Jeg har valgt at deltage i udviklingen af Staurby Skov,
fordi jeg mener det er et vigtigt område for Middelfart Kommune. Flere
undersøgelser viser, at bynær natur, adgang til naturen og aktiviteter i
naturen er parametre, der ligger allerøverst på listen, når man skal bosætte
sig.

Staurby Skov kan alt dette og har potentialet til at blive
en bosætningsmagnet lige midt mellem de to største byer i kommunen. Middelfart
Kommune har brug for et bosætningsboost, så vi kan fortsætte med at udvikle os
i en positiv retning.

Jeg ser Staurby Skov som en aktivitetsskov, der er mere
rough og langt mindre pussenusset end Hindsgavl Halvøen, der på rekordtid er
blevet en aktivitetsmagnet og ofte er overfyldt med folk.

Jeg glæder mig til arbejdet og til at se hvad, det såkaldte
STAU-udvalg, og brugergrupperne omkring det kommer frem til.