Bragt som Synspunkt i Fyens Stiftstidende 24. oktober 2015

Endnu en artikel, der giver
skolereformen skylden for alt ondt bliver delt på Facebook. Jeg mener bare ikke,
at det er skolereformen og de længere dage, de kære børn bliver syge af, men
der i mod forandringerne, de mange nye krav, og især de mange forskelligt-rettede
signaler, børnene hører om skolen og deres hverdag.

Det er ikke for at forklejne
forældrene eller børnenes problemer, for de er reelle nok og skal tages
seriøst, men jeg mener, at fingrene peger den forkerte vej.

Skolereformen er baseret på de
bedste erfaringer og visionære ideer for at få den bedste skole for vores børn,
så det kan blive til noget – og nogen. Ambitionerne er høje på alles vegne.
Alle skal lære så meget, som de kan.

Blandede signaler stresser
Reformen fik ikke en ønskestart –
lærerne ville ikke være med, men blev tvunget til det. Allerede her blev der
talt dårligt om reformen, indholdet og konsekvenserne. Signalerne blev blandet
og alle blev lidt forvirrede. Er dette nu godt eller skidt? Hvem har ret, og
hvad betyder det for lige netop mig?

Disse signaler opfanger børnene
også, og hvis deres forældre ikke bakker op, men i stedet begynder ”det er også
synd-” indstillingen og trækker ”det må være reformens skyld-” kortet, så gør
man bare ondt værre og gør børnene endnu mere forvirrede.

Det betyder altså noget, hvordan
vi taler om reformen. Gør vi børnene usikre på deres loyalitet over for skolen og
bagtaler vi den autoritet, der bestemmer over deres dag, så har vi lagt vejen
til stressede, usikre og i sidste ende syge børn.
Det er dét, jeg mener, er det
reelle problem. Ikke de lange skoledage, ikke forandringerne eller de mange nye
krav.

Forandringer og krav en del af hverdagen
Så hvis man skal gøre noget for
de børn, der helt reelt er syge, så tror jeg hverken det handler om at undgå
forandringer eller større krav – for er der noget, man ikke kan undgå i dagens
Danmark, så er det forandringer og krav. Faktisk er netop håndteringen af disse
to ting væsentlige for at kunne begå sig i livet. Men vi kan gøre noget ved
vores egen tale om skolen. Kan vi lade være med at tale ned til forandringerne
og de krav, der følger med, og i stedet se perspektiverne, visionen og have
tillid til, at vores børn godt kan tåle det og kun har godt af at lære mere.
Kan vi det, så har vi hjulpet vores børn rigtigt godt på vej.

Egne erfaringer
Jeg lægger selv tre børn til
reformen og har derfor erfaringen på både indskoling, mellemtrin og udskoling
fra både før og efter reformen. Børnene selv er ikke i tvivl – ”Vi lærer meget
mere”, ”Vi har da ikke en lang skoledag.”” Jeg kan sagtens nå til sport og
lektierne når jeg for det meste i skolen”, siger de tre meget aktive børn, jeg
har der hjemme.

Efter mange gode snakke med børnene, egne observationer, gennemlæsning
af diverse analyser og en masse debat er jeg ikke i tvivl – reformen er en
fordel for børnene og giver dem en masse gode ting. Det er der heldigvis også
en masse andre forældre, der også synes. Der er noget, der skal arbejdes med,
ja. Men mest så handler det om, at vi skal tale folkeskolen og reformen op – den er kommet for at blive.

Læs den på www.mitfyn.dk: http://www.mitfyn.dk/article/629812