Læserbrev til bl.a. Fyens Stiftstidende 30. aug. 2016

Det er en samlet byrådsgruppe fra Venstre, der peger på den
nordlige linjeføring af de tre muligheder, Vejdirektoratet skitserer. Vores
konklusion er, at den nordlige linjeføring samlet set giver en mindre
påvirkning af erhvervsliv og færrest konsekvenser for bosætningsområderne.

Overordnet set, er vi ikke fortalere for at bruge omkring 4
mia. kr. for blot at hente seks minutter over Fyn. Vores mål er at bevare de
lokale togstationer og fremtidssikre infrastrukturen i denne del af landet. Det
kan ske ved at opgradere det, vi allerede har fx med vige- og krydsspor og
fortsættelsen af det ekstra motorvejsspor over Fyn.

For Venstre er det dog vigtigt, at de borgere og samfund,
der berøres af en ny togføring får den hjælp og kompensation, de skal have,
hvis projektet realiseres. Vi opfordrer til, at man finder en hurtig afklaring,
da en langvarig proces skaber unødig utryghed.

Venstres Byrådsgruppe

Regitze Tilma, Niels Bebe, Kaj Piilgaard, Kim Lund, Bo Juul
Nielsen og Christian Kromann