Kommunerne gør danskerne lykkelige – det konkluderer et nyt
forskningsresultat, der konstaterer, at et velfungerende lokaldemokrati, giver
danskerne stor indflydelse på deres eget liv, og det er med til at gøre os
lykkelige.

Så når stemmeboksene åbner den 19. nov. og danskernes ultimative
demokratiske magt skal udøves, eller når der vælges medlemmer til håndbold-bestyrelsen,
forældre til klasserådet eller der er håndsoprækning i børnehaven, så er det
med til at gøre os lykkelige. Vi får medbestemmelse og deltager aktivt i vores
liv.

Samtidig viser undersøgelsen, at det smitter. Folk, der bor i et
lokalområde, hvor der er mange aktive, generelt er lykkeligere, selv om de ikke
selv har deltaget i aktiviteterne.

Min konklusion må være, at det nytter at
engagere sig, at det betyder noget at have et aktivt lokalsamfund og det
betaler sig at stemme. Så stem og bliv lykkelig – det smitter.

Kilde: Danske Kommuner no. 26 2013 – der fortæller om undersøgelsen foretaget af Institut for lykkeforskning