Tale på Venstre i Middelfartkredsens Grundlovsmøde 2016

Vi må ikke tage Grundloven for givet

Over hele landet holder vi Grundlovsmøder i dag for at fejre den lov, der er grundlæggende for Danmark.

Det er en historisk dag, fordi den lov, der trådte i kraft den 5. juni 1849 er mere end blot en lov – Den er værdisættende og er grundlaget for det samfund, vores forfædre har bygget op og som vi er med til at udvikle og værne om.

Derfor er det også vigtig, på netop en dag som i dag at understrege, hvor vigtigt det er, at nye generationer forstår, at de får overdraget en vigtig gave og op-gave fra tidligere generationer. Nemlig at udvikle Danmark med respekt for Grundloven.

Jeg læste i avisen den anden dag en så kaldt vox pop – altså hvor journalisten har spurgt tilfældige mennesker på gaden. Journalisten spurgte: hvad betyder Grundlovsdag for dig?

Den første svarede: At jeg havde fri, hvis det altså ikke var en søndag, og så er det vist også fars dag.

Den anden svarede: Det plejer at give en ekstra fridag. Og så er det jo der, hvor vi indførte Grundloven, men det er mest for de ældre.

Den tredje svarede: Det plejer at betyde, at jeg har fri, så jeg kan deltage i grundlovsmøder, i år skal jeg så godt nok til fødselsdag.

Af de forskellige udsagn hører vi, at Grundloven, eller i hvert fald ikke grundlovsdag, fylder så meget i danskernes bevidsthed.

I hverdagen er ikke mange bevidste om, hvordan Grundloven og dens paragraffer påvirker vores samfund eller vores hverdag. Og det er vel egentlig godt nok? Grundloven er blevet en naturlighed, en selvfølge, et vilkår, vi lever med. Efter 167 år slår Grundloven stadig til og sikrer os de mest grundlæggende rettigheder.

Men det er netop derfor, vi en dag som i dag, vi skal minde os selv om, at Grundloven ikke er en selvfølge, ikke skal tages for givet og stadig skal kæmpes for.

Vi skal fortsætte med at holde demokratiet levende ved vores aktive deltagelse i debatter, forsamlinger, partier og protester – også selv om vi udsættes for terror og trusler fra folk, der ikke bryder sig om frihed og demokrati.

Vi skal fortsætte med at deltage i foreningslivet, i debatterne, i møderne. For her findes kernen i det danske samfund, vores kultur og identitet.


Terror må ikke stoppe os

Da Paris blev ramt af terror i november sidste år blev jeg bedt om at tale til en mindehøjtidelighed på Torvet i Middelfart.

Her citerede jeg Madonna fra en koncert, hun havde overvejet at aflyse, hun sagde:

”Hvorfor er jeg her, hvor jeg danser og har det sjovt, når folk græder over tabet af deres kære? Jeg har besluttet at fortsætte koncerten som planlagt for det er præcis, hvad disse mennesker ønsker at stoppe. De ønsker at få os til at holde op med det sjove. De ønsker at lukke munden på os. Men det kan vi ikke lade dem gøre. Vi vil aldrig lade dem stoppe os. Derfor fortsætter jeg.” (citat slut)

Mit budskab i talen var, at kan vi lide den verden, vi lever i, så skal vi fortsætte med at samles, at spille musik, at gå på cafe og deltage aktivt i demokratiet. Ellers vinder fanatikerne, forbryderne, terroristerne, der tager en stor religion som gidsel og prøver at undertrykke vores livsglæde og frihed alene for at få magt.

Men selv om terrorens grimme ansigt viser sig og spreder frygt, så synes vi dog stadig, at vi lever i et fredeligt hjørne af verden, hvor alle: både mænd og kvinder, rige og dem, der ikke har så meget lever med lige rettigheder.

For vi kender det alle sammen. Har man været spejder, aktiv i fodboldklubben eller grundejerforeningen – ja, så er vores rettigheder trængt igennem.

Også når vi fejrer Grundloven, fejrer vi det ved at mødes og benytte os af de friheder, som vi fik cementeret med Grundloven: Forsamlingsfriheden. Ytringsfriheden. Vi mødes, taler og synger for at skønne på demokratiets grundfæstning og de frihedsrettigheder, der fulgte med.

Det danske demokrati i dag er anderledes, end det Frederik d. 7. skrev under på. Men vi fik angivet rammen. Og inden for den har demokratiet udviklet sig – og med tiden sat sig i alle led i samfundet. En udvikling, vi kan være stolte af og skal fortsætte med at forsvare. Grundloven er ikke kun for de ældre, som ham i vox poppen sagde, men en gave der skal passes på.

Og her er vi så tilbage ved min tidligere pointe – bruger og forsvarer vi ikke vores demokratiske rettigheder, så smuldre de for øjnene af os.

I dagens Danmark ser vi faktisk en af de andre vigtige Grundlovssikrede rettigheder smuldre for øjnene af os hver eneste dag. Og det endda med Folketingets og Byrådets velsignelse.

Ejendomsrettens ukrænkelighed

Jeg tænker på ejendomsrettens ukrænkelighed. Randzoner, planlov, beskyttelseslinjer, …. Og vores lokalt vedtagne stiplaner, som har været efterspurgt af mange, meget længe.

Alle bøjer de en lille smule ejendomsrettens ukrænkelighed. Mange af lovene giver rigtig god mening og er en klar fordel for almenvældet, mens andre hviler på mere spinkle grundlag.

Venstre i Middelfart har i processen omkring stier i kommunen og især omkring planerne for en sti på det gamle jernbanespor fra Middelfart til Bogense og Odense, talt for lodsejernes rettigheder.

Mange af de mennesker, der er flyttet på landet har ønsket fred og ro og har købt ejendom og jord i den tro, at her var mulighederne for at leve det liv, de ønskede.

På den modsatte side står så ønsket om, at så mange som muligt skal få adgang til vores smukke natur, opleve glæden ved at have højt til himlen, friheden og fuglefløjt.

Undersøgelser har vist, at nærheden til naturen er en af de vigtigste årsager til, at folk flytter på landet. Med den stigende urbanisering i Danmark, så er det naturligvis også en del af Byrådets arbejde at få tilflyttere på landet og at give lokalområderne muligheder for at udvikle sig og gøre sig selv attraktive.

Derfor er det en vigtig balancegang, både at sikre ejendomsretten og at give borgere og lokalområder mulighed for udvikling, for begge dele er vigtigt.

Min pointe er, at det aldrig må blive så selvfølgeligt for os at disponere over andres jord, at vi har glemt de grundlæggende rettigheder, vores land er bygget på. Ejendomsretten er en grundlovssikret rettighed, og vi skal vælge med omhu, hvor vi knægter den.

Lad mig slutte med at sige tak til arrangørerne for muligheden for at samles og for det fine fremmøde – tak fordi I er med til at fejre Grundloven og benytte jer af forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og gøre dagen til noget særligt.

Tak for ordet.