Tale til mindearrangement for ofrene for terror i Paris nov. 2015

Først tak til de ungdomspolitiske partier i Middelfart
for initiativet i dag og tak til jer alle sammen, der er mødt frem, her på
en helt almindelig tirsdag, der ganske som fredag i sidste uge var en helt almindelig
fredag, da den begyndte.

En restaurant. En fodboldkamp. En koncert. En helt
almindelig fredag aften, hvor man med lyst til livet, til at more sig lidt og
få en oplevelse, pludselig havnede i et mareridt og i rammerne for en krig.

Paris, kærlighedens
by, en af Europas centrale storbyer blev pludselig angrebet af en voldsom
terrorhandling – en af de værste i Europa i nyere tid. Og med News, Facebook og
Twitter stod terroren pludselig midt i vores stuer og skræmte os med sin
voldsomhed, tilfældighed og uforklarlighed.

I dag mindes vi de
døde og tænker på deres familier. Vi sørger, men vi gør det sammen og vi
fortsætter vores liv, som det var før. Og det er et af de budskaber, jeg gerne
vil give videre i dag.

Vi skal forsætte
som før, fortsætte med at more os, tage på café, til koncert og på restaurant.
For ellers vinder det onde.

Som Madonna sagde til en koncert i Stokholm lørdag aften:

”Hvorfor er jeg
her, mens jeg danser og har det sjovt, når folk græder over tabet af deres
kære? Jeg holdt fast i min beslutning om at fortsætte koncerten som planlagt
for det er præcis, hvad disse mennesker ønsker at stoppe. De ønsker at få os
til at holde op med det sjove. De ønsker at lukke munden på os. Men det kan vi ikke
lade dem gøre. Vi vil aldrig lade dem stoppe os. Derfor fortsætter jeg.”

Det kan virke hårdt, her midt i sorgen og minderne at
bede jer grine og have det sjovt, men jeg mener det alvorligt.

Det er ikke længere nok, at vi blot viser solidaritet
ved at sætte lys i vinduerne og dele budskaber med #´s eller tricolour.

Det her er anderledes end efter angrebet mod bladet Charlie
Hebdo. Forskellen er, at dengang gik angrebene målrettet efter symboler:
tegnere, der havde fornærmet dem og jøderne, de har et historisk had til. Det
var rettet mod ytringsfriheden og var en slags hævnaktion.

Nu gå de efter alle. Efter dem, der lever livet og deler
deres humør. De er denne gang gået efter livsglæden, vores ret til at samles og
friheden til at gå derhen vi vil uden at frygte noget.

Kan vi lide den verden, vi lever i i dag, så skal vi
fortsætte med at samles, at spille musik, at gå på cafe og deltage aktivt i
demokratiet. Ellers vinder fanatikerne, forbryderne, terroristerne, der tager
en stor religion som gidsel og prøver at undertrykke vores livsglæde og frihed.

Så tak fordi I er her i dag, tak fordi I deltager,
viser jeres støtte og lever livet. Med jeres handlinger og fællesskab viser I, at
vi ikke vil holde mund, ikke vil leve i mørke og ikke er til at stoppe.

Tak fordi I kom.