Over hele landet holder vi Grundlovsmøder i
dag for at fejre den lov, der er grundlæggende for Danmark.

Det er en historisk dag, fordi den lov, der
trådte i kraft den 5. juni 1849 er mere end blot en lov – den er værdisættende
og er grundlaget for det samfund, vores forfædre har bygget op, og som vi er
med til at udvikle og værne om.

I hverdagen er ikke mange bevidste om,
hvordan Grundloven og dens paragraffer påvirker vores samfund eller vores
hverdag. Og det er vel egentlig godt nok? Grundloven er blevet en naturlighed,
en selvfølge, et vilkår vi lever med.

Men det er netop derfor, vi en dag som i
dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven og dens rettigheder ikke er en
selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.

Vi ser det måske tydeligst, når nogen truer
de friheder, vi har og forsøger at påvirke vores demokrati. Og det sker
desværre alt for ofte.

Terror
forsøger at få demokratiet til at vakle
Vi har set det så sent som lørdag, hvor London igen blev angrebet
i et dobbelt terrorangreb, hvor uskyldige mennesker måtte dø, fordi en gruppe
mennesker ikke tror på det samme som os, og tager en stor religion som gidsel for at prøve at undertrykke vores
livsglæde og frihed – alene for at få magt.

Pressen er naturligvis massivt
til stede i London lige nu og en af øjenvidneberetningerne, der har fundet vej
til TV2 er fra danskeren Niels
Jakob.

Han befandt sig
på en sportsbar tæt på London Bridge for at se Champions League finalen. Her
blev gæsterne i baren blev bedt om at holde sig inden døre pga. et mulig terror
angreb, og han fortæller hvordan der udbrød en spontan fællessang blandt
gæsterne, der alle stemte i med Oasis sangen “Don’t look back in
anger” – den samme sang, der blev brugt af folk i Manchester, da de for nylig
blev ramt af terror i forbindelse med en koncert.

”At synge sangen om ikke at se tilbage, på det der er sket, men kun se frem ad,
gav enorm følelse af sammenhold og løftede den trykkede stemning til en følelse
af usårlighed. Jeg gik tryg hjem den aften – på trods af alt, der foregik.”
Fortæller Niels Jakob fra London.

Spekulationerne
går lige nu på, hvordan terroren vil påvirke det britiske valg, og man kan ikke
lade være med at tænke, at der også var terror i Frankrig lige op til deres
valg. Heldigvis gav det ikke Marine Le Pen større medvind – men signalet er
klart – nogen forsøger at spille med på den demokratiske bane med et meget
aggressivt spil.

Læren, vi kan tage med fra
øjenvidneberetningen her og mange andre fortællinger er vel, at vi skal fortsætte
med at holde demokratiet levende ved vores aktive deltagelse i debatter,
forsamlinger, partier og protester – også selv om vi udsættes for terror og
trusler fra folk, der ikke bryder sig om frihed og demokrati.

Vi skal fortsætte med at deltage i foreningslivet, i
debatterne, i møderne. For her findes kernen til verden, som VI ønsker den.

Kommunalvalg
2017 og kerneopgaverne

I år er det også et valgår i Danmark, godt
nok ikke til Folketinget, der nok får noget større opmærksomhed internationalt
end valg til byråd og regioner, men valget er stadig demokratiets fornemste
opgave. Dér hvor folket får stemme, som man siger.

Det kommende valg har allerede fyldt meget
for byrødder og kandidater i et stykke tid, mens det nok knap er i tankerne hos
den almindelige borger.

Har man særlige interesser, så ved man
godt, at det er nu man skal få en politiker til at love noget eller få et parti
til at tage ens sag op.

I Middelfart kommune går det som bekendt
godt – snart står et nyt rådhus klar i Middelfart midt by, Staurby Skov er ved
at blive omdannet til bynær natur, der er brugt millioner på Klimabyen og
planerne for en ny marina er ved at være klar. Skønne tiltag for både borgere
og turister, men alt sammen noget, der koster penge.
Ikke bare i anlæg, men også på driften.

Den selv samme drift, som vi år efter år
har været nødt til at skære i for at få budgetterne til at hænge sammen. For
hvert prestigeprojekt, der bliver færdigt følger en ikke så synlig driftsomkostning,
der altid kommer før antallet af skolelærere, pædagoger og sosuer.

Kigger vi på niveauet for Middelfarts
ældrepleje og børnepasning, så ligger den i den absolut laveste ende. På stort
set alle parametre ligger Middelfart servicemæssigt under middel, og det synes
vi ikke er godt nok.

Derfor har sat gang i en debat om, hvad vi
bruger vores driftskroner på. Det handler om at prioritere, og om at finde
tilbage til kommunens kerneopgaver – hvad er vores virkelige opgaver – er det prestigeopgaver
eller kernevelfærd?

Rettigheder
giver også pligter
Et valgår er altid lidt specielt. Og uden at vi måske tænker
nærmere over det, er det Grundloven, der sikrer os, at et valg kan foregå. Uden
ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, eller foreningsfrihed var det svært at
afvikle et frit valg.

I jagten på at finde de gode kandidater har
jeg snakket med rigtig mange mennesker. Og selv om jeg nok ikke behøver at sige
det til jer, der sidder her – for hvis I ikke interesserede jer for demokrati
og lidt for politik, så var I her ikke.

Alligevel vil jeg gerne sige, at jeg er
overrasket over, hvor lidt det lokale demokrati interesserer folk. Man skal
helt der ud, hvor folks hverdag bliver påvirket, før de gider løfte sig fra
stolen og gøre noget. Det er der nok nogle andre, der tager sig af, tænker de.

Eller måske tænker de, at jeg har nok at
gøre lige her i min egen del af verden. Det er her jeg kan gøre en forskel. De fleste glemmer dog, at med rettigheder, er
der også pligter. En pligt til at involvere sig, en pligt til at stemme og en
pligt til at tage stilling.

Det er vel dét et valg handler om. Både de
demokratiske valg, som byrådsvalget er, men også de små og store valg, du
træffer gennem tiden – hvem skal passe mit barn, hvor skal mine børn gå i skole
og hvilket plejehjem skal min mor være på, når det ikke går længere?

Gennem mine snart 12 år i kommunalpolitik
har jeg været overrasket over, hvor ofte, jeg har skullet forsvare det frie
valg og kæmpe for, at beslutningerne blev taget så tæt på borgerne som muligt –
indsigt og indflydelse på ens egen hverdag er altså ikke så naturlige, som de
burde være.

Lige præcis her er der en grundlæggende
forskel på de store partier – nogle vil gerne centralisere og beslutte, hvad
der er bedst for borgerne, andre arbejder for decentralisering og noget at
vælge mellem. Man kunne sige, at i Middelfart forsøger vi at afskaffe
enevælden!

Det er måske nok en detalje i det store
demokratiske billede, og en meget lille brik i snakken om Grundloven, men ikke
desto mindre vigtig i hverdagen.

Og som jeg startede med at sige: ”I
hverdagen er ikke mange bevidste om, hvordan Grundloven og dens paragraffer
påvirker vores samfund eller vores hverdag. Men det er netop derfor, vi en dag
som i dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven og dens rettigheder ikke er
en selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.”

Tak fordi I er mødt op i dag for at bruge
jeres forsamlingsfrihed, så jeg kan bruge min ytringsfrihed til at minde os
alle sammen om, hvorfor, vi egentlig har fri på en mandag – altså udover, at
det også er PinseJ

Tak for ordet.