2016
går på hæld og det er tid til et lille tilbageblik på året, der gik.

2016
startede med en kamp for Middelfart Sygehus, der heldigvis endte med ikke at
blive lukket. Sagen viste, at lokalpolitik hurtigt kan blive påvirket af
regionale og nationale sager, hvilket vi har set en del af i år. Både
togføringen over Fyn, hvor Venstre lokalt har talt for en nordlig togføring, og
kampen for en gennemførelse af det tredje motorvejsspor over Fyn, har betydet
løbende kontakt til folketingspolitikere og ministre. Vi har lokalt haft besøg
af flere ministre, og har nydt godt af, at Lars Christian Lilleholts netværk og
engagement. Også Regionsrådsformand, Stefanie Lose har haft lagt vejen forbi.

Budget med fingreaftryk
Budgettet
for 2017 blev et budget for bosætning og erhverv. Venstre kæmpede bl.a. for at fjerne
de værste besparelser på skoleområdet, at bevare klubberne i lokalområderne og
det lykkedes at bevare Føns børnehave. Det blev desuden til et omfattende
skolerenoveringsprogram – alt sammen til gavn for bosætningen.

I
budgettet fik vi desuden styrket virksomhedsindsatsen
– fx blev der penge til Erhvervscentrets arbejde med
produktionsvirksomheder, til en ny pulje til innovation- og iværksætterkraft og
til fortsættelsen af puljen til landdistrikter, der kan geare lokale tiltag.
Alt sammen noget, der bringer muligheder for arbejdspladser og innovation med
sig.

Vi
havde naturligvis også gerne set en fjernelse af byggesagsgebyret, men med den
flotte placering, kommunen fik i endnu en erhvervsvenlighedsundersøgelse kunne
dét ikke få opbakning. Men vi kæmper videre.

Bosætning og turisme
Udviklingen
at Staurby Skov tog fart i 2016. Skoven skal være en aktivitetsskov, der er
tiltænkt en rolle som bosætningsmagnet og udflugtsmål for turister. Der er sat
mange initiativer i gang for at udbrede kendskabet til Middelfart og kommunens
mange herligheder. Kommunens stiplan, der rummer både transportstier og
rekreative stier har skabt en del røre rundt omkring. Mange er glade, andre
mere skeptiske og er bange for konsekvenserne. Venstre kæmper for de frivillige
aftaler og de fornuftige løsninger. Adgang til naturen er et vigtigt
bosætningsparameter, men det må ikke være på bekostning af en afskaffelse af
ejendomsretten.

Der
er flere prestigeprojekter i gang end nogensinde før: Klimaby, Klimahavn,
Marinaplan og Rådhusbyggeri. Måske fornemmer man, at en ældre borgmester gerne
vil sætte sine spor ud i fremtiden, inden han går af. I Venstre tænker vi, at
det er ved at være tid til at fokusere på de kommunale kerneopgaver og sikre
serviceniveauerne på det, der virkelig betyder noget.

2017 – et valgår
2017 bliver et
spændende valgår. Vi nåede lige at sætte iværksætteri på dagordenen i 2016 og
fik sat både tanker og initiativer i gang de rigtige steder – det arbejder vi
videre med i 2017. Der er allerede et stort arbejde i gang, der skal bringe
Venstre helt ind i det nye borgmesterkontor.

Jeg
vil gerne takke for det engagement, jeg har mødt alle steder, jeg er kommet gennem 2016. Der findes uendeligt mange personlige ressourcer i kommunens borgere, der arbejder for det, der betyder noget for dem.

Året startede med kampen for
sygehuset og sluttede med kampen om brostene. Næste år bliver en kamp om
borgmesterposten – og jeg glæder mig til at kæmpe for det, der betyder noget med jer.

Rigtig
godt nytår.