for at holde sig selv i gang.

Jeg har altid undret mig over ordet ”ældre byrden” det
burde måske kaldes – ældre ressourcen – egen mor har så mange ting i gang, at
hun vel har mere travlt nu, end da hun var på arbejdsmarkedet.

Man ser i debatten, at man ofte glemmer ofte den
aktive, ressourcestærke ældre, der blot har brug for lidt service en gang i
mellem, men ellers kan selv.

Jeg har siddet i byrådet siden 2006 – i mange år
haft et godt samarbejde med ældrerådet og de senere år også frivilligcentret,
der er kommet til.

I mange år handlede det om besparelser – hvor gjorde
det mindst ondt. Og det har gjort ondt, og det har ikke altid været lige sjovt.

Men i år, har vi rent faktisk haft penge til at
rette op med og til at sætte i gode intentioner. fx. Mere rengøring og varm
aftensmad.

Varm mad – ældrerådets initiativ og mærkesag, der
blev gennemført med pilotprojekt og det hele, det er taget rigtig godt i mod

– vil gerne lige hejse et opmærksomhedsflag for de
ældre, der spiser varm frokost på plejecentrene: Er de blevet hørt? Har de et
alternativ? Vi skal ikke glemme nogen bare fordi, vi har fokus på nogle andre.
Det er en kommunalpolitikers fornemste opgave.

Mht Rengøring, så er vi rigtig glade for, at nivauet
bliver hævet, og der sættes penge af til et centralt kerneområde.

I Venstre ser vi dog gerne, at det bliver muligt, at
den ældre kan vælge om de ressourcer, man har fået tildelt bliver til mere
rengøring, hjælp til noget i hjemmet eller hvad man selv vælger. I Venstre kan
vi godt lidt tanken om, at der ER et frit valg, og noget at vælge imellem og,
at beslutningerne kommer så tæt på borgerne som muligt.

Venstre ser vi et stort potentiale i forebyggelse,
hvilket både gavner mennesket og økonomien.

Med forebyggelse tænker vi både på træning og
genoptræning, personlig involvering og tidlig opmærksomhed.

I den forbindelse synes vi, at det er en god ide med
fasttilknyttede læger på plejecentre, der kan skabe større tryghed og dialog
med personale og pårørende- og starte
den tidlige indsats, følge op og sætte ind.

Vi skal blive bedre
til at modtage ny-udskrevne patienter fra sygehusene, forløb, der evt. kunne involvere
private aktører, der kan noget, som kommunen ikke kan – og hvor den ældre (og
andre patienter) kan blive aktiveret og genoptrænet under professionelle
forhold og dermed afkorte sygdomsperioden væsentligt og hurtigere give den
involverede person livskvaliteten tilbage.

For det er jo i det,
det hele handler om – Livskvalitet. Derfor ser vi også fordelene i at blive længst
muligt i eget hjem – det betyder, så til gengæld, at vi skal kunne indrettes os
og turde investere i teknologiske løsninger og andre hjælpemidler, så man kan
klare sig selv til det ikke længere er muligt. Fx pga demens.

Det betyder også,
der bliver et behov for nye typer hjem – Hjem, der kan indrettes ældrevenligt,
med beliggenhed tæt på indkøb og aktiviteter og ikke mindst, hvor der er
mulighed for selskab, så ensomheden ikke sætter ind – og hvor trygheden kan
sikres.

Hvis jeg igen skal
drage paralleller til min egen mor, så bor hun i det, der tidligere ville blive
kaldt et sølvbryllupskvarter, men som nu mere er et seniorkvarter, hvor man
holder øje med hinanden, hjælper med de praktiske ting, følges til indkøb og
fitness og kommer til kaffe om formiddagen. Men vedligeholdet på sådan en villa
gør, at det nok ikke er hendes bolig om 5 år.

Vi kan godt se ideen i, at der
bliver etableret flere ældreboliger med tilknytning til plejecentrene, og at
der bygges flere “oldekoller” i oplandet. Det vil vi gerne støtte,
men vi ser også gerne, at der tages private initiativer – det behøver jo ikke
vente på kommunen i alle sager.

Med mange flere friske ældre, der
både vil og kan, så stiger behovet for aktiviteter og for mobilitet, der ligger
inden for skole- og arbejdstid.

Det lægger pres på løsninger på den
kollektive trafik og for rammerne for det frivillige arbejde. Derfor er der i
det seneste budget også lagt op til, at vi skal finde en placering af
frivilligcentret, hvor den giver værdi til mange, og en model for
samlingssteder over hele kommunen.

Der er ingen tvivl om, at det er
her værdien af stærke lokale fællesskaber kommer til udtryk – hvad enten man er
i land eller by.

Sammen er man stærk og – som jeg
startede med at citere: Kun
en tåbe frygter ikke de gamle – særligt ikke når de er i flok.J